I dag skriver Trump verdenshistorie - disse få svar forklarer hvorfor

Mandag fejrer Israel 70-√•ret for landets oprettelse. Samtidig flytter USA sin ambassade til Jerusalem og bryder med √•rtiers politik i Mellem√łsten.

USA åbner nu sin nye ambassade i Jerusalem. Det vækker glæde i Israel, men betyder protester og demonstrationer hos palæstinenserne, der ser den nye ambassade som en provokation.

Hidtil har ambassaden haft adresse i Tel Aviv, men sidste år valgte USA's præsident Donald Trump at flytte den.

Pr√¶sidenten selv deltager ikke fysisk i √•bningsceremonien, men hans datter Ivanka Trump og hans svigers√łn Jared Kushner repr√¶senterer USA.

Med beslutningen bryder Donald Trump med √•rtiers politik p√• omr√•det, og der er frygt for, hvad flytningen af USA's ambassade kan f√łre til. Allerede p√• dagen for √•bningen har der v√¶ret uroligheder ved Gaza-striben. Flere pal√¶stinensere er blevet dr√¶bt.

Men hvorfor flytter Donald Trump overhovedet ambassaden?

Her har vi samlet svar p√• en r√¶kke af de mest centrale sp√łrgsm√•l om ambassadeflytningen.

Beslutningen

Hvorfor flytter Trump ambassaden?

Trump i 2017. Video: Peter M√łller

USA’s præsident Donald Trump lovede allerede under sin valgkamp, at han ville flytte USA’s ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem.

Pr√¶sidenten kalder Jerusalem for ‚ÄĚDet j√łdiske folks evige hovedstad‚ÄĚ, og ved at flytte ambassaden viser han, at han st√łtter Israel.

Allerede i 1995 vedtog USA’s kongres at flytte ambassaden til Jerusalem, men siden er flytningen blevet udsat hver sjette måned af skiftende præsidenter.

Donald Trump har imidlertid besluttet, at flytningen ikke længere skal udsættes, og dermed lægger han en mere Israel-venlig linje end sine forgængere.

Hvorfor er flytningen kontroversiel?

Ved at flytte USA’s ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem sender Donald Trump et fysisk signal om, at USA anerkender byen som Israels hovedstad.

Jerusalems status er en af de helt store udfordringer i konflikten mellem Israel og palæstinenserne.

Byen var delt mellem Israel og Jordan fra 1948 frem til Seksdageskrigen i 1967. Under krigen besatte Israel hele Jerusalem, som palæstinenserne også anser for at være deres hovedstad.

Israels herred√łmme over hele Jerusalem er ikke internationalt anerkendt, og if√łlge den fredsaftale, som Israel indgik med pal√¶stinenserne i 1993, skal Jerusalems status dr√łftes i senere fredsforhandlinger.

Tidligere havde en r√¶kke lande ambassader i Jerusalem, men de blev flyttet til Tel Aviv efter 1980, da Israel vedtog en lov, der gjorde krav p√• √ėstjerusalem.

Hvorfor vil Israel gerne have ambassaden dertil?

Israels premierminister Benjamin Netanyahu fejrer USA’s flytning af ambassaden som en stor sejr.

Ved at flytte ambassaden sender præsident Trump et fysisk signal om, at USA anerkender Jerusalem som Israels hovedstad.

Israels herred√łmme over hele Jerusalem er ikke internationalt anerkendt, og byens status som hovedstad er omstridt.

Med ambassadeflytningen f√•r Israels krav p√• hele Jerusalem opbakning fra verdens st√łrste supermagt.

Historien

Hvorfor er Jerusalem så vigtig?

Umiddelbart efter Israels oprettelse den 14. maj 1948 udbr√łd der krig mellem den j√łdiske stat og de arabiske naboer.

Under krigen besatte Israel den vestlige del af Jerusalem, mens den √łstlige del var kontrolleret af Jordan.

Det jordansk kontrollerede omr√•de omfattede blandt andet den gamle bydel, der er hjem for nogle af de helligste steder i j√łdedommen, kristendommen og islam.

I 1967 udbr√łd der igen krig mellem Israel og naboerne, og nu besatte Israel √ėstjerusalem. Byen har v√¶ret besat lige siden, selv om Israels krav p√• byen ikke er internationalt anerkendt, og efter 1967 er over 200.000 israelske bos√¶ttere flyttet ind i byen.

I 1980 vedtog Israel en lov om, at √ėstjerusalem var israelsk, og at byen var landets udelte hovedstad.

Pal√¶stinenserne g√łr imidlertid stadig krav p√• √ėstjerusalem som deres hovedstad, og if√łlge en fredsaftale fra 1993 skal byens fremtid afg√łres gennem forhandlinger.

Hvorfor nu?

Indvielsen af USA’s nye ambassade i Jerusalem kommer på 70-årsdagen for Israels oprettelse, og festlighederne sætter en tyk streg under USA’s anerkendelse af Jerusalem som landets hovedstad.

Hos pal√¶stinenserne bliver dagen efter ‚Äď den 15. maj ‚Äď husket som ‚ÄĚNakba‚ÄĚ eller ‚ÄĚkatastrofen‚ÄĚ p√• dansk.

