Nu mødes Trump og Kim Jong-un for første gang: Her er alt du skal vide om mødet

Det altoverskyggende emne på topmødet er Nordkoreas atomvåben. 

Donald Trump vil have Nordkorea til at opgive de atomvåben, som landet har brugt de seneste årtier på at udvikle.

Hans modpart Kim Jong-un vil sandsynligvis gerne have ophævet de omfattende handelssanktioner, som Nordkorea er ramt af samt en garanti for, at USA ikke angriber hans land.

Desuden har Nordkorea i årevis klaget over de militærøvelser, som Sydkorea og USA næsten hvert år afholder nær grænsen til Nordkorea.

På det mere overordnede plan er de to stater også enormt forskellige.

USA er et velhavende, vestligt, kapitalistisk demokrati og Nordkorea er et fattigt, stalinistisk diktatur i Asien.

Om de to topledere kan finde et fælles punkt at forhandle ud fra, har vi endnu til gode at se.

Begge parter har interesse i at mødes.

Trump ønsker, at Nordkorea skal opgive sine atomvåben, og Kim Jong-un ønsker formentlig, at de internationale handelssanktioner mod hans land lempes.

Men for bare et halvt år siden var et topmøde nærmest utænkeligt. 

Da Kim Jong-un erklærede Nordkoreas stræben efter atomvåben for fuldendt i sin nytårstale var forholdet til USA iskoldt. 

Diktatoren meddelte USA, at han havde en atomknap stående på sit skrivebord, og at han ikke var bange for at bruge den. 

Den 3. januar svarede Donald Trump igen og skrev, at han også kunne starte en atomkrig. 

taffyringer af missiler, der kan nå USA.

Sidst i januar og først i februar var der vinterolympiske lege i Sydkorea, hvor nordkoreanske atleter deltog.

Derefter blev forholdet mellem Nord- og Sydkorea lynhurtigt bedre. Blandt andet fordi Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, har ført en mere Nordkorea-venlig politik end sine forgængere.

I marts kontaktede Kim Jong-un så USA gennem en sydkoreansk diplomat og inviterede Donald Trump til et topmøde.

Præsidenten accepterede.

Der kom dog et enkelt bump på vejen, da Donald Trump aflyste mødet den 24. maj efter en strid på ord med Nordkorea.

Men en uge senere kom mødet tilbage i kalenderen efter en diplomatisk indsats fra Sydkorea og et besøg i Washington af Kim Jong-uns udsending Kim Yong-chol.

Et luksushotel på en ø lige uden for bystaten Singapore er blevet valgt som sted for topmødet.

Singapore er valgt, fordi landet både har et godt forhold til Nordkorea og USA.

Singapore og Nordkorea har haft diplomatiske forbindelser siden 1975, hvor Nordkoreas leder Kim Il-Sung sagde ja til at åbne en ambassade i landet.

Og da Singapore er en tidligere britisk koloni har bystaten også en god forbindelse til Vesten.

Amerikanerne har valgt det luksuriøse Hotel Capella på øen Sentosa til selve mødet.

Det har to præsidentsuiter og en af Asiens bedste golfbaner lige ved siden af.

Og så er det nemt for sikkerhedsfolkene at kontrollere adgangen til fastlandet.

Det er kun en svævebane, en monorail, et fortov og en tunnel til biler, der forbinder Sentosa med Singapore by.

Det er planen, at Donald Trump og Kim Jong-un mødes præcis klokken 9.00 lokal tid den 12. juni.

Mødet foregår formentlig i den ene præsidentsuite, der ligger i et hus for sig selv på hotellets område.

Ingen af de to statsledere bor imidlertid på hotellet. Kim Jong-un er blevet indkvarteret på St. Regis Singapore, mens Donald Trump bor på Shangri-La.

Topmødet i Singapore handler om atomnedrustning, men det er ikke sikkert, at ordet betyder det samme i praksis i Nordkorea og i USA.

For USA betyder det, at Nordkorea skal opgive sine atomvåben, men for Nordkorea betyder det sandsynligvis, at USA også skal opgive sine våben på Den Koreanske Halvø.

I det internationale samfund er atomnedrustning defineret i en traktat.

FN-traktaten om ikke-spredning af kernevåben har eksisteret siden 1968.

191 lande har skrevet under på traktaten, der blandt andet indebærer inspektioner fra de internationale atominspektører IAEA.

Nordkorea trak sig ud af traktaten i 2003, og FN's atominspektører har ikke haft adgang til landets atomfaciliteter, mens Kim Jong-un har udviklet atomvåben. 

Om Kim Jong-un er villig til at opgive alle sine våben, er endnu ikke til at sige, men hans styre har oplyst, at han er villig til atomnedrustning.

