I dag skriver Trump verdenshistorie - disse få svar forklarer hvorfor

Mandag fejrer Israel 70-året for landets oprettelse. Samtidig flytter USA sin ambassade til Jerusalem og bryder med årtiers politik i Mellemøsten.

USA åbner nu sin nye ambassade i Jerusalem. Det vækker glæde i Israel, men betyder protester og demonstrationer hos palæstinenserne, der ser den nye ambassade som en provokation.

Hidtil har ambassaden haft adresse i Tel Aviv, men sidste år valgte USA's præsident Donald Trump at flytte den.

Præsidenten selv deltager ikke fysisk i åbningsceremonien, men hans datter Ivanka Trump og hans svigersøn Jared Kushner repræsenterer USA.

Med beslutningen bryder Donald Trump med årtiers politik på området, og der er frygt for, hvad flytningen af USA's ambassade kan føre til. Allerede på dagen for åbningen har der været uroligheder ved Gaza-striben. Flere palæstinensere er blevet dræbt.

Men hvorfor flytter Donald Trump overhovedet ambassaden?

Her har vi samlet svar på en række af de mest centrale spørgsmål om ambassadeflytningen.

Beslutningen

Hvorfor flytter Trump ambassaden?

Trump i 2017. Video: Peter Møller

USA’s præsident Donald Trump lovede allerede under sin valgkamp, at han ville flytte USA’s ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem.

Præsidenten kalder Jerusalem for ”Det jødiske folks evige hovedstad”, og ved at flytte ambassaden viser han, at han støtter Israel.

Allerede i 1995 vedtog USA’s kongres at flytte ambassaden til Jerusalem, men siden er flytningen blevet udsat hver sjette måned af skiftende præsidenter.

Donald Trump har imidlertid besluttet, at flytningen ikke længere skal udsættes, og dermed lægger han en mere Israel-venlig linje end sine forgængere.

Hvorfor er flytningen kontroversiel?

Reklamebannere i Jerusalem fortæller, at Trump er en ven af den jødiske stat.
Reklamebannere i Jerusalem fortæller, at Trump er en ven af den jødiske stat. Foto: Thomas Coex / Ritzau Scanpix

Ved at flytte USA’s ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem sender Donald Trump et fysisk signal om, at USA anerkender byen som Israels hovedstad.

Jerusalems status er en af de helt store udfordringer i konflikten mellem Israel og palæstinenserne.

Byen var delt mellem Israel og Jordan fra 1948 frem til Seksdageskrigen i 1967. Under krigen besatte Israel hele Jerusalem, som palæstinenserne også anser for at være deres hovedstad.

Israels herredømme over hele Jerusalem er ikke internationalt anerkendt, og ifølge den fredsaftale, som Israel indgik med palæstinenserne i 1993, skal Jerusalems status drøftes i senere fredsforhandlinger.

Tidligere havde en række lande ambassader i Jerusalem, men de blev flyttet til Tel Aviv efter 1980, da Israel vedtog en lov, der gjorde krav på Østjerusalem.

Hvorfor vil Israel gerne have ambassaden dertil?

Israels premierminister Benjamin Netanyahu er begejstret for Donald Trumps beslutning.
Israels premierminister Benjamin Netanyahu er begejstret for Donald Trumps beslutning. Foto: Amir Cohen / Ritzau Scanpix

Israels premierminister Benjamin Netanyahu fejrer USA’s flytning af ambassaden som en stor sejr.

Ved at flytte ambassaden sender præsident Trump et fysisk signal om, at USA anerkender Jerusalem som Israels hovedstad.

Israels herredømme over hele Jerusalem er ikke internationalt anerkendt, og byens status som hovedstad er omstridt.

Med ambassadeflytningen får Israels krav på hele Jerusalem opbakning fra verdens største supermagt.

Historien

Hvorfor er Jerusalem så vigtig?

