USA kræver svar fra Kina på årsdagen for massakre

16x9
Dagen efter massakren - den 5. juni 1989 - står denne mand i vejen for en række tanks, der kører ned ad Changan Boulevarden i Beijing. Siden er fotoet blevet ikonisk for protesterne og massakren ved Tiananmen Pladsen. Foto: Polfoto

USA vil have en fuld liste over døde, anholdte og forsvundne. Kina svarer hårdt igen.

De havde demonstreret utrætteligt i seks uger.

Demonstrationer på Den Himmelske Freds Plads

Demonstrationerne begyndte den 15. april 1989 på og i nærheden af Tiananmen-pladsen (Den Himmelske Freds Plads) i Beijing.

De spredte sig senere til flere andre større kinesiske byer.

Det var særligt studerende og akademikere, der gik på gaden og krævede økonomiske reformer og liberalisering.

Den 20. maj 1989 erklærede Kina undtagelsestilstand, og den 4. juni blev militæret sat ind og skød med skarpt mod demonstranterne.

Det officielle dødstal er ikke kendt, men estimater svinger fra flere hundrede til tusindvis.

Den brutale håndtering af protesterne førte til international fordømmelse.

På pladsen foran mausoleet med den afdøde diktator Mao Zedong havde titusindvis af unge studenter siden midten af april råbt på mere folkelig medbestemmelse og demokratiske reformer.

De ville høres – og den eneste måde, de kunne få regeringens opmærksomhed, var ved at okkupere Den Himmelske Freds Plads.

Men den 4. juni 1989 blev drømmen om fremskridt knust.

Kampvogne og mange tusinde soldater fra Folkets Befrielseshær indtog Den Himmelske Freds Plads. Demonstranter blev sendt væk, men for mange endte dagen fatalt.

En demonstrant sætter den 4. juni barrikader op foran en pansret mandskabsvogn, der er gået ild i. Den pansrede mandskabsvogn hamrede tidligere ind i demonstranterne.
En demonstrant sætter den 4. juni barrikader op foran en pansret mandskabsvogn, der er gået ild i. Den pansrede mandskabsvogn hamrede tidligere ind i demonstranterne. Foto: Polfoto
På en rickshaw forsøger denne mand ihærdigt at fragte sårede væk fra pladsen den 4. juni.
På en rickshaw forsøger denne mand ihærdigt at fragte sårede væk fra pladsen den 4. juni. Foto: Polfoto
En gruppe studerende hviler sig på Tiananmen tre uger inde i protesterne.
En gruppe studerende hviler sig på Tiananmen tre uger inde i protesterne. Foto: Polfoto

Et ukendt antal civile blev dræbt i kampe i Beijings gader, i det der siden er blevet kendt som Massakren på Den Himmelske Freds Plads.

Det kinesiske styre har aldrig offentliggjort, hvor mange personer der blev dræbt og anholdt, eller hvor mange der forsvandt.

Men nu er landet kommet under nyt pres. Og det er ikke fra hvem som helst.

USA vil have svar

For på årsdagen for de voldsomme sammenstød vil USA nu have svar fra Kina.

Den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo udtaler ifølge Reuters, at han husker "det tragiske tab af uskyldige liv".

- Som Liu Xiaobo skrev i sin tale til Nobels Fredspris i 2010: "Spøgelserne fra den 4. juni har endnu ikke fået hvile", siger Mike Pompeo med henvisning til den kinesiske dissident, der døde i fangenskab i 2017.

- Vi står sammen med det internationale samfund og opfordrer Kina til at fremlægge en komplet opgørelse af de dræbte, tilbageholdte og forsvundne.

En talsmand for det kinesiske udenrigsministerium udtaler, at "USA's udenrigsminister har absolut ingen kvalifikationer, der gør, at han kan kræve, at den kinesiske regering gør noget som helst". 

Dødsfald mødt med tavshed

Der er stor usikkerhed om, hvor mange personer der døde under kampene den 3. og 4. juni 1989. Dødstallene varierer fra cirka 400 til flere end 6000 mennesker.

Derudover blev flere end 1600 demonstranter anholdt og sigtet i forbindelse med demonstrationerne, har CNN tidligere skrevet.

Sikkert er det, at det kinesiske styre har arbejdet hårdt for at forsøge at slette begivenheden fra historiebøgerne.

Politi og studerende danner menneskekæde for at holde pårørende væk fra Den Himmelske Freds Plads (Tiananmen), hvor de studerende er i gang med en sultestrejke.
Politi og studerende danner menneskekæde for at holde pårørende væk fra Den Himmelske Freds Plads (Tiananmen), hvor de studerende er i gang med en sultestrejke. Foto: Polfoto

Årsdagen bliver ikke nævnt i medierne, og hele sagen er politisk tabu i Kina. Derudover bliver al omtale af og alle billeder fra demonstrationerne og kampene censureret af de kinesiske myndigheder.  

Det har fået internetbrugere og demonstranter til at forsøge at omgå censuren på den kinesiske version af Twitter, Weibo.

Blandt andet omtalte brugere i årevis dagen som "35. maj".

Nogle har også lavet illustrationer, der klart henviser til det ikoniske billede af den enlige mand, der står foran en række kampvogne. 

Ham vender vi tilbage til.

I 2015 blev der sat et slags punktum i sagen. 