For at vise sin velvilje har Nordkoreas diktator ødelagt landets testcenter for atomvåben ved at sprænge indgangene til de mineskakter, der blev brugt til atomprøvesprængninger.

Ifølge Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, har Nordkorea endda meddelt, at landet ønsker "en total atomnedrustning."

Ifølge USAs tidligere sikkerhedsrådgiver vedrørende asiatiske affærer, Michael Green, kommer Kim Jong-un dog sandsynligvis til mødet med et andet mål end at aflevere sine våben.

 - Nordkorea vil mere eller mindre have Trump til at godkende Nordkoreas status som atommagt. Med andre ord ønsker nordkoreanerne, at Trump og Kim Jong-un mødes for at tale om kontrol af atomvåben, siger han ifølge Japan Times. 

USA ønsker, at Nordkorea skal aflevere alle sine atomvåben, og den amerikanske forsvarsminister, James Mattis, siger, at han vil se Nordkorea demonstrere, at de kan udføre "verificerbare og uigenkaldelige skridt mod atomnedrustning".

Om USA kan leve med en aftale, hvor Nordkorea beholder et arsenal af atomvåben, men tillader besøg af FN's atominspektører, er endnu ikke til at sige.

Nordkorea har forsøgt at udvikle atomvåben siden 1950'erne, hvor Sovjetunionen begyndte at træne nordkoreanske videnskabsfolk.

Efter Sovjetunionens fald forsøgte det internationale samfund med USA i spidsen at få landet til at opgive atomprogrammet. I 1994 indgik Nordkorea og USA en aftale om at sætte landets atomprogram i bero. 

Aftalen holdt i næsten otte år, men efter terrorangrebet i New York og Washington den 11. september 2001 udnævnte USA's præsident George W. Bush Nordkorea til en del af "ondskabens akse".

USA beskyldte også Nordkorea for at berige uran i hemmelighed, men det blev ikke bevist, og nordkoreanerne benægtede.

I 2005 blev der sat gang i nye forhandlinger om atomnedrustning.

Der kom et resultat, men Nordkorea og USA fortolkede det forskelligt.

Nordkorea mente ikke, at alle typer af atomreaktorer var omfattet af aftalen.

Det mente USA derimod.

Der gik kun meget kort fra aftalen var indgået til USA indførte sanktioner mod en bank i Macau, der blev beskyldt for at hvidvaske nordkoreanske penge. Det fik styret i Nordkorea til at meddele, at landet ikke var forpligtet af aftalen, hvis USA indførte sanktioner.

I oktober 2006 gennemførte Nordkorea så sin første atomprøvesprængning, og det satte gang i fornyede forhandlinger.

Denne gang kom der en aftale om, at Nordkorea skulle lukke sine atomanlæg mod at få adgang til energi og fødevarer.

Som et bevis på landets velvilje sprængte Nordkorea et af køletårnene på sit atomanlæg.

Desuden fik internationale atominspektører adgang til de nordkoreanske reaktorer.

Men også denne aftale brød sammen.

Det skete i 2009, hvor Nordkorea brugte en strid om raketaffyringer som grund til at smide de internationale inspektører ud.

Kort efter gennemførte Nordkorea endnu en atomprøvesprængning.

Efter Kim Jong-un kom til magten, signalerede han, at Nordkorea var villig til nye forhandlinger, og i februar 2012 kom der en ny aftale.

Denne gang satte Nordkorea sit atom- og missilprogram i bero mod at få fødevarer til landet.

Men den 12. april 2012 sendte Nordkorea en satellit i kredsløb om Jorden.

Ifølge USA var satellitopsendelsen et brud på aftalen, da raketten, der blev brugt, også kunne tjene militære formål.

Altså gik denne aftale også i stykker, og efterfølgende fortsatte Nordkorea sit atomprogram på fuld styrke.

Nord- og Sydkorea har formelt været i krig siden 1950, og nu er der en chance for, at der bliver sluttet fred.

Under Koreakrigen støttede FN Sydkorea, og USA kæmpede på Sydkoreas side under et FN-mandat.

Derfor har USA ikke formelt set været i krig med Nordkorea.

Så hvis Koreakrigen skal afsluttes, er det en sag mellem Nord- og Sydkorea.

Donald Trump har selv luftet muligheden på Twitter. Her skrev han den 27. april, at "Koreakrigen er på vej mod en afslutning".

Trumps tweet kom efter et møde mellem Sydkoreas præsident Moon Jae-in og Nordkoreas diktator Kim Jong-un samme dag.

Mødet endte i en erklæring om, at de to lande vil arbejde mod en fredsslutning.

- De to ledere erklærede højt og helligt foran 80 millioner koreanere og hele verden, at der ikke længere skal være krig på Den Koreanske Halvø, og at en ny fredelig æra er begyndt, hed det i den fælles udtalelse.

