Udland

Benhård kamp om EU-penge er på vej, siger Vestager

EU-kommissær Margrethe Vestager foran Kommissionens hovedbygning i Bruxelles.

Slagsmålet om EU's næste langsigtede budget er skudt i gang, og det bliver hårdere end nogensinde, forudser den danske kommissær.

EU bliver snart et medlemsland mindre, men alligevel skal unionens budget være større.

Det mener EU-Kommissionen, som onsdag har fremlagt sit forslag til EU's nye langsigtede budget.

Hvad er EU's langsigtede budget?

EU's langsigtede budget, den såkaldte "flerårige finansielle ramme", er de overordnede linjer for, hvor mange penge EU må bruge over en syvårig periode - og ikke mindst hvad pengene skal bruges på.

Formålet med den syvårige ramme er at skabe større stabilitet og forudsigelighed i EU's udgifter.

Kommissionens udspil skal først igennem Parlamentet og Rådet, hvor det i sidstnævnte skal vedtages med enstemmighed blandt alle 27 medlemslande. Sidste gang tog denne proces mere end to år.

I Danmark ser regeringen dog hellere, at EU-budgettet går på slankekur, end at medlemslandene skal have flere penge op af lommerne.

- Selvfølgelig kommer der en benhård diskussion om finansiering og om, hvem der skal betale, siger Margrethe Vestager til TV 2.

Større dansk bidrag

Helt konkret har EU-Kommissionen foreslået et budget, der svarer til 1,11 procent af EU-landenes såkaldte bruttonationalindkomst (BNI), mens Danmark havde håbet at holde det på 1 procent.

Forslaget til EU's nye budget

  • Den nuværende flerårige finansielle ramme rækker fra 2014 til og med 2020 og er på 8.100 milliarder kroner (2018-priser)
  • Ifølge Kommissionens forslag skal den nye ramme, fra 2021 til 2027, være på 8.500 milliarder kroner (2018-priser)
  • Med det hul i budgettet, der skabes af Brexit, foreslår Kommissionen, at EU’s budget skal løftes op på 1,11 procent af de 27 tilbageværende EU-landes BNI
Finansminister Kristian Jensen.

- Briterne er på vej ud af EU, og de efterlader et stort hul i EU's kasse på omkring 10 milliarder euro (75 milliarder kroner) om året. Men det hul skal de 27 lande, der bliver i EU, ikke til at fylde ud, siger finansminister Kristian Jensen (V) til Ritzau.

Samtidig lægger EU-Kommissionen op til at udfase alle rabatordninger i løbet af fem år. Danmark har en årlig rabat på cirka en milliard kroner, som altså kan risikere at blive fortid.

Lyn-analyse

Budgettet er en af de allerhårdeste armlægninger i EU, og denne gang bliver det endnu sværere. Der er et kæmpe hul fra Brexit, der skal udfyldes, og der er nye ting at tage sig af - terror, migration og at få styr på grænserne.

Samtidig får man en kamp med lande som Polen og Ungarn, når man ønsker, at der skal være en sammenhæng mellem EU-støtte og retsstatsprincipper.

Fronterne kommer til at stå skarpt mellem strammerlandene, som Danmark er en del af, og de lande, som ønsker et større EU-budget. Som Europa ligger lige nu, tror de færreste på, at strammerfløjen vinder,

Flere sværvægtere i EU, såsom Tyskland og Frankrig, havde på forhånd meldt sig klar til at betale mere til EU-kassen. Danmark er derfor sammen med Østrig, Sverige og Holland blevet døbt de "sparsommelige fire" i den britiske avis Financial Times.

Vestager: Meget svære forhandlinger

Fra kommissionens side er der dog ikke meget forståelse for sparelinjen.

- For at kunne tage hånd om de udfordringer vi står overfor i dag og i fremtiden, skal vi have de nødvendige ressourcer, sagde kommissionsformand Jean-Claude Juncker under fremlæggelsen af forslaget.

Han bakkes op af Margrethe Vestager:

- Det handler jo om, hvad man gerne vil bruge penge på. Jeg synes, vi skal have en stærkere beskyttelse af vores ydre grænser og gøre mere for klimaet, siger hun.

EU-kommissær Margrethe Vestager.

Hun er dog klar over, at forhandlingerne med medlemslandene kan ende med at trække ud.

- Budgetforhandlinger er altid svære. Her har vi så en kombination af, at der er færre penge og flere opgaver, og derfor bliver det nogle meget svære forhandlinger, siger hun.

Også Margrete Auken, medlem af Europaparlamentet for SF, er godt tilfreds med størrelsen på det nye EU-budget:

- Vi skal huske, at mange lande jo gerne ville have haft et endnu større budget. I Danmark er vi vant til at lege med briterne, men nu når de er på vej ud, skal vi være indstillede på, at vi skal til at lege med nogle lande, som gerne vil betale mere, siger hun.

EU-støtte skal afhænge af god opførsel

Et af de kontroversielle elementer i EU-Kommissionens forslag drejer sig om, at EU's støttemidler skal kunne 'betinges' af, om et land overholder retsstatsprincipperne, for eksempel om domstolene er uafhængige af politisk indflydelse.

Lande såsom Polen og Ungarn har i de senere år fået stor kritik for at være på kant med disse principper, og kommissionen har endda indledt en såkaldt artikel 7-procedure mod Polen.

Samtidig er de to lande fortsat dybt afhængige af EU-støtte fra de såkaldte strukturfonde, der primært bruges til at give et løft til de fattigere EU-lande.

Men de kan altså fremover risikere at blive skåret i støtte, hvis ikke de har et uafhængigt og troværdigt retssystem.

Hvad skal pengene gå til?

EU har historisk set to primære udgifter: Landbrugsstøtten og strukturfondene. Disse to tegner sig for næsten tre fjerdedele af det nuværende budget, men skal slankes med henholdsvis fem og syv procent.

Landbrugsstøtten er dér, hvor Danmark henter langt det meste af sin EU-støtte - knap tre fjerdedele af de godt 10 milliarder kroner, vi modtager fra unionen hvert år. Ifølge det nye forslag vil landbrugsstøtten til Danmark blive skåret med 3,9 procent.

Grænsen mellem Ungarn og Serbien i september 2015.

I stedet vil kommissionen fokusere på andre opgaver, ikke mindst forsvar og sikkerhed, hvor for eksempel udgiften til kontrol ved de ydre grænser skal mangedobles.

Derudover lægges der op til markant flere penge til terrorbekæmpelse, forskning, uddannelses- og udvekslingsprogrammet Erasmus+, klimaindsatsen og det digitale område.