Efter en måned uden mad er han skyggen, der hviler tungt over VM i fodbold
Kendt ukrainsk filminstruktør i en russisk fangelejr har indledt sultestrejke for at få løsladt sine landsmænd i Putins fængsler.
De seneste meldinger lyder på, at den 41-årige far til to, Oleg Sentsov, er indlagt på et fængselshospital.
Han er lagt i drop, er under konstant observation og nægter stadig at tage føde til sig. Hans advokat, Dmitrij Dinze, fortalte i søndags til britiske The Guardian, at Oleg Sentsov har tabt otte kilo, siden han indledte sin sultestrejke.
Efter en måned uden fast føde kan situationen ændre sig til det værre når som helst. Det bliver nemlig efter sigende rigtig farligt, når en sultestrejke nærmer sig den 30. dag.
Oleg Sentsov siger selv i et brev fra fængslet, at han ikke har tænkt sig at give op. Han er parat til at dø, hvis ikke de russiske myndigheder opfylder hans krav, nemlig løsladelse af det han kalder ”politiske ukrainske fanger” i russiske fængsler.
- Vi har meget lidt tid tilbage. Jeg håber virkelig, Putin vil beslutte at løslade ham, lyder det fra Oleg Sentsovs kusine, Natalia Kaplan, som The Guardian også har talt med. På trods af appeller fra hele verden har den russiske præsident ikke vist tegn på at ville give sig.
Oleg Sentsov risikerer med andre ord at dø. Skulle det komme så vidt, kan det ske på et tidspunkt, hvor verdens opmærksomhed i forvejen er rettet mod Putins Rusland. Nemlig midt under VM i fodbold, Putins prestigeprojekt, som går i gang torsdag.
Der hviler dermed en skygge over arrangementet, endnu inden det er gået i gang, og det er ikke nogen tilfældighed - tværtimod.
Sendt til Sibirien
Historien om Oleg Sentsov er en udløber af den russiske annektering af Krim, en aktion, som det meste af verden har fordømt. Oleg Sentsov er født på halvøen, og selv om han er af russisk afstamning, betragter han sig selv som ukrainer og havde ukrainsk statsborgerskab.
Han var aktiv i den såkaldte Euro-Majdan-revolution, der vippede den prorussiske præsident Viktor Janukovitj fra magten i februar 2014. Han var med til at støtte de ukrainere, der kæmpede mod de russiskstøttede oprørere i Donetsk, og han var en arg modstander af den russiske besættelse og efterfølgende annektering af hans fødeø.
I foråret 2014 blev han anholdt af den russiske sikkerhedstjeneste, FSB, som beskyldte ham for terrorisme. Året efter blev han idømt den straf på 20 års fængsel, som han er i færd med at afsone på Jamal-halvøen i det nordvestlige Sibirien.
At afsoningen netop skal ske i en så afsides beliggende fangelejr, næsten 5000 kilometer væk Sentsovs familie, er en straf i sig selv.
Heller ikke det er nogen tilfældighed, men noget Putin-styret forbeholder sine mest forhadte politiske fanger. Oleg Sentsov er én af dem.
Dømt uden beviser
Terrordommen, som førte til den årelange fængselsstraf, bygger på anklager om ildspåsættelse og forsøg på hærværk.
Ifølge myndighederne havde Oleg Sentsov forsøgt at sætte ild til vindueskarmen på regeringspartiet Forenet Ruslands nattetomme kontor på Krim. Desuden skulle han have haft planer om at sprænge et Lenin-monument i luften. Selv har han under hele retssagen erklæret sig uskyldig.
Anklageren var da heller ikke i stand til at fremlægge beviser for, at Sentsov havde noget med ildspåsættelsen eller forsøget på at vælte statuen at gøre. En medtiltalt, som havde fortalt, at Sentsov var involveret, trak senere sin tilståelse tilbage. Den var fremkommet som et resultat af tortur, forklarede han.
Det hører med til historien, at stort set samtlige Lenin-statuer i Ukraine for længst er blevet væltet eller demonteret. Ukrainerne betragter dem som symboler på den russiske imperialisme. Dertil kommer, at ingen er kommet noget til i forbindelse med de påståede forbrydelser. Både før og efter retssagen mod Oleg Sentsov har russiske domstole også takseret den slags ildspåsættelser som hærværk, men altså ikke terrorisme.
Sådan skulle det altså ikke være i tilfældet Oleg Sentsov, og heller ikke det er nogen tilfældighed.
Afvisning
Forklaringen ligger sandsynligvis i den kendsgerning, at Oleg Sentsov fra starten ikke har villet bøje sig for de nye magthavere på Krim.