Der er dog endnu ikke underskrevet et egentlig dokument om fredsslutning, men det er muligt, at det kommer efter mødet mellem Donald Trump og Kim Jong-un.

Det er faktisk kun nordkoreanerne selv, der ved, præcis hvor avancerede deres våben er, men det er et faktum, at landet har gennemført flere atomprøvesprængninger og udviklet missiler, der kan nå USA.

USA anslår, at Nordkorea har omkring 60 atomvåben, og nordkoreanerne hævder selv, at de har produceret et sprænghoved, der er lille nok til, at det kan sendes af sted med et missil.

Desuden hævder nordkoreanerne, at de har fremstillet en brintbombe med sprængkraft mange gange større end en uran- eller plutoniumbaseret atombombe.

Det mest avancerede missil, som Nordkorea har testet, hedder Hwasong-15. Det har en rækkevidde på omkring 13.000 kilometer og kan således ramme det meste af verden.

Nordkorea har imidlertid ikke bevist, at landets missiler kan ramme præcist, og at de er i stand til at få en eventuel atombombe frem til målet, uden at den brænder op på vej ned gennem atmosfæren.

Næsten alle lande i verden har tilsluttet sig traktaten om ikke-spredning af kernevåben fra 1968.

Aftalen går ud på, at der ikke skal være flere stater med atomvåben, og at de stater, der har atomvåben, ikke må bruge deres.

Nordkorea er trådt ud af aftalen, og landet har gjort flere ting, der sætter spørgsmålstegn ved, om landet er ansvarligt nok til at have dem.

For eksempel har Kim Jong-un truet med at bruge sine atomvåben.

- USA kan aldrig udkæmpe en krig mod mig og vores stat, sagde Kim Jong-un i sin nytårstale, som blev bragt i nordkoreansk tv den 1. januar 2018.

- De burde vide, at hele USA's territorium er inden for rækkevidde af vores atomvåben, og at der altid er en atomknap på mit skrivebord. Sådan er realiteterne, det er ikke en trussel, lød det fra Kim Jong-un.

Landets atomprogram har altid været omgærdet af hemmelighed, FN's atominspektører har kun haft adgang til dele af programmet, og der er frygt for, at atomvåbnene falder i de forkerte hænder, hvis regimet i Pyongyang kollapser.

Nordkoreas hær er en af verdens største. Den tæller næsten 1,2 millioner soldater, ifølge opgørelsen Military Balance fra Det Internationale Institut for strategiske studier i London.

Desuden har nordkoreanerne ifølge USA op mod 60 atomvåben og mulighed for at fremstille 12 nye hvert år.

Samtidig har Nordkorea tusindvis af kanoner, der kan bombardere Sydkoreas hovedstad Seoul.

USA har omkring 30.000 soldater syd for grænsen, mens Sydkoreas hær tæller 620.000 soldater.

Der har ikke officielt været nogen amerikanske atomvåben i Sydkorea siden 1991, men amerikanske krigsskibe og fly kan nå Nordkorea med atomvåben fra baser i Guam og Stillehavet samt fra skibe i området.

Nordkoreas økonomi er hårdt ramt af internationale handelssanktioner, så det er sandsynligt, at Kim Jong-un vil forsøge at få Donald Trump til at lempe sanktionerne.

Han har allerede sagt, at han håber på investeringer og økonomisk vækst i Nordkorea. Dette vil muligvis også højne levestandarden for almindelige mennesker i Nordkorea.

Dernæst ønsker Kim Jong-un formentlig en garanti for, at han kan forblive ved magten, og at USA vil trække sine soldater tilbage fra Den Koreanske Halvø, hvis han går med til nedrustning.

Den nordkoreanske diktator har tidligere sagt, at han ønsker atomnedrustning på Den Koreanske Halvø, men at han er villig til at opgive de atomvåben, hans land har kæmpet i over 50 år for at udvikle, er der ikke mange, der tror på.

En af dem er den tidligere analytiker i CIA Jung Pak. Han siger til mediet Axios, at selve mødet muligvis er en stor nok succes for Kim Jong-un. 

- En vag erklæring, store smil, en stor banket. Hans hustru er der, charmerende, dejlig, ung. De taler med Trump, og han går sin vej. Måske kommer der et topmøde til, måske kommer der opfølgende møder, måske kommer der en fredserklæring, men i alle tilfælde tror jeg, at det er op til Kim, om han vil begynde at gøre slemme ting igen, eller om han vil holde sig i ro i syv år, siger Jung Pak.

Andre eksperter håber, at Kim Jong-un virkelig tror på reformer.

En af dem er Michael O'Hanlon fra Brookings Institute. Han håber på, at Kim Jong-un vil gøre Nordkorea til et "Vietnam med atomvåben".

