Hval blev offer for plastikposer - nu vil biologer have løst plastikproblemet
En grindehval kastede plastikposer op i flere dage, mens biologer og miljøfolk forsøgte at redde dens liv.
En mindre grindehval blev for seks dage siden, mandag i denne uge, fundet i en kanal i Songkhla i det sydlige Thailand, nær grænsen til Malaysia.
Hvalen sad fast og kunne ikke bevæge sig, da den blev opdaget. En større gruppe thailandske biologer og miljøarbejdere ilede til, satte sig i to både og sejlede ud til hvalen. Bøjer blev lagt under hvalens bug, og biologerne holdt paraplyer op for at skærme den nødstedte hval mod solen.
Men efter fem dages forsøg i døgndrift på at redde hvalen, døde den fredag eftermiddag, oplyser de thailandske myndigheder.
Otte kilo plastik
Allerede under selve redningsaktionen kastede grindehvalen fem plastikposer op, og efterfølgende viste en obduktion, at hvalen havde slugt ikke mindre end 80 plastikposer og andre plastikprodukter, som samlet vejede omkring otte kilo.
- Hvis du har 80 plastikposer i maven, så dør du, siger marinbiologen Thon Thamrongnawasawat til den engelske avis The Guardian.
Han tilføjer, at de mange plastikposer i hvalens bug formentlig har betydet, at den er blevet syg og ikke har været i stand til at tage føde til sig.
Thailand er et af de lande i verden, hvor der forbruges flest plastikposer, og myndighederne har de seneste år lanceret adskillige kampagner for at forsøge at få indbyggerne til at bruge færre poser.
Ifølge marinbiologen dør op mod 300 grindehvaler, havskildpadder og delfiner hvert år i havene i Thailand, fordi de sluger plastik.
Flyder rundt i 'plastiksupper'
Grindehvaler lever primært af blæksprutter og små fisk.
Ifølge Jatuporn Buruspat, som er institutleder ved Thailands marine- og kystdepartement, har grindehvalen, som man forgæves forsøgte at redde, troet, at de flydende plastikposer var mad.
Til Reuters siger Buruspat, at han og hans institut vil sætte yderligere fokus på problemet ved den årlige World Oceans Day den 8. juni.
- Vi vil bruge hvalsagen aktivt og inviterer alle parter til at vise deres hensigt om, hvordan man kan reducere brugen af plastik i Thailand, siger Jatuporn Buruspat.
Plastforurening er et stadigt mere omfattende problem, der siden starten af 1950'erne er vokset med voldsom hast.
Den danske organisation Plastic Change har ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at en stor del af plastforureningen samles i de store 'plastiksupper', der flyder rundt på verdenshavene, og at plastik påvirker dyr i alle led af fødekæden, fra små krebsdyr til hvaler.
Et stigende problem
I februar skyllede eksempelvis en død kaskelothval op på den spanske kyst ved Murcia. Hvalen målte 10 meter og vejede mere end seks tons - og i maven havde den intet mindre end 29 kilo plastik.
Blandt de mange kilo plastik fandt biologer blandt andet plastikposer, rester af fiskenet og en benzindunk.
Hvert år hældes mindst otte millioner ton plastik i verdenshavene. Det svarer ifølge Huffington Post til, at en skraldevogn tømmer hele sin last ud i havet én gang i minuttet.
I 2017 blev medlemslandene i FN’s Miljøforsamling enige om, at de ville sætte en stopper for den forurening.
Det skete gennem en resolution om havaffald, der blandt andet indebærer etableringen af en internationalt taskforce, der skal rådgive lande og industrier om, hvordan de tackler plastikforureningen.
Selvom aftalen ikke er juridisk bindende, sendte vedtagelsen et godt signal i verden, vurderede Torkel Gissel Nielsen, forsker på Institut for Akvariske Ressourcer på DTU, da aftalen blev vedtaget tilbage i 2017.
- Det er en god måde at gøre opmærksom på problemstillingen. Det ville selvfølgelig være fedt med en juridisk bindende aftale, men det her er en hensigtserklæring, og den har også en værdi, sagde han dengang til TV 2.
Affaldsø større end forudset
TV 2 NYHEDERNE har i den seneste måned sat fokus på plastikforurening, hvor det blandt andet er kommet frem, at flere kommuner i Danmark ikke samler plastaffald ved husstandene. I stedet ender det hele på forbrændingen.
Senest har det vist sig, at plastikforureningen på verdensplan er et markant større problem end først anslået.
I Stillehavet flyder en ø af affald rundt, der består af flere billioner stykker plastik og strækker sig over et areal, der er mere end dobbelt så stort som Frankrig.