Det skete, da de kinesiske myndigheder gik med til at løslade den sidste fange fra anholdelserne i forbindelse med kampene omkring Den Himmelske Freds Plads.

Det var den 52-årige Miao Deshun. 

Han var 24 år og arbejdede på en fabrik, da han besluttede sig for at tage del i demonstrationerne.

Miao Deshun blev dømt for brandstiftelse for at have kastet en kurv på en brændende kampvogn.

Først blev han idømt dødsstraf, men det blev senere nedsat til 20 års fængsel. Det kan du se mere om i videoen herunder: 

Miao Deshun var 25 år gammel, da han blev en idømt dødsstraf, der sidenhen blev omstødt til fængsel på livstid og senere til 20 års fængsel i 1998. I dag bliver han så, som 52-årig, løsladt.

’Tankmanden’ hyldes – men hvor blev han af?

Sammenstødene var forbi, og ro og orden var på vej til at blive genoprettet på Den Himmelske Freds Plads.

Tv-seere i hele verden havde billederne af døde civile og rullende kampvogne.

Men nu skulle de se en ung mand bevæbnet med to indkøbsposer skrive sig ind i historiebøgerne.

Den 5. juni 1989 – dagen efter de voldsomme kampe i Beijings gader – rullede en kolonne af kampvogne fra Folkets Befrielseshær afsted i bykernen tæt på Den Himmelske Freds Plads.

Men pludselig gik en ung mand ud på gaden og blokerede vejen for de tonstunge kampmaskiner.

I adskillige minutter stoppede han kampvognenes fremfærd.

Dagen efter massakren - den 5. juni 1989 - står denne mand i vejen for en række tanks, der kører ned ad Changan Boulevarden i Beijing. Siden er fotoet blevet ikonisk for protesterne og massakren ved Tiananmen Pladsen.
Dagen efter massakren - den 5. juni 1989 - står denne mand i vejen for en række tanks, der kører ned ad Changan Boulevarden i Beijing. Siden er fotoet blevet ikonisk for protesterne og massakren ved Tiananmen Pladsen. Foto: Polfoto

Først forsøgte den forreste kampvogn at køre udenom ham, men han flyttede sig og stillede sig igen foran kampvognen.

Derefter så de tilstedeværende til, mens den unge mand klatrede op på kampvognen og bankede på lugen ned til mandskabet.

Efter tilsyneladende at have talt med en soldat i kampvognen klatrede manden ned, inden han blev hevet væk af to andre mænd.

Billederne af mandens ensomme kamp mod maskinerne blev sendt i hele verden, og de gjorde ham hurtigt til et symbol på den kinesiske demokratibevægelse.

I 1998 blev han udnævnt som en af de 100 mest indflydelsesrige personer i det 20. århundrede.

I Victoria Park i Hong Kong markerer tusindvis af mennesker årsdagen for urolighederne.
I Victoria Park i Hong Kong markerer tusindvis af mennesker årsdagen for urolighederne. Foto: Bobby Yip / Ritzau Scanpix

Men i dag, 29 år senere, sidder mange stadig tilbage med spørgsmålene:  

Hvem var han – og hvad skete der med ham?  

Mandens identitet er stadig et mysterium. Siden de ikoniske billeder blev sendt i alverdens tv-apparater, er han blevet kendt som 'Tankmanden'.

Hans skæbne er den dag i dag ukendt i den brede offentlighed, men flere medier har samlet nogle af teorierne:

Han var en 19-årig studerende

Kort efter begivenhederne i sommeren 1989 skrev den britiske avis The Sunday Express, at 'Tankmanden' var en 19-årig studerende ved navn Wang Weilin.

Avisen citerede ifølge nyhedsbureauet AP også hans venner for, at de frygtede, at han var blevet henrettet. Informationerne er dog ikke siden blevet bekræftet. 

Han er stadig i live

Ifølge The Independent konfronterede den amerikanske journalist Barbara Walters i 1990 den daværende generalsekretær for det kinesiske kommunistparti, Jiang Zemin, med spørgsmål om den mystiske 'Tankmand'.

Generalsekretæren svarede, at manden ikke var blevet dræbt af myndighederne. Han lagde vægt på, at kampvognene ikke forsøgte at køre 'Tankmanden' over, og at det var et tegn på hans videre skæbne:

- Jeg tror… aldrig dræbt, sagde Jiang Zemin ifølge The Independent.

Flygtede til Taiwan

Et kinesisk medie har tidligere talt med en professor i Hongkong, der hævder at være venner med 'Tankmanden'. Ifølge professoren var 'Tankmanden' arkæolog, og efter urolighederne i Beijing flygtede han til Taiwan, hvor han blev ansat på et museum.

Den historie bakkes ifølge The Independent op af det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap, men den bliver modsagt af museet, der nægter, at manden har været eller er ansat der. 

#Tankman2018

Uanset 'Tankmanden's identitet og skæbne mindes kinesiske statsborgere verden over i dag hans trodsighed over for kampvognskolonnen.

Under hashtags som #Tankman2018 og #Tankmen2018 lægger flere billeder op på nettet, hvor de genskaber 'Tankmanden's protest.

Billederne er en del af en kampagne, der er startet af den kinesiske kunstner Badiucao.

- 'Tankmanden' er meget relevant i dag, og det skal folk se. Samfundet har ikke ændret sig meget siden massakren, fordi undertrykkelsen aldrig er stoppet, siger Badiucao til The Guardian.