Trump klar til at lave nye handelsaftaler midt i krise

BÃ¥de EU og Canada har formelt klaget til Verdenshandelsorganisationen, WTO, over Donald Trumps nye handelsbarriere.

USA's præsident, Donald Trump, siger, at han er Ã¥ben for at erstatte Nafta-aftalen med Canada og Mexico med to nye separate aftaler. 

- Det er to meget forskellige lande, som måske ikke bør have den samme handelsaftale, lød det fra præsidenten under et pressemøde i Det Hvide Hus fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De tre lande forhandler i øjeblikket om den fælles handelsaftale.

Ifølge den amerikanske handelsminister, Wilbur Ross, tager forhandlingerne "længere tid, end vi havde håbet".

Nafta-aftalen fastsætter regler for handel og investeringer. Siden den trådte i kraft for næsten 25 år siden, har de tre lande gradvist fjernet told og handelshindringer.

Trump mener, aftale er for dårlig

Men USA's præsident har erklæret, at aftalen er dÃ¥rlig for USA. Donald Trump har derfor gennemtvunget en genforhandling. 

- Canada har behandlet vores landbrug og landmænd meget dÃ¥rligt i meget lang tid. De er meget restriktive pÃ¥ handel! De skal Ã¥bne deres markeder og nedbringe deres handelshindringer, lød det fra Turmp pÃ¥ det sociale medie Twitter fredag.

Senest har USA stillet krav, som Canada ikke vil være med på, og det fik torsdag Canadas premierminister, Justin Trudeau, til at aflyse et møde om Nafta i Washington.

Det har heller ikke gavnet naboskabet med Mexico og Canada, at USA torsdag oplyste, at en undtagelse fra en told på stål og aluminium får lov at udløbe for de to lande.

Dermed vil stÃ¥l produceret i Mexico og Canada fÃ¥ en told pÃ¥ 25 procent, mens aluminium fÃ¥r en told pÃ¥ 10 procent.

Indgiver klage til WTO

I lighed med EU har Canada derfor fredag indgivet en klage til Verdenshandelsorganisationen, WTO, som svar pÃ¥ USA's "ulovlige" toldsatser pÃ¥ stÃ¥l og aluminium.

- Toldsatserne er ikke i overensstemmelse med USA's internationale handelsforpligtelser og WTO's regler, udtalte Canadas udenrigsminister, Chrystia Freeland, i en meddelelse.

Den canadiske udenrigsminister oplyste desuden, at "Canada vil arbejde tæt sammen" med EU såvel som med andre ligesindede lande i at modsætte sig USA's toldbeslutning.

Canadas premierminister, Justin Trudeau, undrer sig især over den amerikanske regerings begrundelse om, at toldsatserne er indført af hensyn til USA's sikkerhedsinteresser.

- At Canada kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed i USA er utænkeligt, siger Justin Trudeau.

EU har lavet liste

EU-Kommissionen er desuden i gang med at udarbejde et svar pÃ¥ USA's told og har lavet en liste over amerikanske varer, der skal betales told af, nÃ¥r de importeres til EU.

Listen tæller alt fra motorcykler over cowboybukser til juice og bourbon.

Den nye EU-told ventes at ramme udvalgte amerikanske varer fra den 20. juni.

WTO er den eneste globale organisation, der tager sig af handelsregler mellem lande i verden.