Skæbneuge for Merkel - nedtællingen er i gang
I Tyskland er de to store borgerlige partier i regeringen røget i totterne på hinanden, og det kan betyde Angela Merkels politiske endeligt.
Meddelelsen kom ved middagstid i form af et opsigtsvækkende tweet: ”Seehofer opsiger samarbejdet med CDU”, lød beskeden, som udløste hektisk aktivitet.
Horst Seehofer, indenrigsminister og formand for det bayerske CSU, Angela Merkels såkaldte søsterparti, havde åbenbart gjort det utænkelige. Efter næsten 70 års samarbejde mellem de to borgerlige partier, CDU og CSU, havde han valgt at sige stop. Koalitionsregeringen med socialdemokraterne var dermed historie og det samme sandsynligvis Angela Merkels karriere som forbundskansler.
Tyskland og Europa stod over for et politiske jordskælv. Nyhedsbureauet Reuters sendte nyheden ud som en hastemelding.
Den udløste spørgsmål i forbundsdagen. Det tyske aktiemarked tabte næsten en halv procent. Først senere viste det sig, at der var tale om en løgn, forfattet af en journalist fra det tyske satire-magasin Titanic og offentliggjort på en Twitter-profil, der kunne forveksles med den ærværdige regionalradio, Hessischer Rundfunk.
Hvad der var ”fake news” for bare halvanden uge siden, kan dog hurtigt vise sig at blive til virkelighed. For selv efter weekendens uformelle flygtningetopmøde, så ser Angela Merkel ikke ud til at være kommet nærmere en løsning på den regeringskrise, hendes plageånder fra Bayern har udløst.
Timeglasset rinder ud
For bare et par år siden blev Angela Merkel omtalt som den vestlige verdens leder. Men det var dengang. Nu må hun altså affinde sig med, at hendes indenrigsminister og koalitionspartner fra et mindre regionalparti har sat hende stolen for døren og forlangt en løsning senest næste weekend, vel vidende at det kan ende med, at regeringen falder og med den Tysklands første kvindelige forbundskansler.
Det handler om de flygtninge og migranter, der dukker op ved den tyske grænse, og som allerede er blevet registreret eller har søgt om asyl i et anden EU-land. Dem truer indenrigsminister Seehofer med systematisk at lade politiet afvise ved grænsen. For øjeblikket sker det kun i begrænset omfang, fordi der kun er punktvis paskontrol. Angela Merkel afviser den form for tysk enegang, og hun satser stædigt på at finde en europæisk løsning, der kan afværge en situation, hvor EU-landene forsøger at sende sorteper videre og grænsebommene blokerer for den frie bevægelighed.
Vi er med andre ord gået ind i Merkels skæbneuge. Ugemagasinet Der Spiegel har ladet Merkels varemærke, det rombeformede håndtegn, forvandlet til et timeglas, pryde denne uges nummer. Budskabet er, at ikke bare hendes autoritet er begyndt at smuldre. Hendes tid er ved at rinde ud. ”Endzeit”, verdens ende, lyder overskriften.
Merkels venstresving
Den er en vigtig del af forklaringen men ikke hele forklaringen, Merkels flygtningepolitik. For godt nok hører Horst Seehofer og hans afløser på posten som ministerpræsident i Bayern, Markus Söder, til dem, der har kritiseret Merkels åbning af grænserne tilbage i 2015 fra allerførste færd.
Først kæmpede Seehofer & Co for at få indført midlertidig paskontrol, så var det kravet om en øvre grænse for hvor mange flygtninge og migranter, Tyskland skal tage imod, og senest med har det været med ønsket om at få begrænset familiesammenføringen. Men som sagt er det ikke hele forklaringen. Når de to partier i dag er i gang med en duel på randen af afgrunden, så hænger det også sammen med et venstresving. Nemlig i form af den midtsøgende kurs, Merkel har sendt det borgerlige CDU ud på, siden hun blev generalsekretær i 1999.
Hun har moderniseret partiet og gjort op med traditionelle borgerlige værdier i en sådan grad, at mange har beskyldt hende for at være en forklædt socialdemokrat. Det er en kurs, som har givet bonus ved valgurnerne og reduceret det hæderkronede socialdemokratiske parti SPD til en skygge af sig selv. Men Merkels moderniseringskurs har også gjort mange borgerlige vælgere hjemløse. Den har banet vejen for et nyt parti på højrefløjen, AfD, Alternative für Deutschland, og dermed opgøret med søsterpartiet fra Bayern. Den store koalition er endt som den store kollision, og det skorter ikke på gensidige giftigheder.
