EU: - Amerikanerne spiller farligt spil
- Trump følger sin helt egen logik, siger EU’s svenske handelskommissær Cecilia Malmström.
Det er ”ren protektionisme”, når den amerikanske præsident Donald Trump nu indfører straftold på stål og aluminium overfor EU.
Sådan lød det fra EU’s svenske handelskommissær Cecilia Malmström på et pressemøde fredag, hvor hun også understregede, at EU prompte vil give igen af samme skuffe ved at lægge højere told på en række amerikanske varer.
- Det vil gøre ondt på den amerikanske økonomi, og forhåbentlig kan det få deres regering til at genoverveje, siger hun.
Døren er lukket for amerikanerne
Den amerikanske handelsminister Wilbur Ross annoncerede torsdag, at EU nu vil blive omfattet af en straftold pĂĄ stĂĄl og aluminium pĂĄ henholdsvis 25 og 10 procent.
EU’s 28 ledere var for ellers få uger siden blevet enige om en række punkter, hvor man kunne komme amerikanerne i møde – blandt andet ved at diskutere importtakster på biler.
Men det tilbud er nu trukket tilbage, antydede Cecilia Malmström på pressemødet.
- Vi nåede aldrig til forhandlingsbordet, og den dør er nu for øjeblikket lukket, siger kommissæren.
Biler er ogsĂĄ i farezonen
Det konkrete modtræk fra EU vil være klar inden for få uger, men det er allerede kendt, hvilke amerikanske produkter kan blive ramt af højere told – heriblandt ærkeamerikanske varer såsom motorcykler, jeans og jordnøddesmør.
Disse produkter vil sĂĄledes blive dyrere for forbrugerne i EU.
Derudover har EU ogsĂĄ indledt en retssag mod USA hos verdenshandelsorganisationen WTO.
Cecilia Malmström er nervøs over situationen, men understreger samtidig, at det kan blive værre endnu.
Donald Trump barsler nemlig også med at lægge straftold på europæiske biler, hvilket ifølge Kommissionen vil dreje sig om en eksport, der er ti gange så stor som for stål og aluminium.
- Hvis det bliver indført, vil det være gøre enorm skade på ikke bare den europæiske økonomi, men også den amerikanske, advarer Cecilia Malmström, som dog ikke er overrasket over den amerikanske regerings beslutning:
- Trump følger en logik, som er helt hans egen. Han har nævnt alt dette i sin valgkamp. At han ville genåbne stål- og aluminiumsfabrikkerne i USA ved at begrænse importen fra konkurrenterne - os.