Under hele retssagen har Oleg Sentsov som sagt ikke bare afvist alle anklager, men også nægtet at anerkende den russiske domstol, som efter hans mening repræsenterer en besættelsesmagt.
- Jeg vil ikke bede om strafnedsættelse eller noget lignende, forklarede han ifølge The New Yorkers Masha Gessen i retten.
- En besættelsesmagts domstol kan pr. definition ikke være retfærdig. Tag det ikke personligt, hr. dommer.
Den høflige, men principielle afvisning har Sentsov holdt fast i under hele sagsforløbet. Derfor har han ikke søgt om benådning, fordi det ville være det samme som at anerkende de russiske myndigheder. Han betragter sig selv som en ukrainsk statsborger, som illegalt er blevet anholdt og sendt bag pigtråd af en fremmed magts domstol.
Manden, hvis skæbne kaster en alvorlig skygge over Putins fodboldfest, er med andre ord en mand af stærke principper. Så i stedet for at søge om benådning gik han for et stykke tid siden i gang med at forberede en sultestrejke.
Forberedt i månedsvis
Oleg Sentsov har valgt et våben med stor symbolsk og historisk betydning i Rusland, først og fremmest fordi sultestrejken blev brugt af politiske fanger i Sovjettiden. Den var de magtesløse indsattes sidste våben.
Med sultestrejken havde de endelig taget deres skæbne i egne hænder og vendt situationen på hovedet. Nu var det pludselig fangevogternes problem at holde dem i live.
Ifølge Sentsovs advokat havde han forberedt sig på sultestrejken i månedsvis. Først afviste han de livsvigtige fødevarepakker, som familie og venner sendte ham.
Langsomt begyndte han at spise mindre og mindre, og endelig den 14. maj bekendtgjorde han, at han var holdt helt op med at spise. Via sin advokat offentliggjorde han en kortfattet meddelelse, hvor han krævede alle ukrainske politiske fanger i russiske fængsler løsladt. Samtidig slog han fast, at han er parat til at dø.
Sentsov inkluderede ikke sig selv på listen over fanger, han nævnte i det hele taget ikke nogen navne, men ifølge advokat Dmitrij Dinze omfatter listen i alt 64 personer. De fleste tatarer, repræsentanter for Krims oprindelige befolkning, men altså ikke Sentsov selv.
Putin står fast
Sultestrejken har allerede gjort indtryk. Listen over kunstnere fra hele verden, som har forlangt Oleg Sentsov løsladt, er lang.
Den tæller skuespillere, instruktører og kulturpersonligheder som Johnny Depp, Cate Blanchett, Jonathan Franzen, Svetlana Aleksijevitj, Aki Kaurismäki, Andrzej Wajda og Wim Wenders og selv russiske instruktører som Aleksander Sokurov, Andrej Zvjagintsev og Nikata Mikhalkov. Nogle har forsøgt sig med hashtags som #FreeOlegSentsov, #SaveOlegSentsov, og andre har på deres Facebook-profiler noteret, at nu er det ”dag 10”, ”dag 17”, ”dag 23”.
I dag er det som sagt dag 30, og stadigvæk nægter de russiske myndigheder at bøje sig. Vladimir Putin fik spørgsmålet under sin pressekonference i sidste uge, men nej, Kreml har ikke tænkt sig at vise nåde. Man vil ikke blande sig i de russiske domstoles afgørelser, som det hedder officielt.
Også landets mest kendte oppositionspolitiker, Aleksej Navalnij, har appelleret til præsident Putin.
Ikke med en bøn om barmhjertighed, som han mener er et ikke-eksisterende begreb i Putin-styrets verden. Nej, han opfordrer Vladimir Putin til at tage fusen på Oleg Sentsov, til at udmanøvrere ham:
- Hans præstation, hans offer, hans død vil sikre ham en plads i historien som Bobby Sands, Martjenko og andre af menneskehedens kæmper.
Der vil blive lavet film om ham, skrevet bøger og opkaldt gader. Og så vil der selvfølgelig komme nye sanktioner, lyder Navalnijs argumentation:
- Du er nødt til at være smartere. Hvorfor ikke chokere alle ved at løslade ham og alle 64 ukrainske politiske fanger?
Endnu har Putin ikke chokeret nogen. Sentsovs sultestrejke er gået ind i sit 30. døgn, og for hver dag bliver situationen mere og mere livstruende. Oleg Sentsov er skyggen, der vil minde verden om Ukraine og Krims skæbne, netop mens Putin gør klar til fodboldfest.