Pigenavnet gav ikke mening i 40 år, men den mulige morder blev fældet af sit stamtræ
Politiet i Sacramento siger, at de fangede en af USA's mest berygtede seriemordere, fordi et fjernt familiemedlem var interesseret i slægtsforskning.
En hvid Ford Taurus holdt parkeret i vejsiden uden for et beigefarvet parcelhus på en stille villavej i den amerikanske by Sacramento.
Inde i bilen sad en kriminalbetjent med én arbejdsdag tilbage.
Dagen efter skulle han på pension, og nu sad han og funderede over den sag, han aldrig fik opklaret.
En sag han havde arbejdet på i 24 år.
Betjenten i bilen hed Paul Holes, og inde i det beigefarvede hus med den velholdte græsplæne boede en mand, som måske havde myrdet mindst 12 personer og voldtaget mindst 45 kvinder.
Men betjenten manglede det afgørende bevis. Nu sad han og overvejede, om han skulle gøre noget, han havde gjort mange gange før, nemlig gå op af de grå betonplader i indkørslen og banke på hoveddøren.
Hvis døren blev åbnet af husets 72-årige beboer, ville Paul Holes sige:
- Goddag, jeg kigger på gamle kriminalsager, og dit navn er dukket op. Kan vi snakke sammen, og må jeg få en dna-prøve?
Det var i marts 2018, og nu, lidt over en måned senere, har den pensionerede betjent fortalt sin historie til aviserne Sacramento Bee og San Fransisco Cronicle.
Paul Holes havde været på sporet af den 72-årige mand i huset et godt stykke tid, og ved hjælp af nogle helt utraditionelle metoder, var han nået frem til, at manden bag vinduerne var seriemorder.
Og ikke nok med det - en seriemorder, som havde snydt politiet i over 40 år.
Men nu var fortiden på vej til at indhente den ældre herre.
Sporene endte blindt
Da manden i huset begyndte at liste sig ind til sovende kvinder i 1976, var dna-teknologi ikke opfundet endnu, så sæd, blod og hudrester under ofrenes negle var ikke noget, der kunne fælde ham.
I hvert fald ikke dengang.
Da han holdt op med at dræbe i 1986, var verdens første sag med dna som bevismateriale endnu ikke afgjort, men da var det allerede for sent for manden i huset.
Han havde efterladt masser af dna på gerningsstederne, og politiets eneste opgave i begyndelsen af 1990'erne var sådan set at finde gerningsmanden og få dna-prøver fra ham.
Men det skulle vise sig at være svært.
Mens han var aktiv, fik politiet et godt signalement af manden, og ud fra hans adfærd på gerningsstederne havde efterforskerne en mistanke om, at seriemorderen selv var politibetjent.
Ud over at der var tale om en hvid mand født sidst i 1940'erne eller først i 1950'erne, havde politiet ikke ret meget at gå efter.
Jagten på familien
USA's forbundspoliti, FBI, fik i 1990'erne opbygget en database over forbryderes dna-materiale, men det lykkedes aldrig at finde en dna-profil, der matchede.
Men så fik Paul Holes og hans kolleger en idé.
Hvad nu, hvis man kunne finde frem til morderens familie ud fra hans dna?
I dag findes der nemlig teknologi, der kan afgøre, om folk er i familie med hinanden ved at sammenligne deres dna.
FBI indsamler primært dna-materiale fra kriminelle - men der var ingen spor i arkivet, der kunne pege politiet i retning af gerningsmanden.
Så Paul Holes og hans kolleger måtte gøre noget andet.
De tilmeldte sig hjemmesiden GEDmatch, hvor man kan finde slægtninge ved hjælp af dna.
Hjemmesiden lader brugerne lægge deres egne dna-profiler gratis på nettet, så de kan komme i kontakt med familiemedlemmer, de ikke har kontakt til.
GEDmatch var et lille foretagende, der blev drevet af to mænd fra et kontor i Florida.
Ejerne har efterfølgende fortalt, at de ikke anede, at politiet brugte deres tjeneste til at jage forbrydere.
Ud fra dna-materialet lykkedes det efterforskerne at identificere morderens tiptipoldeforældre, der levede for to hundrede år siden.
