Berlusconi spænder ben for protestregering i Italien
Det er kun godt to måneder siden, italienerne gik til valg. Men de kan formentlig snart se frem til et nyt.
Italien slipper nok ikke for endnu et parlamentsvalg igen inden for de næste måneder.
Indtil for lidt siden tydede det ellers på, at Europa skulle få sin første regering bestående af såkaldte populistiske partier eller protestbevægelser.
Men med de skarpe holdninger følger også et besvær med at give sig i et kompromis om et regeringssamarbejde. Så nu ser det hele ud til at lande på gulvet.
Protestpolitikere på begge fløje
Den 4. marts i år gik italienerne til valg. Sejrherrerne blev protestpartierne Femstjernebevægelsen og Lega. Men de fik ikke stemmer nok til at få magten, som de selvfølgelig hver især havde håbet på. Ingen nåede op på de ”magiske” 40 procent, som det krævedes for at få lov at danne regering.
Lega er et højrepopulistisk parti, som indgår i en centrum-højre-koalition med den tidligere ministerpræsident Silvio Berlusconis Forza Italia og Italiens Brødre, ligeledes et højrefløjsparti. Sammen fik de knapt 38 procent af stemmerne.
Femstjernebevægelsen, Movimento Cinque Stelle, fik alene over 11 millioner stemmer, det vil sige næsten 33 procent.
Men Femstjernerne er ikke meget for at samarbejde med andre partier. Det er en anti-system-bevægelse, som er imod alt, hvad der har med gamle, etablerede partier at gøre.
De har dog gjort en undtagelse ved at bejle til partiet Lega.
Lega har et meget anderledes program end Femstjernerne, men de to partier, og ikke mindst deres vælgere, har noget helt afgørende til fælles: De er trætte af de konventionelle systemer og EU.
De vil gerne stoppe den illegale immigration, de vil arbejde på mere national og mindre international politik, og de vil “løse borgernes problemer her og nu”. Sådan formulerer de det selv.
Geografisk fordeler stemmerne sig udpræget meget opdelt mellem nord og syd. Det meste af Norditalien stemte Legas vej, og langt det meste af Syditalien stemte på Femstjernerne.
Kys på husmurene
Centrum-venstrefløjen med det socialdemokratiske Partito Democratico i spidsen fik en kæmpe lussing til valget og røg ned under 20 procent.
De har interne konflikter og er i en form for krise. Deres rolle er i det samlede billede ret beskeden sammenlignet med de to andre blokke.
Dog har der været forsøg på dialog mellem dem og Femstjernerne, dog uden resultat. De to partier har været oppe at slåsse i månedsvis forud for valget. De har kaldt hinanden for dumme, mafiosi, korrupte, primitive og flere unævnelige ting.
Af alle disse mere eller mindre umulige konstellationer, har der været spekuleret utroligt meget i en alliance mellem Legas leder Matteo Salvino og Femstjernernes Luigi di Maio. Der har sågar været malet billeder af de to, der kysser, på husmure i Rom.
Men det er gået frem og tilbage med åbningerne for et eventuelt samarbejde. I perioder har alles døre været smækket i.
Berlusconi er med igen
I aftes havde partierne en sidste chance for at prøve at finde sammen om et brugbart kompromis, og det forlyder, at Salvini, til en middag hos Berlusconi i går, tryglede ham om lov til at danne par med Di Maio.
Femstjernerne har for længst nedlagt veto mod enhver form for alliance med Berlusconi, som de mener, repræsenterer alt det værste ved de gamle partier.
Salvini og Lega har vist, at de ikke vil rive sig løs fra deres koalition uden en velsignelse fra Berlusconi, som de ellers har prøvet at overtale med diverse lokkemidler til at afgive mulig personlig magt.
Men Berlusconi er hverken til at hugge eller stikke i. Hverken i aftes eller i allersidste øjeblik i morges inden mødet med præsidenten ville han høre tale om et muligt “skridt til siden”. Han vil være med, han vil bestemme og sidde med ved bordet.
Summa summarum er, at der ingen andre løsninger nu findes end en overgangsregering, der kan slæbe Italien igennem sommeren, et EU-topmøde og en finanslov inden et uundgåeligt nyvalg.
Problemet er bare, at ingen af de såkaldte protestpartier vil godkende en teknisk regering eller et alternativ til en politisk regering i parlamentet.
Hvis Præsident Mattarella i aften eller i morgen bekendtgør, at han vil stable en overgangsregering på benene, vil en sådan næsten helt sikkert blive nedstemt i de to kamre. I så fald har Mattarella intet andet valg end at opløse kamrene og udskrive endnu et parlamentsvalg.
Dette kan måske for første gang i Italiens historie komme til at finde sted i juli.