Trump og Kim Jong-un mødes på 'Øen, hvor døden kommer bagfra'
Når USA's præsident møder Nordkoreas diktator, sker det på en smuk tropeø. Men under overfladen lurer en uhyggelig historie og mystiske dødsfald.
Palmerne dypper deres rødder i strandsandet, og den strålende sol spejler sig i det blå, blå hav.
Et stykke inde mellem de grønne blade rejser der sig en hvid bygning.
Bygningen er kun to etager høj og opført i gammel kolonistil med udvendige søjlegange på begge etager.
Vi er på tropeøen Sentosa, og den hvide bygning er et femstjernet luksushotel.
Hotellet hedder Capella, og den 12. juni mødes USA's præsident Donald Trump med Nordkoreas diktator Kim Jong-un under det røde tegltag.
Luksushotellet har 112 værelser, hele to præsidentsuiter og der er kun få minutters kørsel ind til centrum af den asiatiske storby Singapore.
Paradisøen Sentosa er i dag en populær turistdestination med casinoer, sandstrande og nogle af Asiens bedste golfbaner.
Det uhyggelige navn
Sentosa betyder "fred og ro" på malaj, der er et af hovedsprogene i Singapore, men indtil 1972 havde øen et helt andet navn.
Dengang hed den Pulau Belakang Mati.
Det betyder "Øen, hvor døden kommer bagfra", men da myndighederne i Singapore besluttede at forvandle øen til et turistparadis, lod de det gamle navn gå i glemmebogen.
For med det gamle navn fulgte der en uhyggelig historie.
En historie om død, sygdom og kranier i det hvide sand.
Der er uenighed om, hvor navnet Pulau Belakang Mati stammer fra, men allerede i 1300-tallet var øen berygtet.
I en beretning fra en kinesisk rejsende kan man læse, at der dengang var pirater mellem "Dragetændernes Port", som indsejlingen til Singapore blev kaldt.
- Når junkerne sejler ud i Det Vestlige Ocean, tillader de lokale barbarer dem at passere uhindret, men når de vender tilbage, forbereder sømændene deres rustninger og befæstede skærme som beskyttelse mod pile. Omkring to eller tre hundrede pirater sejler ud for at angribe dem i dagevis. Nogle gange er junkerne heldige nok til at undslippe i en gunstig vind, andre gange bliver besætningerne slagtet.
Beretningen kan læses i en rapport fra Singapores Universitet.
Her skriver forfatteren Lim Chen Sian, at piraterne måske har givet øen sit uhyggelige navn, men at oprindelsen fortaber sig i tidens tåger.
Kranier i sandet
500 år efter den kinesiske beretning beskrev den malaysiske forfatter Abdullah bin Abdul Kadir piraterne på øen i sit værk 'Hikayat Abdullah'.
- Langs med kysten rullede hundredevis af menneskekranier rundt i sandet. Nogle var nye, nogle var gamle, nogle havde hår på, nogle havde filede tænder, andre havde ikke, hedder det i beretningen.
Senere, da briterne oprettede en koloni i Singapore, blev pirater henrettet ude på øen, skriver Lim Chen Sian i sin rapport.
Men selv om piraterne blev fordrevet fra øen, fortsatte den med at skræmme folk.
Og måske fik den sit navn på grund af mystiske dødsfald i begyndelsen af 1800-tallet.
Mellem palmerne oprettede de britiske koloniherrer nemlig en signalpost, der var uundværlig for de skibe, som sejlede gennem de smalle stræder ind til Singapore.
Men pludselig begyndte mandskabet på signalposten at dø.
Tre fjerdedele af dem.
Og pludselig ville ingen længere holde vagt på øen.
De døde havde fået feber, inden de omkom, så en britisk kirurg påtog sig at finde ud af, hvad der foregik på øen.
Kirurgen Robert Little ankom til øen i 1847, og her blev han præsenteret for en idé om, hvor den mystiske sygdom kom fra.
Øen var dengang fyldt med ananasplanter, men da der var flere frugter, end de levende kunne spise, var der mange overmodne og rådne ananas på planterne.
De lokale mente bestemt, at den dårlige luft fra de rådne frugter fremkaldte sygdommen.
Men Robert Little var uddannet ved Det Kongelige College i Edinburgh, og han havde en anden forklaring.
Han var sikker på, at korallerne ude i havet sendte skadelige dampe op i luften, når der var lavvande.
Den rigtige årsag blev aldrig opklaret med sikkerhed.
I dag mener man, at folkene på øen formentlig døde af malaria.
Sammenhængen mellem malaria og myg blev først opdaget i 1886, men da var signalposten for længst historie.
I stedet byggede briterne et fort på øen.
Det fik navnet Serapong, og det kom også til at give stof til en trist myte.
De tavse kanoner
Da Anden Verdenskrig nåede til Singapore i 1942, havde briterne bygget kanonstillinger på øen, men da japanerne angreb, løsnede de ikke så meget som et skud.
Ifølge myten vendte kanonerne den forkerte vej og kunne ikke skyde mod japanerne.
Kanonerne vendte nemlig ud mod havet, og da japanerne kom over land, var det ikke muligt at skyde.
Myten er omstridt - men det er et faktum, at kanonerne ikke kom i brug.
Så japanerne besatte Singapore og gjorde Pulau Belakang Mati til en fangelejr for kinesiske, britiske og australske krigsfanger.
Under den japanske besættelse skyllede der mindst 300 lig op på standen, hvor Serapong Golfbane i dag ligger.
Ligene var døde kinesere.
De blev skudt som led i operation Sook Ching - et forsøg på at udrydde de kinesiske samfund i området.
Efter Anden Verdenskrig blev øen så brugt som fangelejr for japanske krigsfanger.
Nu danner den så rammen om et af de mest omtalte topmøder i dette årti.
Mødet mellem Kim Jong-un og Donald Trump begynder tirsdag morgen klokken 09.00 lokal tid, og de to ledere vil tale om nedrustning på Den Koreanske Halvø.
Hotellet, hvor de to mødes, er valgt af amerikanske diplomater.
Ifølge CNN kommer forhandlingerne formentlig til at foregå i et isoleret hus på hotellets område.
Donald Trump skriver på Twitter, at mødet forhåbentlig bliver begyndelsen på noget stort.
Om topmødet kommer til at skrive sig ind i den lyse eller den mørke del af øens historie, har vi endnu til gode at se.