BLOG: Det største øjeblik i Trumps præsidenttid

16x9
Hvis Trump lykkes med at udskifte den moderate Anthony Kennedy med en konservativ højesteretsdommer, vil han som den første republikanske præsident i årtier have formået at tippe højesterettens ideologiske balance. Foto: Kevin Lamarque / Ritzau Scanpix

BLOG: En ny åbning i højesteretten giver Trump mulighed for at cementere sit juridiske eftermæle.

Som jeg tidligere har skrevet i de her spalter, sĂĄ fĂĄr den amerikanske højesteret – og særligt dens ideologiske sammensætning - alt for begrænset opmærksomhed i den danske USA-dækning. 

Det dækningsmæssige svigt er beklageligt, da højesteretten spiller en afgørende rolle i amerikansk politik. Rent lavpraktisk blev højesterettens indflydelse illustreret så sent som i forgårs, da et snævert konservativt flertal stadfæstede præsident Trumps indrejseforbud. Havde højesteretten haft en anden ideologisk sammensætning, havde udfaldet givetvis været et helt andet.

Apropos ideologisk sammenhæng.

Man kan ikke overvurdere betydningen af, at den moderat konservative højesteretsdommer Anthony Kennedy onsdag annoncerende, at han ville trække sig fra posten.

Det er en kæmpe historie.

Som Fox News` studievært Chris Wallace rigtigt fremhævede, så er der tale om ”det hidtil største øjeblik i Trumps præsidenttid”.

Præsident Trump og det republikanske flertal i senatet får dermed mulighed for at indsætte en ny, mere konservativ højesteretsdommer, der kan tippe magtbalancen yderligere til republikanernes fordel – ikke bare for en kortere periode, men potentielt i årtier.

Historisk set sad en højesteretsdommer i gennemsnit i 15 år på posten. Men siden 1970'erne er gennemsnitsalderen steget til 26 år. Nu har den afdankede Kennedy yderligere trukket gennemsnittet op.

Kennedy var blevet nomineret af præsident Ronald Reagan i 1987. På det tidspunkt gik jeg stadig med ble. Juristen endte med at være højesteretsdommer i hele 30 år. Eller for at blive i sammenligningen, indtil jeg var blevet far og begyndt at skifte bleer fremfor at gå i dem.

Men udviklingen stopper næppe med Kennedy.

Donald Trumps første højesteretsdommer, Neil Gorsuch, blev indsat som 50-årig sidste år, og vil derfor potentielt kunne være højesteretsdommer i endnu længere tid end Kennedy, såfremt helbredet ikke svigter.

I forhold til den ideologiske sammensætning betyder Kennedys tilbagetrækning, at dommer John Roberts (udpeget af George W. Bush i 2005) bliver den nye svingstemme og indtager pladsen som den centrale aktør i højesteretten. Det er godt nyt for Trump og republikanerne, da Roberts ligger længere til højre for midten, end Kennedy gjorde.

Vi ved endnu ikke, hvem præsident Trump kommer til at nominere som Kennedys afløser. Men vi kan med nogen sikkerhed spå, at Trump næppe kommer til at udskifte den moderate Kennedy med en ny moderat højesteretsdommer. Tværtimod vil præsidenten sandsynligvis gå efter en konservativ dommer, der kan rykke rettens ideologiske sammensætning betydelig mod højre.

Skulle Trump lykkedes med denne mission, vil han som den første republikanske præsident i årtier have formået at tippe højesterettens ideologiske balance hen imod et solidt konservativt flertal.

Der vil i så fald ikke kun være tale om det største fodaftryk, Trumps præsidenttid kommer til at efterlade. Vi vil også kunne forvente flere konservative afgørelser i omstridte værdipolitiske emner som for eksempel retten til abort, dødsstraffen, retten til at bære våben, eller etniske og seksuelle minoriteters rettigheder.

Det er lige præcis, hvad millioner af amerikanerne håbede på, da de stemte på Donald Trump til præsidentvalget. Deres stemme var ikke en stemme for personen Trump, men et udtryk for at de ønskede en mere konservativ højesteret.

Som det ser ud nu, kommer disse mennesker til at være meget glade. Tag bare dette tweet fra en konservativ blogger:

For den amerikanske venstrefløj er Kennedys tilbagetrækning derimod en kindhest, der i sin intensitet kun kan måle sig med Trumps uforventede valgsejr i november 2016, som denne journalist fra det venstreorienterede medie Slate påpeger:

Mon ikke de kommende måneder nok skal give os rig mulighed for at vende tilbage til lige præcis den diskussion?