Dernæst konstruerede efterforskerne i alt 25 stamtræer, der endte med at indeholde tusindvis af nulevende mennesker, har Paul Holes fortalt til Washington Post..
Bonnie fra 1970
De endte med en liste på tre hvide mænd på den rigtige alder fra det rigtige område.
En af dem var den 72-årige Joseph James DeAngelo, der boede i et beigefarvet hus med en velholdt græsplæne i udkanten af Sacramento.
Han var tidligere politibetjent, men han havde ikke været på kant med loven siden 1976, hvor han blev afskediget fra politistyrken efter et butikstyveri.
Først troede Paul Holes imidlertid, at den 72-årige var for gammel til at være gerningsmanden. Politiet havde 15.000 sider med sagsakter fra 40 års efterforskning, men navnet Joseph James DeAngelo stod ikke på en eneste af dem.
Men det viste sig, at seriemorderen havde begået en fejl, da han i 1978 brød ind til en sovende kvinde i den lille by Davis 10 kilometer vest for Sacramento.
Han vækkede den 33-årige kvinde ved at lyse hende i ansigtet med en lommelygte og truede med at dræbe hende og hendes to små drenge, hvis hun ikke lystrede.
Dernæst voldtog han hende, og da han var færdig, lagde han sig ved siden af hende og begyndte at græde.
- Jeg hader dig, jeg hader dig, jeg hader dig, Bonnie, snøftede han.
Dernæst forsvandt han ud af huset.
Kvinden i sengen hed ikke Bonnie, og hendes vidneudsagn kan læses på hjemmesiden Cold Case Earons, der har indsamlet data om alle angreb fra seriemorderen.
Navnet Bonnie havde ikke givet mening i næsten 40 år, men det gjorde det nu.
Paul Holes og hans kolleger fandt ud af, at Joseph James DeAngelo havde været forlovet med en kvinde ved navn Bonnie, og at de to var gået fra hinanden i 1970.
Så det eneste politiet manglede, da Paul Holes sad i sin bil uden for DeAngelos hus i marts 2018, var en dna-prøve.
Betjenten i bilen
Og selv om den erfarne efterforsker var på nippet til at banke på døren til sin hovedmistænkte, lod han være, da det kom til stykket.
Og det var formentlig en fornuftig beslutning.
Politiet fandt nemlig efterfølgende ud af, at Joseph James DeAngelo havde flere våben i huset - og blandt de 15.000 sider med sagsakter fremgik det også, at han muligvis havde skudt efter en politibetjent tilbage i 1970'erne.
- Set i bakspejlet var det en god beslutning at køre væk. Dette er en meget farlig mand, og min hustru er glad for, at jeg traf den beslutning, sagde Paul Holes efterfølgende til avisen Sacramento Bee.
Der gik da også kun en måned, inden Joseph James DeAngelo blev anholdt.
Det lykkedes at få fat på dna-materiale, fra ting som den 72-årige havde smidt ud, og der viste sig at være overensstemmelse med DeAngelos dna og dna fra gerningsstederne.
Fredag den 27. april 2018 blev han kørt ind i en retssal i Sacramento i en kørestol.
Han er indledningsvis blevet præsenteret for en sigtelse for to drab i 1978 og to drab i 1980.
Den ældre herre så skrøbelig ud, som han sad i retten, men ifølge betjenten der jagtede ham i 24 år, var det et skalkeskjul.
- Han bevægede sig som en 50-årig. Han kørte på sin motorcykel med 160 kilometer i timen hen af motorvejen, fortæller Paul Holes til Sacramento Bee.
Joseph James DeAngelo meddelte ikke, hvordan han forholder sig til sigtelsen.
Han risikerer dødsstraf, hvis han bliver kendt skyldig.
Og mens den ældre herre nu sidder bag tremmer, er amerikanerne gået i gang med at diskutere perspektiverne i politiets nye metoder.
For mens efterforskerne er begejstrede for at kunne fælde forbrydere ved hjælp af slægtninges dna, er andre bekymrede for borgernes rettigheder, og hvilke konsekvenser det kan få, når folk lægger deres dna op på internettet.