Svensk avis kortlægger gruppevoldtægter – og ser klar tendens
Flere gruppevoldtægter har rystet Sverige det seneste år. Nu har en avis kigget på, hvem der er de typiske ofre og gerningsmænd.
Cirka 75 procent af alle, der bliver dømt for gruppevoldtægt i Sverige, er født uden for landet.
Det viser en analyse, som den svenske avis Aftonbladet har udført. Avisen har kigget på de seneste 58 domme for gruppevoldtægt i Sverige for at finde ud af, hvem der står bag, og hvem ofrene er.
En gruppevoldtægt er en voldtægt begået af flere personer i fællesskab mod et enkelt offer, og antallet af domme for forbrydelsen er fordoblet over de sidste fire år i Sverige.
112 drenge og mænd blev dømt i de 58 sager. I nogle af sagerne var der gerningsmænd, der aldrig blev sigtet, fordi politiet ikke kunne identificere dem.
Unge voldtager endnu yngre
Aftonbladets analyse viser, at det ofte er unge drenge eller mænd, der begår forbrydelsen mod endnu yngre piger.
7 ud af 10 gerningsmænd var således mellem 15 og 20 år gamle.
Ofrenes gennemsnitsalder var blot 15 år.
Påstår samtykke
Under retssagerne kom det frem, at gerningsmændene ofte påstod, at ofrene deltog i sexakten frivilligt, og at offeret selv foreslog sex.
- Hun sagde, at hun ønskede at have sex med os begge og trak i mine bukser, hævder en 18-årig, der voldtog en skolekammerat sammen med en anden dreng, efter at de havde delt en flaske vodka.
I et typiske scenarie, hvor en gruppevoldtægt finder sted, har de berørte teenagere skrevet sammen på Facebook inden, de er skolekammerater, de har deltaget i de samme fester, eller de har mødt hinanden i timerne op til, at forbrydelsen finder sted.
Hvert andet offer kendte mindst en af gerningsmændene i forvejen, og offeret stolede typisk på vedkommende.
Gerningsmændene var typisk påvirket af enten alkohol eller cannabis.
Store konsekvenser for ofre
Ofrene for gruppevoldtægterne har i mange tilfælde, ifølge den svenske avis, fået dybe psykiske ar af ugerningen og var gennemgående meget dårlige under retssagerne, der fandt sted flere måneder senere.
I den mellemliggende tid har ofrene været udsat for mobning og hadefulde kommentarer og haft mareridt, skoleproblemer og selvskadelig adfærd. Det fremgår ikke af Aftonbladets analyse, om de havde tendens til den type adfærd, allerede inden forbrydelsen fandt sted.
En pige, som avisen omtaler, tog sit eget liv, før hendes retssag begyndte, da den foreløbige undersøgelse blev midlertidigt suspenderet.
Pigen skrev i et essay 13 dage før selvmordet:
- Det (rygtet, red.) spredte sig hurtigt. Fyrene sagde, at jeg gjorde, hvad de ville have, og bare ville have alkohol i min krop.
Udlændinge overrepræsenteret
Ifølge analysen er cirka 75 procent af alle gruppevoldtægter begået af personer, der er født uden for Sverige.
82 af 112 er født i et land uden for Europa.
Halvdelen af de resterende dømte har en forælder, der er udlænding.
Ifølge flere eksperter, som Aftonbladet har talt med, er det ikke overraskende.
- Tærsklen for misbrug kan være lavere for udenlandsk fødte, der kan bære en kvindeforagt med sig, som støttes af ens venner, der fortolker kvinder som seksuelt tilgængelige, når de bevæger sig udenfor, siger Christian Diesen, der er professor i strafferet ved Stockholms Universitet.
Henrik Tham, der er professor emeritus i kriminologi ved samme universitet, mener dog ikke, at det er entydigt, hvor stor en rolle kulturelle påvirkninger spiller:
- Jeg betvivler ikke, at der er en tydelig overrepræsentation. At der er kulturelle forskelle, udelukker jeg ikke. Men hvor meget spiller det? Der er meget få kulturer, der tillader den slags adfærd.
