Udland

I dag stemmer irerne om en af verdens hårdeste abortlove

Irland stemmer fredag om at ophæve en af verdens strammeste abortlovgivninger. Men det er en vigtig del af kulturarven, mener modstanderne.

Jennifer O’Kelly lagde fosteret af sit døde barn i bagagerummet inden den otte timer lange færgetur vest over det Irske Hav. Sådan var hun nødt til at gøre, troede hun. For hun ville begrave barnet i sit hjemland.

Det har skabt så stor splittelse og giftige diskussioner i mange år

Diarmaid Ferriter, professor i irsk historie

Den irske kvinde, der i dag er mor til tre, glemmer aldrig sin graviditet i 2012. En scanning havde vist, at hendes kommende datter ikke ville overleve. Men Irlands stramme lovgivning gjorde, at hun kunne ikke få en abort i sit hjemland.

- Det er helt ukendt. Vi har det ikke her og taler ikke om det, fortæller hun.

Derfor måtte hun som tusindvis af andre irske kvinder tage gravid til England og retur igen med en lille kiste.

I dag ved hun dog godt, at hun bare kunne have lagt kisten på bagsædet og skjult den med et tæppe. Det er sådan mange andre forældre gør, forklarer hun.

Jennifer O'Kelly og hendes familie tænder hver aften et lys for den pige, hun tog med hjem fra England i en kiste.

Abort ud af grundloven

Jennifer O’Kelly håber, at hun er blandt de sidste irere, der er tvunget til at tage turen over havet til en britisk abortklinik. Nu skal befolkningen i det katolske Irland nemlig stemme om at afskaffe forbuddet mod abort.

Irerne skal helt konkret lægge en seddel i stemmeurnen med et ja eller et nej til at ophæve artikel 40.3.3 – også kaldet den 8. forfatningsændring – der blev skrevet ind i den irske grundlov efter en folkeafstemning i 1983.

Den ulovliggør abort i stort set alle sammenhænge. Det er kun lovligt, hvis den gravide kvindes liv er i fare.

Det kan give op til 14 års fængsel at bryde loven.

Ifølge det irske sundhedsministerium blev der i 2016 foretaget 25 lovlige aborter i Irland. Derudover tog 3265 irere samme år til England for at få en abort, viser tal fra det britiske sundhedsministerium. Det svarer til knap ni om dagen.

Hvis vi begynder at beslutte, hvem der skal leve, og hvem der skal dø, bliver vi et fattigt folkeslag

Vicky Wall, talskvinde, nej-kampagne

Men ender det med et ja, tages abortlovgivningen ud af grundloven, og det bliver dermed op til parlamentet at lovgive om adgangen til abort.

Og den irske premierminister, Leo Varadkar, har meddelt, at den siddende regering vil foreslå en abortgrænse på 12 uger. Det samme som i Danmark.

Deler landet i to

Det er et spørgsmål, der deler vandene i befolkningen. For det handler om den katolske kulturarv, forklarer Diarmaid Ferriter, der er professor i irsk historie ved University College Dublin til TV 2.

- Det har skabt så stor splittelse og giftige diskussioner i mange år, siger han.

- Man var stærk tilhænger af idéen om, at Irland kunne bevare en kulturel og moralsk renhed, som ikke fandtes andetsteds. Det var en stor del af den irske nationalisme og irsk-katolsk identitet.

Sådan har Vicky Wall det også. Hun er med i en gruppe af nej-sigere.

- Hvis vi begynder at beslutte, hvem der skal leve, og hvem der skal dø, bliver vi et fattigt folkeslag, siger Vicky Wall, der er talskvinde for gruppen.

Mange nej- og ja-kampagnerne fylder gaderne i Irland for at påvirke dem, der endnu ikke ved, om de skal stemme for eller imod fri abort. Video: Mads Buur Simonsen

De er langt fra de eneste abortmodstandere, der er på gået på gaden for at agitere det budskab. Og andre kampagner bruger mere grafiske metoder end Vicky Walls gruppes nej-pamfletter.

Nogle har fosterdukker med for at illustrere, hvor meget et foster ligner et menneske, når det aborteres. Den mindste dukke viser 12 ugers-stadiet, som er den danske grænse.

Ja-siden bruger gerne billeder af den unge Savita Halappanavar, hvis død The Guardian kalder ”en katalysator for denne uges historiske afstemning”.

Hun satte ufrivilligt gang i den irske abortdebat i 2012.

Demonstranter mindes Savati Halappanavar i en march til det irske parlament.

17 uger inde i graviditeten blev hun indlagt på grund af rygsmerter. Hospitalets personale konkluderede hurtigt, at en abort var uundgåelig. Men da man kunne konstatere, at fostrets hjerte stadig bankede, kunne hun ifølge artikel 40.3.3 ikke få en abort.

En uge efter indlæggelsen døde hun af infektioner og septisk chok forårsaget af den naturlige abort, hun var tvunget til at vente på.

Hvis du havde sagt til os for 10 år siden, eller bare 5 år siden, at premierministeren ville være en halvt indisk, homoseksuel mand, ville vi nok have haft svært ved at tro det

Pat Leahy, politisk redaktør, Irish Times

Et af Europas sidste abortforbud

Savita Halappanavar personificerede den meget stramme – og for mange urimelige – abortlovgivning i det katolske land.

