Kampen om 9.500.000.000.000 kroner er gÄet i gang

EU gÄr i dag i gang med opgÞret om langtidsbudgettet for 2021 til 2027. Her balanceres der med et astronomisk belÞb pÄ 1279 milliarder euro.

EU-Kommissionen har i dag fremlagt deres bud pÄ EU's nÊste syvÄrige budgetramme, der gÄr fra 2021 til 2027. Budgettet lÞber samlet op i 1279 milliarder euro svarende til 9500 milliarder kroner. Til sammenligning var anlÊgsomkostningerne i forbindelse med bygningen af StorebÊltsbroen i 1988, hvis de blev omskrevet penge i dag, i alt pÄ 38 milliarder kroner. Med andre ord svarer EU's langtidsbudget til 250 StorebÊltsbroer.

Briterne er pĂ„ vej ud af EU, og de efterlader et stort hul i EU's kasse pĂ„ omkring 10 milliarder euro (75 milliarder kroner) om Ă„ret. Men det hul skal de 27 lande, der bliver i EU, ikke til at fylde ud, mener finansminister Kristian Jensen (V).

- Jeg synes, at der er behov for at kigge kritisk pÄ, hvordan man bruger de penge, der er i EU-systemet i dag, siger han til Ritzau.

Danmark og de andre medlemslande skal efter Kristian Jensens mening blive ved med at indbetale omkring en procent af bruttonationalindkomsten (BNI) til EU-budgettet, som Danmark gĂžr i dag.

- NÄr Storbritannien forlader EU, og der bliver en mindre sum, sÄ skal udgifterne selvfÞlgelig ogsÄ sÊttes ned, siger Kristian Jensen ifÞlge Ritzau.

Det samme mener lande som Sverige, Holland og Østrig.

LandbrugsstĂžtten tager den store bid af lagkagen 

Udgifter til landbrugsstĂžtte og strukturfonde sluger 75 procent af budgettet. Meget vil ifĂžlge Kristian Jensen vĂŠre vundet ved at blive ved med at reducere landbrugsstĂžtten og fastfryse belĂžbene i strukturfondene. Men andre trĂŠkker den anden vej. 

EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker (tv), prĂŠsenterede i dag sammen med budgetkommissĂŠr GĂŒnther Oettinger EU’s langtidsbudget for EU-parlamentet i Bruxelles.
EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker (tv), prĂŠsenterede i dag sammen med budgetkommissĂŠr GĂŒnther Oettinger EU’s langtidsbudget for EU-parlamentet i Bruxelles. Foto: Emmanuel Dunand / Ritzau Scanpix

EU's budgetkommissĂŠr, GĂŒnther Oettinger, har sagt, at der ganske rigtigt skal spares. Men nye opgaver som sikkerhed, forsvar og kampen mod illegal migration krĂŠver flere penge. Oettinger har derfor slĂ„et til lyd for en stigning i EU-landenes BNI-bidrag pĂ„ mellem 10 og 20 procent for at fĂ„ det hele til at hĂŠnge sammen.

Vindere og tabere i EU

Hvis man ser pĂ„, hvem der fĂ„r mest ud af at vĂŠre medlem af EU, skal man studere nettobidraget. Medlemslandenes kontingenter til EU fastsĂŠttes nemlig ud fra det enkelte medlemslands BNI (bruttonationalindkomst) - det vil sige den Ă„rlige indkomst for den pĂ„gĂŠldende stats indbyggere.

Modregnet de midler, hvert EU-land Ă„rligt modtager i for eksempel landbrugsstĂžtte, stĂ„r et sĂ„kaldt nettobidrag tilbage. Det viser, om et land betaler mere eller mindre i medlemskontingent, end det fĂ„r tilbage i stĂžtte af EU.  

Hvis nettobidraget beregnes i forhold til antal indbyggere i det enkelte land, var det i 2016 borgerne i Frankrig, Tyskland og Belgien, der med omkring 1000 kroner Ă„rligt smed mest i EU-kassen. I Danmark betalte hver indbygger sĂ„ledes 827,46 kroner til EU i 2016.

Vinderne er indbyggerne i lande som Litauen, GrĂŠkenland, Ungarn og Slovakiet, hvor hver indbygger i 2016 modtog tĂŠt pĂ„ 3000 kroner. Det viser tal fra Folketingets EU-Oplysning. 

Vi skal helt tilbage til Är 2000, fÞr Danmark havde en direkte Þkonomisk fordel af at vÊre medlem af EU. Dengang modtog hver borger i Danmark et belÞb pÄ 44,95 kroner fra EU.

Nettobidrag i kroner per indbygger i 2016

Nettobidraget er baseret pÄ en sammenligning af det enkelte medlemslands andel af de fordelte midler og andel af de betalte bidrag. Kilde: Folketingets EU-Oplysning