- Hvis han bliver ved magten de næste 50 år, kan han reformere landet indefra og opbygge økonomien, men han beholder atomvåbnene så langt hen i processen, som han er i stand til. Vi kunne godt leve med det, hvis vi tøjler vores forventninger, siger eksperten til Axios.

USA's præsident håber på, at Nordkorea er villig til at opgive sine atomvåben.

Ifølge Donald Trumps udenrigsminister, Mike Pompeo, er atomnedrustning på toppen af dagsordenen.

Kravet fra USA er på forhånd en fuldstændig, verificerbar og uigenkaldelig atomnedrustning på Den Koreanske Halvø.

Den tidligere realitystjerne Donald Trump har formentlig heller ikke noget imod at skrive verdenshistorie ved at være den første amerikanske præsident, der mødes med en nordkoreansk leder.

Desuden er der mulighed for, at Donald Trump kan afslutte Koreakrigen under topmødet - noget som både Nord- og Sydkorea har taget skridt mod i løbet af foråret.

Inden Nordkorea og USA nærmede sig hinanden i foråret 2018, var forholdet mellem Donald Trump og Kim Jong-un iskoldt.

Her er et udvalg af trusler fra begge sider. Nogle af de nordkoreanske udtalelser er ikke fremsat af Kim Jong-un personligt, men de er efter al sandsynlighed godkendt af diktatoren.

Forholdet mellem USA og Nordkorea er kompliceret og har været det længe. De to nationer har i årevis set hinanden som en trussel.

USA er et velhavende kapitalistisk demokrati og Nordkorea er et fattigt stalinistisk diktatur, der blev skabt under Den Kolde Krig mellem øst og vest.

De to lande udkæmpede en krig i 1950'erne, da Nordkorea invaderede Sydkorea, og USA trådte til for at hjælpe sine allierede i syd.

Der er aldrig sluttet fred, så Nord- og Sydkorea er formelt set stadig i krig.

Nordkorea har i årtier forsøgt at udvikle atomvåben og forbrudt sig mod internationale konventioner.

Desuden har landet gennem en årrække tjent penge på illegale aktiviteter som falskmøntneri, våbenhandel og smugling af narkotika.

Ja - flere gange.

Nordkorea har forsøgt at udvikle atomvåben siden 1950'erne, hvor Sovjetunionen begyndte at træne nordkoreanske videnskabsfolk.

Efter Sovjetunionens fald forsøgte det internationale samfund med USA i spidsen at få landet til at opgive atomprogrammet. I 1994 indgik Nordkorea og USA en aftale om at sætte landets atomprogram i bero. 

Aftalen holdt i næsten otte år, men efter terrorangrebet i New York og Washington den 11. september 2001, udnævnte USA's præsident George W. Bush Nordkorea til en del af "ondskabens akse", og landet satte på ny gang i programmet.

I 2005 kom der atter forhandlinger om atomnedrustning, men den aftale, der kom ud af det, blev hurtigt droppet efter gensidige beskyldninger om aftalebrud.

I oktober 2006 gennemførte Nordkorea sin første atomprøvesprængning, og det satte gang i fornyede forhandlinger.

Denne gang kom der en aftale om, at Nordkorea skulle lukke sine atomanlæg mod at få adgang til energi og fødevarer.

Men denne aftale brød også sammen.

Efter Kim Jong-un kom til magten signalerede han, at Nordkorea var villig til nye forhandlinger, og i februar 2012 kom der en ny aftale.

Denne gang satte Nordkorea sit atom- og missilprogram i bero mod at få fødevarer til landet.

Men den 12. april 2012 sendte Nordkorea en satellit i kredsløb om Jorden.

Ifølge USA var satellitopsendelsen et brud på aftalen, da raketten, der blev brugt, også kunne tjene militære formål.

Så denne aftale gik også i stykker, og efterfølgende fortsatte Nordkorea sit atomprogram på fuld styrke.

Ja, Sydafrika har som det eneste land i verden frivilligt opgivet sine atomvåben.

Da Sovjetunionen faldt fra hinanden var der desuden flere af de nye nationer, som lod de atomvåben, der befandt sig på deres jord, overgå til Rusland. 

Den eneste diktator, der har opgivet sit lands atomprogram, er Libyens Muammar Gaddafi.

Det lykkedes ikke Gaddafis styre at udvikle atomvåben, men han lukkede programmet ned i 2003 efter internationalt pres.

Som led i forhandlingerne ønskede styret i Libyen en garanti for, at Gaddafi kunne blive ved magten.

Hvilke garantier, der præcis blev givet under forhandlingerne, er ikke offentligt kendt, men det er et faktum, at Muammar Gaddafi opgav sin stræben efter atomvåben.

I 2011 blev Gaddafi dræbt i et NATO-støttet angreb, efter der var udbrudt borgerkrig i Libyen.

Kim Jong-un frygter sandsynligvis at lide samme skæbne.