Udland

Danskerne vil beholde Grønland - men ved de nok?

Med danske øjne virker det, som om debatten om grønlandsk selvstændighed fylder meget i valgkampen i Grønland. Men det gør det ikke, fortæller flere.

På tirsdag går den grønlandske befolkning til valgurnerne.

Grønlands socialdemokratiske landsstyreformand, Kim Kliesen, udskrev valget i begyndelsen af marts, og siden har en del af valgkampen handlet om mulig selvstændighed, som størstedelen af de grønlandske partier går ind for.

Noget anderledes ser det ud, hvis man spørger danskerne. I en Megafonmåling har Politiken og TV 2 spurgt om danskernes syn på sagen. Undersøgelsen viser, at et lille flertal af danskerne ønsker at bevare Rigsfællesskabet, mens hver fjerde dansker ønsker, at Grønland bliver selvstændigt.

Journalist: Grønlænderne vil ikke kappe alle bånd

Flere mener dog, at danskernes ønske om at holde fast i Rigsfællesskabet bunder i uvidenhed om, hvad grønlænderne egentlig ønsker, når de gerne vil have selvstændighed, og en uvidenhed om det grønlandske samfund og folk generelt.

- Det, man ønsker, er at være herre i eget hus. Men det betyder ikke, at man nødvendigvis vil skære båndene til Danmark fuldstændigt over. Det, selvstændighedsforkæmperne forestiller sig, er, at man laver en ligeværdig aftale, siger Walter Turnowsky, som er tidligere redaktør for KNR i Grønland.

Han er nu bosiddende i Danmark, hvor han han skriver webavisen Sermitsiaq.ag.

Selvstændighedsdebat er kun en lille del af valgkampen

Turnowsky mener, at selvstændighedsdebatten fylder langt mere i de danske medier, end det faktisk gør i den grønlandske debat. 

- Valgkampen har i højere grad handlet om dagligdagsproblemer, som det også gør herhjemme, når vi går til valg. Hvordan går skolegangen, hvordan ser det ud med arbejdspladser og så videre. Den brede konsensus blandt politikerne i Grønland er, at man skal have de dagligdags og nære problemer på plads, inden vi når til en diskussion om selvstændighed.

Følelser skævvrider diskussion

Walter Turnowsky mener, at der er mange følelser på spil, når det gælder en eventuel grønlandsk selvstændighed. Ifølge ham er det netop de mange følelser, der er med til at skævvride diskussionen mellem danskerne og grønlænderne.

- Først og fremmest betyder det, at man ofte går fejl af hinanden. Fra dansk side har man meget svært ved at acceptere, at det går den vej i Grønland. Min vurdering er, at Grønland bliver selvstændigt én eller anden dag, fordi det er så dybt iboende i den grønlandske befolkning, at det er det, man ønsker. Når man i Danmark hele tiden påpeger, at grønlænderne ikke kan blive selvstændige, fordi de ikke har penge til det, så er det, som om man har en meget ufrugtbar diskussion, fordi det hele meget hurtigt bliver meget følelsesladet. Man kunne måske få en mere afslappet diskussion, hvis Danmark sagde: "Fint - lad os prøve at se på, hvordan et fællesskab kunne se ud på den anden side af et rigsfællesskab".

Studerende: Danskernes uvidenhed om Grønland er stor

Mia Chemnitz er vokset op i Grønland og studerer nu i Danmark. Hun oplever danskernes viden om Grønland og grønlænderne som meget indskrænket.

Mia Chemnitz er studerende i Danmark, men har boet det meste af sit liv i Grønland. Video: Sofie Sparre

- Jeg oplever danskernes viden om Grønland som nærmest ikke eksisterende. Jeg tror, at der er rigtig mange, der ikke kender de to landes fælleshistorie. Alle de ting, der er sket mellem de to lande op igennem tiden. Og så er der rigtig mange, der ikke ved, hvor store kulturforskelle, der er mellem de to lande. Mange danskere tænker, at grønlænderne næsten er danskere. Men det er de ikke, siger hun og fortæller, at danskernes uvidenhed kommer til udtryk hele tiden. Både når det gælder små og store ting.

- Jeg har oplevet, at folk har spurgt mig, om vi egentlig har offentlig transport, om vi bor i rigtige huse og sådan nogle ting, som er meget lavpraktiske. Der er mange danskere, der tror, at alt, hvad vi taler om lige nu i Grønland, er selvstændighed. Og det er det jo ikke. Det er bare én af mange ting i debatten i dag.