Grønland vil erstatte dansk med engelsk i skolen

Engelsk skal afløse dansk som førstesprog i skolerne, men det vil give grønlænderne store udfordringer, siger forsker.

Ind med verdenssproget engelsk og ud med dansk.

Det er planen i en arbejdsaftale fra den nye grønlandske koalitionsregering, der består af partierne Nunatta Qitornai, Siumut, Atassut og Partii Naleraq.

- Det grønlandske sprog er vort officielle sprog. Der skal arbejdes hen imod, at det engelske sprog bliver vort første fremmedsprog, står der blandt andet i partiernes arbejdsprogram.

At udfase dansk er ikke nogen ny tanke. Faktisk har Island, som fra 1262 til 1918 var koloniseret af først Norge og senere Danmark, været igennem samme øvelse. Men Grønlands situation er ikke sammenlignelig med Islands, forklarer forsker og grønlandsekspert Michael Böss til TV 2.

Islændingene var først med at udfase dansk

- Idéen om at skifte fra dansk til engelsk som første fremmedsprog kommer nok fra Island. På et tidspunkt indførte man en sprogpolitik, da man brød unionen med Danmark (i 1918, red.), og det lykkedes i høj grad for dem, siger Michael Böss, som ser andre udfordringer for den grønlandske befolkning.

- I Grønland er der et meget stort mindretal, der taler dansk og kun dansk, og altså ikke grønlandsk. Det er klart, at det vil blive oplevet som meget problematisk, men der er en klar signalværdi i at vælge engelsk. På den måde kan man distancere sig fra Danmark og åbne sig mod verden, selv om det ikke nødvendigvis er klogt, så i pragmatisk forstand, siger Michael Böss.

Selv om engelsk er et verdenssprog, der altid er godt at have med i skoletasken, er dansk for mange unge grønlændere stadig helt centralt, hvis man vil uddanne sig. 

- Dansk er trods alt det sprog, som gør uddannelse for mange unge grønlændere mulig. Den mulighed lukker man nu af, også i resten af Norden. Og så kan det godt tænkes, at man gerne vil have den unge generation til at søge mod uddannelsesinstitutioner i Canada og USA, men det kræver en helt anden og god økonomi, og det kræver også, at man har et højt engelsk niveau, hvilket langt fra er givet, siger Michael Böss, der allerede har set de negative konsekvenser af, at det grønlandske hjemmestyre i disse år forsøger med øget distancering fra Danmark.

- Grønlandiseringspolitikken har betydet, at mange unge kæmper med at få de unge til at gennemføre en gymnasieuddannelse, så de kan gå ind i offentlig administration og andre ting. Derfor er det sproglige problem allerede nu et kæmpeproblem for Grønland, og det er tvivlsomt, om det er den rigtige strategi at vælge, hvis man går over til engelsk, siger forskeren.