Udland

På denne skole er der ingen lærere, og børnene bestemmer selv

TV 2 har besøgt en alternativ skole i Belgien – et modsvar til det strikse skolesystem, hvor halvdelen af alle elever går mindst ét skoleår om.

Seks børn danner en rundkreds i det lange græs. Foran dem sidder en coach, som med to hånddukker – en giraf og en sjakal – lærer børnene at udtrykke deres følelser.

Ude i skolens urtehave er der kursus i ikke-voldelig kommunikation, hvor giraffen med det store hjerte står overfor den grådige sjakal.

Faget er hverken matematik eller engelsk, men derimod ”ikke-voldelig kommunikation”.

Coachen forklarer, at sjakalen er den vrede og utålmodige, mens giraffen er den med overskud.

- Er der nogle gange en sjakal inde i jer?, spørger hun børnene.

Det er der.

- Og hvad kan der gemme sig bag den vrede? spørger hun.

- Det kan være, man er bange. Eller irriteret eller trist, svarer Colin Vanhamme.

Halvdelen går et år om

TV 2 er taget på besøg på skolen École Démocratique de l’Orneau, hvor Colin er elev.

De lyse lokker hænger ned i panden på den 11-årige belgiske dreng. Det ene øjeblik spurter han rundt på skolen i bare tæer, det næste står han og argumenterer for, hvorfor verden skal være mere lige.

Colin Vanhamme på 11 år.

For bare to år siden var billedet dog et andet. Dengang gik han i en normal, belgisk skole, hvor han var bagud på grund af sin ordblindhed. Nu har han boostet sit sproglige niveau og er begyndt at skrive noveller.

Det fransktalende belgiske skolesystem

  • 20 % af skolebørnene i 8-årsalderen har store læringsvanskeligheder i fransk og matematik
  • 50 % af skolebørn er gået et klassetrin om mindst én gang, når de er fyldt 15
  • 59 % af førsteårsstuderende på universiteter og andre videregående uddannelser dumper første år

Kilde: Rapport fra det fransktalende belgiske undervisningsministerium, 2015

Og Colin er langtfra den eneste, som har haft svært ved at finde sig til rette i det normale skolesystem i Belgien.

I den fransktalende del af landet har cirka hvert andet barn gået mindst ét år om, når de når 15-årsalderen, fortæller talsmanden for regionens undervisningsminister.

Skolesystemet i denne del af Belgien er kendt for sin strikse tilgang til undervisningen.

Hver morgen kl. 9 er der morgenyoga til dem, der har lyst. Det skal bringe krop og sind i balance, før skoledagen begynder.

Skoletiden er præget af prøver, og der er særligt én, som stresser mange familier – CEB-testen, som eleverne skal tage, når de er omkring 12 år.

Testen varer i alt 10 timer fordelt over fire dage, og formålet er at bevise, at man har den nødvendige viden til at gå fra det 'primære' til det 'sekundære' skoleniveau i Belgien.

Eleverne bestemmer selv

Som et modsvar til det offentlige skolesystem er der kommet langt flere alternative skoler i Belgien, som også inspirerer det gamle system.

Én af dem er École Démocratique de l’Orneau, som har eksisteret siden 2016, og som ligger i idylliske, landlige omgivelser en lille times kørsel syd for Bruxelles.

Af skolens naboer tæller blandt andet disse tre belgiske muskelkøer. Den gamle gård, hvor skolen holder til, ses i baggrunden.

Stedet ligner mere et kollektiv end en skole. Her er ingen traditionelle klasselokaler, men i stedet høns, have og et stort gårdkøkken.

Romain Gauthier slår på gongongen før morgenens rådsmøde.

Når eleverne skal samles, slår én af lærerne på en gonggong. Og faktisk hedder de slet ikke lærere, men 'medhjælpere'.  

Skolen praktiserer aktiv pædagogik, som betyder, at eleverne i store træk selv bestemmer, hvad de vil lave i løbet af dagen.

Morgenen skydes i gang med et 'rådsmøde', hvor alle kommer med forslag til dagens aktiviteter.

- Jeg vil gerne spille fodbold og lege med byggespil, siger Colin.

Hver skoledag begynder med et rådsmøde kl. 9.30. Her kan alle skolens medlemmer foreslå aktiviteter for dagen.

En anden elev foreslår en gåtur, og én af de voksne medhjælpere minder om, at der også er 'ikke-voldelig kommunikation' på programmet til de interesserede.

- Jeg vil gerne lave aktiviteter… og fødselsdag, siger én af skolens treårige, som har hørt, at en anden elev fylder år.

Terperi er et fyord

På skolen er der 30 børn. Den yngste er tre, og den ældste er 18. Fra børnehave til studentereksamen.

Et af skolens yngre medlemmer, Ilan (nederst til højre), foreslog en gåtur som en af dagens aktiviteter, og dem, der havde lyst, tog med.

Alligevel tilbringer eleverne det meste af tiden sammen på tværs af alder. Få timer om dagen bliver de inddelt, men i tre brede aldersgrupper: 3-6 år, 6-12 år og 12-18 år.

For at sikre den enkeltes udvikling – hvis en elev for eksempel beslutter at fordybe sig i grammatik eller Pythagoras – er der mulighed for at sætte sig ned på tomandshånd med en medhjælper.

Den klassiske undervisningsform, hvor en lærer står ved tavlen og forklarer, er erstattet med elevernes personlige projekter. De voksne er til stede for at assistere og motivere.

Terperi er et fyord. I stedet lærer børnene geometri, når de bygger en tipi eller får besøg af en arkitekt. Fransk lærer de, når de spiller brætspil eller skriver for skolens avis.

Skolens medstifter Romain Gauthier viser rundt.

Børnene skal finde den måde, de lærer bedst på, siger Romain Gauthier, som er medstifter af skolen.

- Hvis barnet bare følger de voksnes ordrer, så gør barnet det for at please. Det er vigtigt, at barnet finder sin egen motivation og dermed kan udforske sine egne talenter, siger han.

Børn skal have lyst til at lære

Tilbage ved morgensamlingen er dagens program blevet vedtaget. Der er blandt andet pandekagespisning for at fejre fødselaren, og så venter nogle vigtige forberedelser.

For næste dag kommer en belgisk rapgruppe på besøg, som børnene skal indspille en musikvideo med. De har selv lavet kulisser, kostumer og manuskript.

Alice på 17 år spiller på bongotromme, mens nogle af de andre børn spiller et brætspil baseret på Dan Browns Da Vinci-mysteriet.

Idéen til musikvideoen kom også fra én af eleverne, som havde hørt gruppen til en koncert. Og ud over at være et eksempel på, at idéer bliver taget alvorlige, er det også et eksempel på, at skolen gerne vil klæde eleverne på til noget mere end bare deres eksamener. 

- Jeg tror, det er vigtigt, at børnene lærer sig selv at kende, og at de udvikler empati og selvtillid. Og det sker måske mindre gennem de klassiske fag som fransk, matematik og historie, men mere igennem personlige projekter, siger Romain Gauthier, som er medstifter af skolen.

- Børnene skal selv have lyst til at lære, understreger han. Og det har Colin Vanhamme.

Colin på 11 forsøger at fange en af skolens høns.

- Her på skolen er man mere fri, og det har gjort, at jeg har lært en masse utrolige ting, som jeg ikke vidste før. Og takket være det har jeg lyst til at lære endnu mere, siger han, mens han ligger med hovedet halvt inde i en busk på jagt efter én af skolens høns.