”Jeg kan ikke samarbejde mere med den kvinde”, skal Horst Seehofer have sagt ifølge en unavngiven partikilde. Citatet trak overskrifter i hele den tyske presse. Senest her i weekenden har ministerpræsident Markus Söder bekendtgjort, at til hans afslutningsarrangement til Oktober bliver Angela Merkel fra søsterpartiet ikke inviteret. Jo, der kommer en forbundskansler, men det bliver østrigske Sebastian Kurz, som har gjort karriere ved at modarbejde Merkel i flygtningepolitikken.
Panik i Bayern
Det er Merkel vs. Seehofer, og nedtællingen er i fuld gang. Mest af alt minder det om en togulykke i slowmotion, hvor alle kan se, det ender galt, men ingen forsøger at afværge katastrofen. Forklaringen hedder søndag den 14. oktober, for på det tidspunkt er der nemlig delstatsvalg i Bayern, og det har fået panikken til at sætte ind hos CSU.
Allerede ved forbundsdagsvalget sidste efterår tildelte vælgerne partiet en syngende lussing. 10 procentpoint gik CSU tilbage i forhold til det forrige valg, og dermed indkasserede partiet sit største nederlag siden 1949. Som om det ikke var nok, så risikerer CSU nu at miste grebet om sin magtbase. Hvis man skal tro meningsmålingerne, så er partiet nemlig i fare for at miste det absolutte flertal ved valget. For et regionalparti, der kun stiller op i Bayern, er det intet mindre end en katastrofe. Det handler ikke bare om selvforståelsen men selve partiets eksistensberettigelse.
Ikke så sært at CSU under den nye ministerpræsident Markus Söder er gået i offensiven og det med en kurs, der kan kort og godt beskrives som ”Bayern First”. Politiet har fået nye vidtrækkende beføjelser, der er dekreteret ophængning af krucifixer i offentlige bygninger, og ikke mindst så vil partiet demonstrere en kontant kurs i flygtningepolitikken for at holde udfordrerne fra AfD stangen.
Det gælder om at demonstrere hårdhed og handlekraft, og her er afvisningen af flygtningene ved grænsen et vigtigt signal. Det kan ende med at koste Angela Merkel jobbet som forbundskansler, kaste Tyskland ud i ny politisk usikkerhed og skubbe EU tættere på afgrunden, men det er åbenbart en pris, som Söder, Seehofer og Co. er parat til at betale.
Konfrontation
”Grunden til regeringskrisen er latterlig, men det er konsekvenserne langtfra”, lyder Der Spiegels konklusion på opgøret mellem Merkel og Seehofer. For paradoksalt nok, så har CSU iscenesat sit opgør med Merkel på et tidspunkt, hvor flygtningestrømmen til Tyskland og til Europa er på vej nedad.
I 2017 kom der 186.644 asylsøgende til Tyskland, det var 100.000 færre end året før og altså noget færre end den grænse på mellem 200.000, som CSU har stået fast på. Indtil midten af juni havde 56.127 mennesker søgt asyl i Tyskland, det er næsten 20 procent færre end i fjor.
Men uanset tallene, så er CSU-ledelsen i Bayern overbevist om, at opgøret i Berlin vil gavne partiet. For når vælgerne straffede partiet ved valget sidste efterår, så skyldes det, at man ikke er gået hårdt nok til Angela Merkel i flygtningespørgsmålet, lyder den interne CSU-analyse.
Så CSU-ledelsen er derfor ikke interesseret i noget kompromis. De ønsker i stedet konfrontation, som Süddeutsche Zeitungs politiske redaktør, Ferdos Forudastan, noterede i sidste uge.
Forberedt på nyvalg
Nedtællingen er i gang, ikke bare for forbundskansleren men og også for det partisystem, som ellers har sørget for stabiliteten og forudsigeligheden i efterkrigstidens Tyskland, nemlig alliancen mellem CDU og det bayerske CSU.
Det er intet mindre, end et politisk jordskælv, der kan være på vej, og det er ganske selvforskyldt, og imens ryster mange kommentatorer på hovedet. Socialdemokraternes tidligere udenrigsminister Sigmar Gabriel har også kommenteret søsterstriden mellem CDU og CSU. Hans spørgsmål lyder kort og godt. ”Er de blevet vanvittige?”.
Hans parti er for en sikkerheds skyld allerede begyndt at forberede sig på et nyt forbundsdagsvalg til efteråret.
Det utænkelige er ikke længere usandsynligt.
Husk det, næste gang du ser et tweet om striden mellem Seehofer vs. Merkel.