Udland

Tysk delstat indfører krucifikspligt

Korset er ikke et kristeligt, men et kulturelt symbol, siger regeringslederen i Bayern, hvor alle offentlige bygninger nu skal prydes med et kors.

Nogle har kaldt det en pr-fadæse. Andre en form for politisk messe, et forsøg på at føre valgkamp med et af kristendommens vigtigste symboler: På billedet ser man en 50-årig herre i blazer og med et selvtilfreds udtryk om munden holde et trækors op mod kameraet. Er det Dracula, der skal fordrives? Nej, hvis man skal tro manden på billedet, så handler korsstuntet ikke om djævleuddrivelse, men om en slags trosbekendelse.

Er det Dracula, der skal fordrives? Nej, det er den bayerske ministerpræsident, der viser, hvor hans kors skal hænge.

Det gælder ”vores bayerske identitet og kristelige værdier”, hedder det i tweetet fra den nybagte ministerpræsident i en af Tysklands rigeste delstater. Så derfor har Markus Söder og hans regering dekreteret krucifikspligt.

Fra og med den 1. juni skal der hænges et kors op i indgangen til samtlige statslige kontorer i Bayern. Og da ministerpræsident Söder er en handlingens mand, har han selv sørget for at hænge et gammelt et af slagsen op i indgangen til sit kontor.

Krucifikspligten har ikke meget med religion at gøre, men rigtig meget at gøre med politik! Det er symbolpolitik på bayersk, eller rettere på Söder-maner. Identitet og kulturkamp hører til dagens orden i de her forblæste tider, hvor mange føler et behov for klare linjer. Jo svagere menneskenes religiøse forankring synes at være i vore dage, jo vigtigere forekommer kirkens symboler at være.

Korset som valgkampslogo

Hvis formålet med aktionen var at provokere, så må man sige, at det er lykkedes ganske godt for Markus Söder. Han afløste for nogle uger siden Horst Seehofer som bayersk ministerpræsident og dermed leder af Angela Merkels borgerlige søsterparti i den katolske delstat, CSU, den Kristelige Sociale Union.

Spot og fordømmelse er haglet ned over Söder som regnbyger i april og det især fra kirkelig side, katolikker som protestanter. ”Korset kan ikke reduceres til en bayersk folklore”, hedder der fra pastor Burkhard Hose fra Würzburg.

Den vikarierende biskop i München, Wolfgang Bischof, tilføjer over for avisen Bild, at ”korset ikke er noget symbol på Bayern og da slet ikke noget valgkampslogo”.

For den bayerske ministerpræsident, Markus Söder, er korset et kulturelt symbol på linje med lederhosen, blæsermusik og kilotunge ølkrus.

Korset er nemlig i Söders øjne ikke et religiøst, men et kulturelt symbol. En del af den bayerske identitet, lige så vel som lederhosen, blæsermusik og kilotunge ølkrus.

- Fra 1. juni er korset holdt op med at være et kristent symbol, konkluderer journalisten Ferda Ataman i Spiegel Online:

Det er blevet til et patriotisk symbol, og ve den, der vover at hænge det op i et dårligt belyst hjørne. Det svarer til landsforræderi.

Andre har forsøgt at gøre grin med Söders korstog. ”Det er igen aspargessæson”, lyder overskriften på et tweet, hvor korset er erstattet med et bundt asparges.

Andre har forvandlet Söder-tweetet til en tv-shop reklame (”Stadig 800 på lager”), mens en bruger har moret sig med at photoshoppe en regnbuefarvet penis ind i stedet for korset som en ”bekendelse til åbenhed og tolerance”.

Det areligiøse kors

Meget kan man beskylde Markus Söder for, men det var nok næppe et signal om åbenhed og tolerance, han har ønsket at sende med sin krucifiksaktion. Tværtimod er krucifikskravet et udtryk for det modsatte, for splittelse i stedet for sammenhold, for dominans i stedet for tolerans, skriver professor Christian Stöcker.

Budskabet er, tilføjer han: ”Her er det os, der bestemmer. Alle andre har bare at underordne sig… Og kære AfD-sympatisører, I kan roligt stemme på os”.

Træskærer Michael Pfaffenzeller i Oberammergrau får travlt, når alle offentlige bygninger i Bayern skal udsmykkes med kors.

Det er i øvrigt ikke første gang, Bayern har været skueplads for et opgør i korsets tegn. Det samme skete i begyndelsen af 1990'erne, da den daværende CSU-regering besluttede, at der skulle hænges et kors op i samtlige bayerske klasselokaler. Dengang følte CSU sig truet af et nyt parti på det yderste højre, Republikanerne, som siden er gået i glemmebogen. I dag hedder truslen AfD, det højrepopulistiske og stærkt indvandrerkritiske parti Alternative für Deutschland, som med 12,4 procent opnåede sit bedste resultat i de vestlige forbundsstater i netop Bayern, da der var forbundsdagsvalg i september i fjor.

CSU indkasserede en tilbagegang på ydmygende 10 procent, så mange i partiet frygter at miste det absolutte flertal, når der skal være valg til delstatsparlamentet til efteråret. Så det er ikke nogen tilfældighed, at Markus Söder forsøger at indfange nogle af de tabte vælgere, der føler, at verden og især den såkaldte ”jødisk-kristne kultur” er truet af de nyankomne muslimske flygtninge og migranter.

Korsene i de bayerske skoler er i øvrigt for længst blevet fjernet. Den tyske forfatningsdomstol erklærede dem i 1995 for forfatningsstridige. Den tyske stat er nemlig forpligtet til neutralitet over for de forskellige religioner og trosretninger

Det gælder i øvrigt også i Bayern.