Irland er et af de sidste lande i Europa med så stram en lovgivning. Størstedelen af de europæiske lande har fri abort op til 24 uger inde i graviditeten.

Men der er lande, hvor der skal være en gyldig grund til at få en abort. De er markeret med gult på kortet herunder.

De farvede lande på kortet er sidste lande i Europa, da ikke har fri abort. De røde har næsten totalforbud, mens de gule har en lidt mere lempelig lovgivning. (Kilde: worldabortionlaws.com)

Her i landet har vi haft fri adgang til abort til og med 12. svangerskabsuge siden juni 1973.

Blandt de få europæiske lande med en lidt strammere lovgivning er Finland, Island og Storbritannien. Der skal en række forhold være opfyldt, før man kan få en abort.

Hvis der ikke er fare for kvindens liv eller fysiske eller psykiske helbred, ikke har været tale om incest eller voldtægt eller ikke er fare for, at barnet er funktionshæmmet, skal der ifølge FN være sociale eller økonomiske forhold, der gør, at et barn vil belaste kvindens liv yderligere. Ellers er det ikke muligt at få en abort.

Debatten raser også i Polen

En noget strammere kurs har man i Polen. Her bliver der kun foretaget omkring 1000 lovlige aborter hvert år, skriver The Economist. Og ligesom i Irland raser der også en debat om abortlovgivning lige nu - bare med omvendt fortegn.

Det regerende parti i Polen, PiS, vil ulovliggøre alle aborter, så det flugter med den katolske kirkes ønske om et totalt forbud mod svangerskabsafbrydelse. Det skal være ulovligt, selv hvis det er et resultat af incest eller voldtægt, eller hvis barnet alligevel vil dø ved fødslen. Det vil gøre 90 procent af de nu lovligt foretaget aborter ulovlige, skriver The Independent.

Et lignende forslag fra PiS blev nedstemt i 2016 med 352 stemmer fra det polske parlaments 450 medlemmer. Resultatet kom få dage efter en stor demonstration med op mod 100.000 kvinder, som demonstrerede rundt i hele landet.

Flere end 100.000 deltog i protesterne over hele Polen mod regeringens forslag om at stramme landets abortlovgivning yderligere.

Men nu forsøger partiet igen. Og også denne gang er det blevet mødt af massive protester fra det polske folk. Flere tusind kvinder gik i marts på gaden med røde papskilte formet som en hånd med budskabet ”STOP!”.

Polske kvinder samles igen i 2018 i protest mod samme lovforslag, som blev nedstemt i 2016.

FN-eksperter i menneskerettigheder har ligeledes fordømt lovforslaget.

Et mere liberaliseret Irland

Men selvom Irland i traditionen ligeledes er et konservativt og katolsk land, har det ulig Polen ikke en sådan regering. Derimod er premierminister Leo Varadkars parti, Fine Gael, et liberalt og kristeligt parti.

Og udnævnelsen af en type som Leo Varadkar til premierminister trak næsten lige så mange overskrifter, som fredagens folkeafstemning har gjort.

- Hvis du havde sagt til os for 10 år siden, eller bare 5 år siden, at premierministeren ville være en halvt indisk, homoseksuel mand, ville vi nok have haft svært ved at tro det, siger Pat Leahy, der er politisk redaktør for Irish Times, til TV 2.

Ifølge Pat Leahy er Irland blevet mere liberaliseret. Mere åben over for immigration og folk med forskellige seksuelle orienteringer.

Da Leo Varadkar sprang ud offentligt for tre år siden, skete det lige inden, Irland skulle stemme om, hvorvidt homoseksuelle kunne blive gift. Og det endte med et ja.

Den irske premierminister (i midten) håber på et ja fredag.

- Alle de skandaler om misbrug af børn i kirken har kraftigt undermineret kirkens moralske autoritet til at melde ud i sager som abort, homoseksualitet og prævention, siger Pat Leahy.

Måske’erne skal afgøre det

Om det igen bliver et ja til Leo Varadkar og et nej til den katolske kirke i fredagens folkeafstemning, ved vi først lørdag, når stemmerne er talt op, og resultatet offentliggøres.

En meningsmåling af Irish Times og Ipsos viser, at det et tæt løb.

Ifølge målingen vil 44 procent stemme ja til ophævelsen af den 8. forfatningsændring og en mulig lovgivning om fri abort som i Danmark, mens kun 32 procent stemmer nej.

Dermed har 24 procent endnu ikke besluttet sig, og det ser derfor ud til at blive måske’erne, der vipper det til den ene eller den anden side.

Jennifer O’Kelly håber, hendes historie kan være med til at skubbe dem mod et ja. Hun har i hvert fald ikke fortrudt sin tur over det Irske Hav til den britiske abortklinik:

- Hendes tilstand var så alvorlig. Hun ville bare have lidt.

Jennifer O'Kelly tog til England i 2012 og fik en abort. Hun kunne ikke få den i Irland på grund af landets stramme abortlovgivning. Video: Mads Buur Simonsen