Det var den dag, hvor pal√¶stinensere i stor stil flygtede fra deres land, fordi j√łdiske beboere rykkede ind. Derfor er der ogs√• flere, der anser tidspunktet for indvielsen af ambassaden som en provokation mod pal√¶stinenserne.

Hvad har tidligere amerikanske præsidenter sagt?

B√•de Barack Obama, Bill Clinton og George W. Bush lovede at anerkende Jerusalem som hovedstad i Israel, inden de blev valgt - men de gjorde det ikke, da de f√łrst var flyttet ind i Det Hvide Hus.

Bill Clinton fik endda vedtaget en lov om at flytte USA‚Äôs ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem i 1995, men efterf√łlgende blev flytningen udsat gang p√• gang.

Herunder kan du se, hvad de tre præsidenter har sagt om flytningen.

Bill Clinton i 1992 Video: Peter M√łller
George W. Bush i 2000 Video: Peter M√łller
Barack Obama i 2008. Video: Peter M√łller

Geografien

Hvor ligger ambassaden?

I f√łrste omgang √•bner ambassaden midlertidigt i det amerikanske konsulats bygninger ved gr√¶nsen mellem Vest- og √ėstjerusalem.

Det er ikke hele ambassaden, der flytter fra Tel Aviv med det samme. If√łlge ABC News rykker den amerikanske ambassad√łr i Israel og omkring 50 ansatte med til konsulatet.

Amerikanerne leder lige nu efter en byggegrund til en ny permanent ambassade i Jerusalem.

Hvordan ser ambassaden ud?

Herover ses det amerikanske konsulat i Jerusalem. Her skal ambassaden holde til, indtil der er fundet en placering til en permanent ny ambassade.

Ligger der andre ambassader i samme område?

USA er det f√łrste land, der v√¶lger at placere en ambassade i Jerusalem. Men den 16. maj - to dage efter amerikanernes √•bning ‚Äď g√łr det mellemamerikanske land Guatemala det samme. Senere i maj √•bner ogs√• det sydamerikanske land Paraguay en ambassade i Jerusalem, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Faktisk var Guatemala i 1959 det f√łrste land til oprette en ambassade i Jerusalem. Senere fulgte flere lande ‚Äď blandt andet Holland og Chile. Men i 1980 fik en resolution i FN‚Äôs Sikkerhedsr√•d landene til at rykke deres ambassader til Tel Aviv, efter at Israel havde vedtaget en lov, hvor de gjorde krav p√• √ėstjerusalem.

Reaktionerne

Hvad siger palæstinenserne?

Den pal√¶stinensiske selvstyrepr√¶sident, Mahmoud Abbas, har if√łlge BBC kaldt Trumps beslutning om at flytte ambassaden og anerkende Jerusalem som Israels hovedstad for ‚ÄĚ√•rhundredets slag i ansigtet‚ÄĚ.

Op til åbningen har der de seneste måneder været blodige kampe mellem palæstinensere og israelske sikkerhedsstyrker langs grænsen mellem Israel og Gaza-striben. Mere end 40 palæstinensere er blevet dræbt i urolighederne.

Hvem bakker op om flytningen?

Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu har flere gange takket Donald Trump for beslutningen om at flytte ambassaden og anerkende Jerusalem som Israels hovedstad.

B√•de det mellemamerikanske land Guatemala og det sydamerikanske land Paraguay flytter ogs√• deres ambassader til Jerusalem i l√łbet af maj.

Hvem er imod flytningen?

I den muslimske verden har Trumps beslutning m√łdt modstand fra flere sider. Saudi-Arabien, Iran og Libanon er blandt de lande, der har kritiseret amerikanerne.

En lang r√¶kke stormagter har if√łlge BBC ytret bekymring over Trumps beslutning. Det g√¶lder Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Kina og Rusland.

EU‚Äôs udenrigschef, Federica Mogherini, har ogs√• udtrykt dyb bekymring. Men EU har ikke kunnet samle st√łtte til en f√¶lles resolution om at ford√łmme flytningen af ambassaden. Det blev blokeret af Rum√¶nien, Ungarn og Tjekkiet.

Den danske ambassade er der dog ikke planer om at rykke fra Tel Aviv, har Udenrigsministeren tidligere oplyst til Ritzau. Desuden mener Anders Samuelsen ogs√•, at Jerusalem b√łr forblive en hovedstad delt mellem Israel og Pal√¶stina.

√Öbningen

Hvorfor var Trump ikke selv med til åbningsceremonien?

Ved åbningsceremonien leverede den amerikanske præsident Donald Trump en åbningstale via en optaget video.

USA har ikke givet nogen officiel forklaring på, hvorfor Trump ikke var fysisk til stede ved dagens ceremoni.

Hvem var med til åbningen?

Donald Trumps datter Ivanka Trump og hendes mand Jared Kushner var blandt deltagerne ved dagens ceremoni. De er begge seniorrådgivere for Det Hvide Hus.

Desuden var den amerikanske finansminister Steven Mnuchin med i den amerikanske delegation, der deltager i åbningsceremonien.

Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu var også med ved åbningen.