En israelsk kampvogn i den besatte del af Jerusalem under Seksdageskrigen i 1967.
En israelsk kampvogn i den besatte del af Jerusalem under Seksdageskrigen i 1967. Foto: Pierre Guillaud / Scanpix Denmark

Umiddelbart efter Israels oprettelse den 14. maj 1948 udbrød der krig mellem den jødiske stat og de arabiske naboer.

Under krigen besatte Israel den vestlige del af Jerusalem, mens den østlige del var kontrolleret af Jordan.

Det jordansk kontrollerede område omfattede blandt andet den gamle bydel, der er hjem for nogle af de helligste steder i jødedommen, kristendommen og islam.

I 1967 udbrød der igen krig mellem Israel og naboerne, og nu besatte Israel Østjerusalem. Byen har været besat lige siden, selv om Israels krav på byen ikke er internationalt anerkendt, og efter 1967 er over 200.000 israelske bosættere flyttet ind i byen.

I 1980 vedtog Israel en lov om, at Østjerusalem var israelsk, og at byen var landets udelte hovedstad.

Palæstinenserne gør imidlertid stadig krav på Østjerusalem som deres hovedstad, og ifølge en fredsaftale fra 1993 skal byens fremtid afgøres gennem forhandlinger.

Hvorfor nu?

Palæstinensere demonstrerer mod Israels oprettelse den 15, maj 1948. Mange måtte forlade deres hjem i den nye jødiske stat.
Palæstinensere demonstrerer mod Israels oprettelse den 15, maj 1948. Mange måtte forlade deres hjem i den nye jødiske stat. Foto: Stringer / Scanpix Denmark

Indvielsen af USA’s nye ambassade i Jerusalem kommer på 70-årsdagen for Israels oprettelse, og festlighederne sætter en tyk streg under USA’s anerkendelse af Jerusalem som landets hovedstad.

Hos palæstinenserne bliver dagen efter – den 15. maj – husket som ”Nakba” eller ”katastrofen” på dansk.

Det var den dag, hvor palæstinensere i stor stil flygtede fra deres land, fordi jødiske beboere rykkede ind. Derfor er der også flere, der anser tidspunktet for indvielsen af ambassaden som en provokation mod palæstinenserne.

Hvad har tidligere amerikanske præsidenter sagt?

Både Barack Obama, Bill Clinton og George W. Bush lovede at anerkende Jerusalem som hovedstad i Israel, inden de blev valgt - men de gjorde det ikke, da de først var flyttet ind i Det Hvide Hus.

Bill Clinton fik endda vedtaget en lov om at flytte USA’s ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem i 1995, men efterfølgende blev flytningen udsat gang på gang.

Herunder kan du se, hvad de tre præsidenter har sagt om flytningen.

Bill Clinton i 1992 Video: Peter Møller
George W. Bush i 2000 Video: Peter Møller
Barack Obama i 2008. Video: Peter Møller

Geografien

Hvor ligger ambassaden?

Ambassaden flyttes fra Tel Aviv til Østjerusalem på den besatte Vestbred.
Ambassaden flyttes fra Tel Aviv til Østjerusalem på den besatte Vestbred. Foto: TV 2

I første omgang åbner ambassaden midlertidigt i det amerikanske konsulats bygninger ved grænsen mellem Vest- og Østjerusalem.

Det er ikke hele ambassaden, der flytter fra Tel Aviv med det samme. Ifølge ABC News rykker den amerikanske ambassadør i Israel og omkring 50 ansatte med til konsulatet.

Amerikanerne leder lige nu efter en byggegrund til en ny permanent ambassade i Jerusalem.

Hvordan ser ambassaden ud?

USA's nye ambassade i Jerusalem har hidtil blot været et amerikansk konsulat.
USA's nye ambassade i Jerusalem har hidtil blot været et amerikansk konsulat. Foto: Thomas Coex / Ritzau Scanpix

Herover ses det amerikanske konsulat i Jerusalem. Her skal ambassaden holde til, indtil der er fundet en placering til en permanent ny ambassade.

Ligger der andre ambassader i samme område?

