Hastemøde i EU var ingen mirakelkur, men en god start
16 EU-ledere skrottede deres søndagsplaner for at tage til hastemøde i Bruxelles, herunder den danske statsminister.
Det var på forhånd regnet som en svær opgave, da 16 tilsyneladende uenige EU-ledere søndag satte sig til bords i Bruxelles for at tage livtag med det europæiske migrations- og asylsystem.
Efter godt fire timers forhandlinger kom stats- og regeringscheferne dog ud fra mødet med forsonende budskaber om, at det havde været en god start.
- Vi kan ikke lade ankomstlandene i stikken, sagde Tysklands forbundskansler Angela Merkel, som understregede, at der var enighed om at bekæmpe illegal indvandring og styrke kontrollen ved EU's ydre grænser.
Sidstnævnte skal ske gennem en mangedobling af både budget og mandskab, så der fremover skal være 10.000 grænsevagter i stedet for de nuværende 1.300.
Desuden blev der udtalt bred opbakning til asylbehandlingscentre i tredjelande og såkaldte hotspots på EU's ydre grænser, der skal registrere de flygtninge og migranter, der kommer i land.
- Jeg synes, at vi, der var til mødet, nærmede os et fælles syn på, hvor vi gerne vil hen, lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Udfordring venter på det rigtige topmøde
Men selv om der på flere områder kan findes fælles fodslag mellem de 16 deltagere, er der stadig ikke kommet nogle helt konkrete konklusioner ud af mødet. Dertil kommer, at 12 EU-ledere helt havde valgt at blive hjemme.
Flygtningespørgsmålet er således stadig noget, der splitter kontinentet, understreger TV 2's europakorrespondent Lotte Mejlhede. Og det vil komme til udtryk torsdag og fredag, når det rigtige EU-topmøde afholdes - denne gang blandt alle 28 EU-ledere.
- Stemningen på mødet i dag var, at ankommer du som migrant til Italien, ankommer du også til Europa. Det betyder, at man skal hjælpe Italien, men præcis hvordan er stadig uklart. Og vi skal huske på, at 12 lande - heriblandt nogle af de mest EU-kritiske røster - ikke var til stede. Så frem mod topmødet er migration stadig et stort problem for EU, siger hun.
Tysk oprør
EU's geografiske midtpunkt ligger i den tyske delstat Bayern. Men i disse dage, hvor migrationskrisen er blusset op med fornyet styrke i Europa, er det ikke kun geografisk, at sydtyskerne er i centrum.
På trods af, at Bayerns 13 millioner indbyggere kun udgør mellem to og tre procent af EU's befolkning, har delstatens konservative regeringsparti CSU nemlig formået at sætte dagsordenen, hvad angår EU's flygtningepolitik.
Den bayerske CSU-politiker og tyske indenrigsminister Horst Seehofer er således gået til angreb på forbundskansler Angela Merkels migrationspolitik og har givet hende en deadline til 1. juli for at finde en europæisk løsning - en deadline, der stadig eksistererer efter dagens møde.
Italien på banen med eget forslag
For Danmark blev diskussionen gjort mere konkret af det Mærsk-containerskib, der fortsat er i venteposition efter torsdag aften at have reddet 113 migranter ud for den italienske kyst.
Italiens premierminister Giuseppe Conte, hvis regering flere gange har nægtet skibe med migranter at anløbe italienske havne, havde fulgt op på dette standpunkt med et 10-punktsforslag, som han præsenterede på mødet.
- Lad os huske, at reglerne (på nuværende tidspunkt, red.) er baseret på en nødstilfælde-logik, mens vi i virkeligheden gerne vil håndtere problemet på en strukturel måde, sagde Conte inden mødet.
Italienerne vil gøre op med brandslukningen og i stedet finde varige løsninger, der skal aflaste ankomstlandene. Blandt punkterne er således, at pligten til at redde et menneske på Middelhavet ikke automatisk skal betyde pligten til at være den, der yder asyl.
Den italienske premierminister slår i et tweet fast, at han var godt tilfreds med mødet, og at Italien har fået "styret samtalen i den rigtige retning".
Den danske statsminister understregede efter mødet, at antallet af spontane asylansøgninger i Danmark ikke har været så lavt i ni år, som det er nu. Og paradoksalt nok er kommer migrationsdiskussionen på et tidspunkt, hvor migrationen til Europa er faldet drastisk siden 2015.