BLOG: I dag døde en kammerat, en dygtig fotograf og et smukt menneske

16x9
Shah Marai (til højre), taler ved Sardars begravelse i 2014 Foto: Roberto Schmidt / Ritzau Scanpix

Terroristerne gik tilsyneladende målrettet efter pressen, og det er en ny grum drejning i den afghanske krig.

I dag døde en kammerat, en dygtig fotograf og et smukt menneske. Ydmyg og smilende – altid så rar.

Far til seks børn – den ene en nyfødt datter. De er blevet frataget retten til en far, og vi andre begræder en kollega, der i to årtier har beriget os med billeder af krigen i Afghanistan.

Jeg har kendt Shah Marai i flere år – sludret med ham til festlige sammenkomster og mødt ham ude i felten, når vi dækkede det ene terrorangreb efter det andet.

Den ene tragedie efter den anden.

Han var en ener. Han dokumenterede sit land i opløsning. Mens han hjerte græd frygtløst. I dag blev han et af ofrene, da han løb ud for at tage billeder af et terrorangreb i Kabul. Men en ny bombe dræbte ham og flere andre journalister og fotografer.

Terroristerne gik tilsyneladende målrettet efter pressen, og det er en ny grum drejning i den afghanske krig.

Selv i krig er der regler!

Shah Marai startede med at arbejde som chauffør for nyhedsbureauet AFP tilbage i 1990´erne under talibanregimet og udviklede sit talent for foto gennem årene, blandt andet gennem oplæring i Frankrig. Han skrev blandt andet denne smukke blog. 

Han endte som cheffotograf hos AFP. I min indbakke er der en gammel mail fra ham med billeder fra en fest i Kabul, hvor jeg står sammen med flere afghanske journalistvenner. Vi smiler.

Jeg husker tydeligt, hvordan Shah Marai smilende tog det billede. For et par år siden blev vores fælles ven - og hans tætte kollega på AFP - Sardar dræbt, da det femstjernede hotel Serena blev angrebet. Det påvirkede ham dybt.

Sardar Ahmad (afbilledet til højre) blev dræbt i marts 2014.
Sardar Ahmad (afbilledet til højre) blev dræbt i marts 2014. Foto: Wakil Kohsar / Scanpix Denmark

Sardar blev myrdet med sin kone og to børn, mens de spiste mad i restauranten.

Shah Marai efterlader sin kone og seks børn i et krigshærget land, hvor de nu uden hans beskyttelse og forsørgelse kan se en usikker fremtid i øjnene. Det er en tragedie i tragedien. Mine kære, afghanske journalistvenner er knust.

Det er som at miste én i familien. Vi er i samme båd. Det var et angreb på os alle – især mine modige afghanske kollegaer, der hver dag sætter livet på spil for at fortælle os sandheden fra deres eget land.

Og selvom jeg sidder så langt væk, er mine tanker hos dem.

Jeg har skrevet og talt sammen med flere af dem i dag. Og én af journalisterne sagde: ”I denne del af verden er vi født til at sørge”. 

Det er barskt, men sandt. Desværre.

Må Shah Marai hvile i fred.