Affaldsøen er hele 16 gange større, end man hidtil havde troet, og mængden af plastikaffald i oceanerne vil blive tredoblet i løbet af et årti, viser en nylig rapport fra det britiske videnskabsministerium.
Problemet bliver også behandlet på højeste plan i EU, hvor kommissionen forventes at foreslå en række forbud mod forskellige plastprodukter. Eksempelvis kan en af løsningsmodellerne betyde, at vatpinde vil forsvinde fra badeværelset i fremtiden.
Se her, hvad du kan gøre i hverdagen, for at sikre, at mindre plastik end nu ender i havene.
Det kan du selv gøre for at mindske dit plastikforbrug
Dit indkøb
Når køleskabet skal fyldes op, så medbring muleposen eller genbrug den plastikpose, du købte, sidst du var nede at handle. Ofte holder de til mange ture.
Når du nu er i supermarkedet, så vælg for eksempel den mælk, der ikke har plastikskruelåg, de vatpinde, hvor pinden er lavet af træ, og de løse bananer fremfor dem i plastikemballage.
Din karklud
Når du skal tørre bordet af efter aftensmaden, så brug en bomuldsklud eller en plastfri klud.
De billige, pastelfarvede engangskarklude, som du sikkert kender, indeholder nemlig mikroplast. Når du vasker dem i vaskemaskinen, ryger plastikken direkte i kloakken og videre ud i havet.
Din vandflaske
Når du skal bruge en dunk til træning, eller ungerne skal have vand til madpakken, så sørg for, at det er en drikkedunk af enten glas eller plastik, som du kan vaske og bruge igen og igen.
Mange griber måske en brugt halvlitersflaske i farten, men selvom der er pant på plastikflasker, så er en genbrugelig drikkedunk stadig bedre for miljøet.
Din sæbe, tandpasta, creme og kosmetik
Når din tandpasta har en frisk farve, eller din bodyscrub får huden til at føles blød, så skyldes det ofte mikroplast. Når du spytter ud i vasken eller skyller scrubben af i badet, ender plastikken i kloakken og føres ud i havet.
Du kan finde ud af, om der er mikroplastik i de produkter, du køber og bruger, ved at kigge på ingredienslisten. Betegnelserne polyethylen og polypropylen indikerer, at der er plastik i produktet.
Du kan eventuelt hente appen 'Beat The Microbead' som hjælp. Den findes på dansk, og her kan du scanne dine produkter og se, om de indeholder mikroplastik, og om producenten er på vej til at udfase det af produktet.
Din kaffe og te
Trækker du mange kopper kaffe eller te i automaten på arbejdet, så sørg for at købe en kop, du genbruger, så du undgår at bruge engangskopper af plastik.
Køber du dine varme drikke på farten, for eksempel på tanken eller stationen, så anskaf dig en to-go-kop, der kan vaskes og genbruges igen og igen.
Din drink
Når du er ude og gøre byen usikker, så bed bartenderen om at springe sugerøret i din drink over. Det er ofte unødigt plastikaffald.
Din madindpakning
Du har sikkert en eller flere ruller plastikposer, husholdningsfilm og lignende i dit køkken, men spring dem over, når du pakker madpakke eller skal gemme resterne fra aftensmaden.
Vil du hjælpe miljøet, kan du i stedet pakke maden i en madkasse, plastikbøtter eller eksempelvis syltetøjsglas.
Dit tøj
Når du går på shopping, så gå så vidt muligt efter nyt tøj i bomuld eller andre naturlige materialer.
Problemet med syntetisk tøj er lidt det samme som med engangskarklude.
Stoffer som for eksempel polyester og elastan indeholder mikroplast, og når du vasker det i vaskemaskinen, skylles plastikken ud af tøjet, ned i kloakken og videre ud i havet.
Dit affald
Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan husholdningsaffaldet sorteres. Men har du mulighed for det, så sorter dit plastikaffald fra, så det kan genanvendes.
Sortering eller ej kan du give plastiktingene en ekstra tanke, inden du smider dem i skraldespanden. Måske kan engangposen anvendes en gang mere, eller du kan måske prøve at reparere plastikdimsen til blenderen, inden du smider den i skraldespanden og køber en ny.
Din gåtur
Når du er ude at nyde naturen, så gør dit for, at andre også kan gøre det samme.
Støder du på en plastikpose, der er ramt ved siden af skraldespanden, så saml den op. Også selvom du ikke selv har smidt den.
Når plastik først ender i naturen, så kan det ligge der rigtig længe. Det tager for eksempel naturen op til 500 år at nedbryde en plastikpose.
