Kampen om 9.500.000.000.000 kroner er gået i gang

EU går i dag i gang med opgøret om langtidsbudgettet for 2021 til 2027. Her balanceres der med et astronomisk beløb på 1279 milliarder euro.

EU-Kommissionen har i dag fremlagt deres bud på EU's næste syvårige budgetramme, der går fra 2021 til 2027. Budgettet løber samlet op i 1279 milliarder euro svarende til 9500 milliarder kroner. Til sammenligning var anlægsomkostningerne i forbindelse med bygningen af Storebæltsbroen i 1988, hvis de blev omskrevet penge i dag, i alt på 38 milliarder kroner. Med andre ord svarer EU's langtidsbudget til 250 Storebæltsbroer.

Briterne er på vej ud af EU, og de efterlader et stort hul i EU's kasse på omkring 10 milliarder euro (75 milliarder kroner) om året. Men det hul skal de 27 lande, der bliver i EU, ikke til at fylde ud, mener finansminister Kristian Jensen (V).

- Jeg synes, at der er behov for at kigge kritisk på, hvordan man bruger de penge, der er i EU-systemet i dag, siger han til Ritzau.

Danmark og de andre medlemslande skal efter Kristian Jensens mening blive ved med at indbetale omkring en procent af bruttonationalindkomsten (BNI) til EU-budgettet, som Danmark gør i dag.

- Når Storbritannien forlader EU, og der bliver en mindre sum, så skal udgifterne selvfølgelig også sættes ned, siger Kristian Jensen ifølge Ritzau.

Det samme mener lande som Sverige, Holland og Østrig.

Landbrugsstøtten tager den store bid af lagkagen 

Udgifter til landbrugsstøtte og strukturfonde sluger 75 procent af budgettet. Meget vil ifølge Kristian Jensen være vundet ved at blive ved med at reducere landbrugsstøtten og fastfryse beløbene i strukturfondene. Men andre trækker den anden vej. 

EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker (tv), præsenterede i dag sammen med budgetkommissær Günther Oettinger EU’s langtidsbudget for EU-parlamentet i Bruxelles.
EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker (tv), præsenterede i dag sammen med budgetkommissær Günther Oettinger EU’s langtidsbudget for EU-parlamentet i Bruxelles. Foto: Emmanuel Dunand / Ritzau Scanpix

EU's budgetkommissær, Günther Oettinger, har sagt, at der ganske rigtigt skal spares. Men nye opgaver som sikkerhed, forsvar og kampen mod illegal migration kræver flere penge. Oettinger har derfor slået til lyd for en stigning i EU-landenes BNI-bidrag på mellem 10 og 20 procent for at få det hele til at hænge sammen.

Vindere og tabere i EU

Hvis man ser på, hvem der får mest ud af at være medlem af EU, skal man studere nettobidraget. Medlemslandenes kontingenter til EU fastsættes nemlig ud fra det enkelte medlemslands BNI (bruttonationalindkomst) - det vil sige den årlige indkomst for den pågældende stats indbyggere.

Modregnet de midler, hvert EU-land årligt modtager i for eksempel landbrugsstøtte, står et såkaldt nettobidrag tilbage. Det viser, om et land betaler mere eller mindre i medlemskontingent, end det får tilbage i støtte af EU.  

Hvis nettobidraget beregnes i forhold til antal indbyggere i det enkelte land, var det i 2016 borgerne i Frankrig, Tyskland og Belgien, der med omkring 1000 kroner årligt smed mest i EU-kassen. I Danmark betalte hver indbygger således 827,46 kroner til EU i 2016.

Vinderne er indbyggerne i lande som Litauen, Grækenland, Ungarn og Slovakiet, hvor hver indbygger i 2016 modtog tæt på 3000 kroner. Det viser tal fra Folketingets EU-Oplysning. 

Vi skal helt tilbage til år 2000, før Danmark havde en direkte økonomisk fordel af at være medlem af EU. Dengang modtog hver borger i Danmark et beløb på 44,95 kroner fra EU.

Nettobidrag i kroner per indbygger i 2016

Nettobidraget er baseret på en sammenligning af det enkelte medlemslands andel af de fordelte midler og andel af de betalte bidrag. Kilde: Folketingets EU-Oplysning