I dag kommer afgørelsen - bliver Breiviks menneskerettigheder krænket?

16x9
Retssagen Breivik mod den norske stat blev ført i gymnastiksalen i det topsikre fængsel i Skien, hvor Breivik afsoner. Foto: Lise Aaserud / Scanpix Denmark

Har Norge krænket massemorderen Anders Breiviks menneskerettigheder? Domstolen i Strasbourg tager stilling.

Anders Breivik fastholder, at hans grundlæggende menneskerettigheder bliver krænket af staten Norge. Derfor har han indbragt Norge for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og torsdag beslutter domstolen, om hans klage er begrundet.

Breivik, der officielt har skiftet navn til Fjotolf Hansen, har indbragt sagen for domstolen i Strasbourg, efter han i marts 2017 tabte sin klagesag over Norge i landsretten. 

Inden da havde byretten ellers givet ham delvist medhold, men på baggrund af landsrettens dom afviste den norske Højesteret at behandle sagen. 

Måske fængsel for livet

Breivik er dømt til 21 års forvaring efter terrorangrebene i Oslo og på Utøya 22. juli 2011, hvor i alt 77 mennesker blev dræbt.

Når det kommer til stykket, kan han dog ende med at sidde fængslet længere end det, og selv erkendte han under den første behandling af menneskerettighedssagen, der fandt sted i det topsikre fængsel i Skien, at han næppe kommer på fri fod igen.

Efter 10 års fængsel kan Breivik søge om prøveløsladelse, men efter 21 år kan anklagemyndigheden hvert femte år anmode om, at han ikke skal løslades. Det kan ske, hvis man fortsat vurderer, at han kan være farlig.

Artikel tre og otte

Det, Breivik har klaget over, handler om hans afsoningsforhold i fængslet - herunder nøgenvisitationer og 'umenneskelige forhold' - samt den mulighed, han har for at kommunikere med verden omkring ham. 

Domstolen behandler to påståede brud på massemorderens menneskerettigehder, nemlig brud på artikel tre, der handler om umenneskelig og nedværdigende behandling, samt artikel otte, der drejer sig om retten til privatliv.

Breiviks forsvarsadvokat, Øystein Storrvik, har lagt til grund, at den dømte massemorder kan få mentale skader af den isolation, han oplever i fængslet.

Klager over censur

Siden Anders Breivik blev pågrebet i 2011, har han primært haft kontakt med professionelle i fængslet, og selvom samværet er øget siden 2014, mener Breivik fortsat ikke, at han har nok menneskelig kontakt.

- Essensen i klagen er, at vi angriber det alt for høje niveau af isolationen, og at denne isolation har strakt sig ud over alt for lang tid, har Øystein Storrvik sagt til NRK.

Desuden har han klaget over den strenge censur, som Breiviks breve ind og ud af fængslet er underlagt.

- På grund af de strenge vilkår har han ikke kunnet etablere nogen reel kontakt med omverden, og dermed bliver oplevelsen af isolation meget større, mener Øystein Storrvik.

I landsrettens afgørelse, der slog fast, at Breiviks menneskerettigheder ikke bliver krænket i fængslet, blev der både henvist til, at der er risiko for vold både udført af eller inspireret af af Breivik - og til andre fangers ønsker om at udøve vold mod Breivik.

Det fremhæves også, at stærke samfundsmæssige hensyn taler for at forhindre, at Breivik kan tage kontakt til eller etablere højreekstreme netværk i eller udenfor fængslet.

Krav fra Breivik

I det manifest, Breivik rundsendte inden sine terrorangreb, skrev han, at tiden, man afsoner i fængslet, er den bedste tid til at hverve nye, højreekstremistiske støtter.

Den mulighed vil han dog frastå, påstår han i en række breve rundsendt til forskellige medier, hvis staten vil garantere, at han bliver løsladt i år 2032 - altså efter de 21 år.

I det seneste brev, der er dateret april 2018 og sendt fra fængslet i Skien, skriver han, at han har afradikaliseret sig selv, og at han vil undskylde sine handlinger, flytte til et andet land og fremover undlade at skrive bøger eller at give interviews, hvis staten efterkommer hans krav.

Siden Breivik blev pågrebet, har han ikke haft mulighed for at give interview. Han har heller ikke udgivet nogle bøger. En kort periode var han tilmeldt en uddannelse i statskundskab, men den har han opgivet. 

TV 2 er i besiddelse af brevene fra Breivik, men citerer i lighed med de fleste norske medier ikke ordlyden. 

Påstand: Søvnproblemer førte til terrorisme

I forhold til Breiviks afsoning er det psykiater Randi Rosenqvist, der siden 2013 har haft ansvaret for at udarbejde risikovurderinger af massemorderen.

Rosenqvist har vurderet, at Breivik løbende skifter holdning, hvilket gør det svært at stole på ham, ligesom han nok fremstår høflig - men helt uden empati.

- Han siger, at han i 2006 kun havde tre udsigter: Arbejde, studier eller terrorist. På grund af søvnproblemer kunne han hverken tage et almindeligt job eller studere, og så var det bare det at være terrorist, der var tilbage, har Randi Rosenqvist ifølge VG forklaret.

Afgørelsen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol forventes torsdag klokken 10.