Udland

USA-kender: Der er gravet meget dybe kløfter mellem USA og EU

Amerikanske sanktioner giver kæmpe usikkerhed i EU og skaber behov for et hurtigt europæisk topmøde, lyder det fra korrespondenter.

Donald Trumps beslutning om at trække USA ud af atomaftalen med Iran skaber afgrundsdybe diplomatiske kløfter mellem USA og EU.

Sådan lyder det fra Kristian Mouritzen, der er sikkerhedspolitisk korrespondent ved Berlingske og tidligere USA-korrespondent.

- Jeg kan ikke mindes, vi har oplevet så stor en splittelse mellem Europa og USA, som vi gør i øjeblikket, siger han til TV 2.

På den ene side af Atlanten talte USA’s præsident tirsdag aften dunder mod atomaftalen med Iran.

På den anden side gik EU's udenrigschef, Federica Mogherini, straks ud og sagde, at EU er fast besluttet på at bevare aftalen, og opfordrede samtidig Iran til ikke at lade nogen ødelægge aftalen.

- Jeg synes, at tonen i det her både fra EU og bestemt også fra Trumps side er af sådan en karakter, at der er gravet nogle meget, meget dybe kløfter, som der skal bruges meget tid på at få dækket til igen, siger Kristian Mouritzen.

- Der er jo ikke noget samarbejde

Den seneste tid har flere europæiske ledere med Frankrigs Emmanuel Macron og Tysklands Angela Merkel i spidsen ihærdigt forsøgt at få Trump på andre tanker. Men lige lidt har det nyttet.

Atomaftalen

Atomaftalen er indgået mellem Iran, de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, EU og Tyskland. 

Iran forpligter sig til at begrænse landets atomprogram til civil brug. 

Til gengæld har Iran fået adgang til de omkring 100 milliarder dollars, som var indefrosset i banker i udlandet.

Den amerikanske præsident skal jævnligt bekræfte, at Iran overholder vilkårene i aftalen. 

Hvis aftalen bliver brudt, bliver sanktionerne genindført. 

Om samarbejdet mellem USA og EU siger TV 2-korrespondent Svenning Dalgaard:

- Der er jo ikke noget samarbejde. Man forsøger alt, hvad man kan, fra europæisk side: Emmanuel Macron fra Frankrig ved at tage derover og forsøge at charmere sig igennem og få en stor tale i Kongressen. Angela Merkel ved at behandle Trump, nogenlunde som hun behandler Putin. Hun finder sig i, at han siger de groveste ting, og hun lytter pænt, og så kommer hun med sine argumenter, siger Svenning Dalgaard og fortsætter:

- Men der er jo ikke nogen, der lytter til europæerne, det kan man tydeligt mærke her.

Udover bekymringen over en atomaftale, der nu er truet, er der også hele spørgsmålet om sanktioner.

- Bliver der nye sanktioner mod europæiske lande, det er jo det helt store spørgsmål. Der må man nok sige, at der bliver behov for et hurtigt europæisk topmøde for at finde ud af, hvordan man skal forholde sig til USA nu, siger Svenning Dalgaard.

Kæmpe usikkerhed om sanktioner

Da Trump annoncerede, at USA trækker sig fra atomaftalen, meddelte han også, at USA vil indføre det "højeste niveau af økonomiske sanktioner" over for Iran, og at enhver nation, der hjælper Iran, også risikerer sanktioner.

Og i EU er der kæmpe usikkerhed i forhold til sanktionerne, fortæller TV 2s korrespondent i Bruxelles Lotte Mejlhede.

- Tit har sanktioner den sideeffekt, at det også rammer andre. Kommer amerikanske sanktioner nu også til at ramme europæere, der handler med Iran, så kan det blive rigtig uoverskueligt, siger hun.

Men mest af alt er udmeldingerne fra EU, fra Frankrig, Tyskland og Storbritannien, at det er en virkelig trist dag, efter EU i årevis har været en kraftig facilitator i forhandlingerne om atomaftalen.

- Man har oplevet, at der er et land, som man stadig kalder en ven og en allieret, som et eller andet sted forsøger at underminere 12 års diplomati, siger Lotte Mejlhede.

Atomaftalen blev underskrevet i oktober 2015 med de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd (Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA), Tyskland og EU som underskrivere foruden Iran.