USA er det første land, der vælger at placere en ambassade i Jerusalem. Men den 16. maj - to dage efter amerikanernes åbning – gør det mellemamerikanske land Guatemala det samme. Senere i maj åbner også det sydamerikanske land Paraguay en ambassade i Jerusalem, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Faktisk var Guatemala i 1959 det første land til oprette en ambassade i Jerusalem. Senere fulgte flere lande – blandt andet Holland og Chile. Men i 1980 fik en resolution i FN’s Sikkerhedsråd landene til at rykke deres ambassader til Tel Aviv, efter at Israel havde vedtaget en lov, hvor de gjorde krav på Østjerusalem.

Reaktionerne

Hvad siger palæstinenserne?

Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas.
Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas. Foto: Carlos Garcia Rawlins / Ritzau Scanpix

Den palæstinensiske selvstyrepræsident, Mahmoud Abbas, har ifølge BBC kaldt Trumps beslutning om at flytte ambassaden og anerkende Jerusalem som Israels hovedstad for ”århundredets slag i ansigtet”.

Op til åbningen har der de seneste måneder været blodige kampe mellem palæstinensere og israelske sikkerhedsstyrker langs grænsen mellem Israel og Gaza-striben. Mere end 40 palæstinensere er blevet dræbt i urolighederne.

Hvem bakker op om flytningen?

Israels premierminister Benjamin Netanyahu.
Israels premierminister Benjamin Netanyahu. Foto: Amir Cohen / Ritzau Scanpix

Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu har flere gange takket Donald Trump for beslutningen om at flytte ambassaden og anerkende Jerusalem som Israels hovedstad.

Både det mellemamerikanske land Guatemala og det sydamerikanske land Paraguay flytter også deres ambassader til Jerusalem i løbet af maj.

Hvem er imod flytningen?

I den muslimske verden har Trumps beslutning mødt modstand fra flere sider. Saudi-Arabien, Iran og Libanon er blandt de lande, der har kritiseret amerikanerne.

En lang række stormagter har ifølge BBC ytret bekymring over Trumps beslutning. Det gælder Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Kina og Rusland.

EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, har også udtrykt dyb bekymring. Men EU har ikke kunnet samle støtte til en fælles resolution om at fordømme flytningen af ambassaden. Det blev blokeret af Rumænien, Ungarn og Tjekkiet.

Den danske ambassade er der dog ikke planer om at rykke fra Tel Aviv, har Udenrigsministeren tidligere oplyst til Ritzau. Desuden mener Anders Samuelsen også, at Jerusalem bør forblive en hovedstad delt mellem Israel og Palæstina.

Åbningen

Hvorfor var Trump ikke selv med til åbningsceremonien?

Donald Trump var ikke fysisk til stede ved åbningen af ambassaden, men ved ceremonien blev der afspillet en tale fra den amerikanske præsident.
Donald Trump var ikke fysisk til stede ved åbningen af ambassaden, men ved ceremonien blev der afspillet en tale fra den amerikanske præsident. Foto: Reuters

Ved åbningsceremonien leverede den amerikanske præsident Donald Trump en åbningstale via en optaget video.

USA har ikke givet nogen officiel forklaring på, hvorfor Trump ikke var fysisk til stede ved dagens ceremoni.

Hvem var med til åbningen?

Israels premierminister Benjamin Netanyahu, Ivanka Trump, Jared Kushner og den amerikanske finansminister Steven Mnuchin ses her ved åbningsceremonien.
Israels premierminister Benjamin Netanyahu, Ivanka Trump, Jared Kushner og den amerikanske finansminister Steven Mnuchin ses her ved åbningsceremonien. Foto: Reuters

Donald Trumps datter Ivanka Trump og hendes mand Jared Kushner var blandt deltagerne ved dagens ceremoni. De er begge seniorrådgivere for Det Hvide Hus.

Desuden var den amerikanske finansminister Steven Mnuchin med i den amerikanske delegation, der deltager i åbningsceremonien.

Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu var også med ved åbningen.