Opgør ikke tal over indvandreres kriminalitet
Statistik over indvandreres kriminalitet har været et kontroversielt emne i Sverige siden 2005, hvor det svenske kriminalpræventive råd, Brå, udgav en rapport, der viste, at udenlandsk fødte havde mere end dobbelt så stor risiko for at være mistænkt for at have begået noget kriminelt.
Siden da har man i Sverige ikke lavet opgørelser over kriminaliteten blandt indvandrere.
Det har ført til kritik, og i 2017 krævede blandt andet Sverigedemokraterna og Centerpartiet, at tallene blev offentliggjort.
Det afviste regeringen.
Professor: Ophav er uvæsentligt
Mørklægningen af tallene har ført til kritik af den svenske regering for positiv særbehandling af etniske minoriteter.
Nogle af de eksperter, som Aftonbladet har talt med i forbindelse med deres analyse af gruppevoldtægtsdommene, fastholder da også, at etnisk ophav eller kulturforskelle ikke er årsagen til overvægten i statistikken.
- Der er en reel overrepræsentation af indvandrere i kriminalstatistikken, og det afhænger især af de forhold, de bor under i Sverige, altså klasseforhold. En yderligere faktor, som kan forklare en lille del af den overrepræsentation, der eksisterer, er, at de diskrimineres på forskellige måder af retssystemet, og det kan ikke udelukkes, at politiet er mere tilbøjelige til at undersøge forbrydelserne, siger Jerzy Sarnecki, der er professor i kriminologi og en ofte benyttet debattør i svenske medier.
Angsten for islamofobi
Berøringsangsten overfor statistik, der viser indvandreres andel af kriminalitet, har siden 2002 haft en parallel i den svenske presse, hvor en række medier har undladt at bringe information om gerningsmænd eller mistænktes ophav eller etnicitet.
I 2015 gik den tidligere redaktør og lederskribent på den svenske avis Expressen, Ann-Charlotte Marteus, til bekendelse og beskrev, hvordan hun siden 2002 havde bortcensureret debatindlæg, som satte spørgsmålstegn ved, om Sverige kunne klare så stor indvandring på så kort tid.
Årsagen var, at hun var bange for, at Sverige skulle blive ramt af islamofobi konkretiseret af fremgangen til det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna og situationen i Danmark.
13 år senere havde Ann-Charlotte Marteus skiftet holdning og fortrudt sin rolle som meningsdommer, som hun nu mente, havde ført til, at problemer, der kunne være løst, fik lov at fortsætte.
Ramte store dele af pressen
I bogen 'I Sveriges väntrum – om pressade politiker, flyktingar och ett land i förvandling' beskriver journalisten Lasse Granestrand, hvordan Ann-Charlotte Marteus’ praksis gjaldt store dele af det svenske pressekorps:
- Der er en række eksempler på, at svenske medier var politisk farvede i deres dækning af indvandrerspørgsmål, har Lasse Granestrand tidligere forklaret til Information.
- Efter at Sverigedemokraterna kom i Riksdagen i 2010, opstod der langsomt på visse redaktioner en hypotese om, at hvis man underspillede emnet, så ville Sverigedemokraterna ikke vokse. Min hypotese er, at det førte til, at Sverigedemokraterna voksede endnu mere.
Ann-Charlotte Marteus og kollegerne ville, som Granestrand siger, ”sikre sig, at de var på de godes side".
Ifølge Lasse Granestrand betød det også, at der blev åbnet op for en række alternative medier, der slog sig op på at være de eneste, der sagde sandheden om konsekvenserne af indvandring.
Ny linje i svenske medier
Der blæser imidlertid nye vinde i Sverige. Under flygtningekrisen i 2015 blev den svenske udlændingelovgivning strammet, og der opstod en selvransagelse blandt de toneangivende svenske medier om den brede mistro mod dem.
Det har ført til en ny linje fra flere medier i Sverige.
I januar 2017 bragte STV tv-programmet 'Agenda', der spurgte, hvorfor man i Sverige ikke laver en opgørelse over kriminaliteten blandt indvandrere, og nu kommer så Aftonbladets analyse af gruppevoldtægter, der altså har en klar etnisk slagside.