Golfstrømmen er i fare: Et lignende fænomen er ikke set i 1600 år

Dybt nede i havet syd for Grønland foregår der lige nu noget, som kan gøre Danmark til et koldt sted.

Den havstrøm, der er med til at skabe vores vejr, er blevet svækket, og den har ikke været svagere i 1600 år. Det viser to uafhængige studier, som begge er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Faktisk er havstrømmen 15 procent svagere, end den var under Danmarks jernalder i år 400 - dengang var vores land meget koldere og fugtigere end i dag.

Og den svækkede havstrøm kan være et varsel om, at en dramatisk klimaændring er på vej.

Hvis svækkelsen fortsætter, stiger risikoen nemlig for, at havstrømmen holder op med at flyde.

- Risikoen for et kollaps øges, hver gang havstrømmen svækkes. Hvis den kollapser, kan det få dramatiske konsekvenser for Skandinavien med fald i temperaturen på fire, fem eller seks grader, siger Steffen Olsen, der er Oceanograf ved DMI til TV 2.

Han fortæller, at risikoen stadig er forholdsvis lille, men at forskerne tror, at havstrømmen vil blive svækket med helt op til 50 procent i år 2100.

- Vejret vil få flere ekstremer, hvis havstrømmene svækkes. Forskellene i temperatur over havet vil blive større, og det vil påvirke vores vejr, siger han.

Smeltevand sætter en prop i systemet

Og hvad er det så, forskerne har opdaget i havet uden for Grønland?

De kalder selv havstrømmen for "Den atlantiske termohaline cirkulation" - eller "Atlantic Meridional Overturning Circulation" på engelsk. 

I daglig tale kaldes den AMOC, og den transporterer varmt vand fra Ækvator op gennem Nordsøen mod Nordpolen. 

I Polarhavet køles vandet ned. Koldt vand er tungere end varmt vand, og derfor synker det kolde vand til bunds ved Grønland og løber tilbage mod Ækvator.

Men ved Grønland løber der ferskvand ud i havet fra den smeltende indlandsis. Ferskvand er lettere end saltvand, og derfor synker det kolde vand ikke så dybt ned som før.

Det bringer ubalance i systemet, så havstrømmen bevæger sig langsommere.

Og hvis systemet kollapser, kan det gå meget hurtigt.

I den sidste istid, for over 12.000 år siden, mener forskerne, at ændringerne i AMOC førte til fald i vintertemperaturerne på mellem 5 og 10 grader i området omkring Atlanterhavet.

Ændringerne kom på ganske få år, viser den seneste forskning.

- De nuværende klimamodeller forudser ikke, at et kollaps vil ske i fremtiden. Problemet er, om vi er sikre. Det her er en af de ting, hvor sandsynligheden er relativt lav, men effekten vil være stor, siger Dr. David Thornalley fra University College London til The Guardian.

David Thornalley er hovedforfatter på en af de to artikler i Nature.

Sammen med sine kolleger har han analyseret boreprøver fra havbunden uden for Cape Hatteras i den amerikanske stat North Carolina.

Ud fra sandkornenes størrelse har forskerne kunnet afgøre, hvor hurtigt havvandet har bevæget sig de seneste 1600 år. 

Jo hurtigere vandet har bevæget sig, jo større har de sandkorn, der har lagt sig på havbunden, været.

Uenighed om, hvad svækkelsen skyldes

Og ifølge forskerne har havstrømmen AMOC altså ikke været langsommere i al den tid, målingen dækker over - hvis man altså skal tro, hvad sandkornene ud for USA's kyst fortæller.

- Prøverne dækker kun et lille område, og hvis de var taget et andet sted, ville de måske have givet et andet billede, siger Steffen Olsen fra DMI.

Men der er også offentliggjort en anden undersøgelse i det nyeste nummer af Nature.

Den fortæller noget andet.

Studiet med sandkornene viser, at svækkelsen opstod i 1850'erne, og at den globale opvarmning siden har gjort den værre.

Det andet studie har benyttet termometermålinger fra de seneste 120 år. Ifølge disse målinger opstod svækkelsen senere og kan formentlig kædes sammen med udslippet af drivhusgasser.

- De kan ikke begge have ret, siger Steffen Olsen fra DMI.

- Tidsperioden for svækkelsen i de to studier er forskellige, og når perioden er forskellig, er årsagen til svækkelsen også forskellig, siger han.

Enten er der tale om, at svækkelsen er menneskeskabt, eller også er der flere faktorer i spil. 

- Indtil vi har bedre resultater, vil jeg sige, at årsagen til svækkelsen i AMOC er uafklaret, siger Steffen Olsen.

Men han hæfter sig dog ved, at begge studier peger i samme retning, nemlig at havstrømmen er svækket.

Og selv om AMOC ikke kollapser totalt, er der stadig risiko for, at den bliver ustabil, fortæller han.

Men i takt med at Jordkloden bliver varmere, kan det faktisk være lidt positivt for danskerne.

- Svækkelsen kan påvirke klimaet i Danmark positivt, fordi afkølingen virker modsat af den globale opvarmning. Vi kan opleve en regional afkøling, mens resten af kloden bliver varmere, siger han.

Alligevel gør svækkelsen ikke noget godt for den globale opvarmning - og så er vi tilbage til havet ved Grønland.

Når havstrømmen løber langsommere, optager vandet nemlig mindre CO2 fra luften, og dermed kommer der mere af drivhusgassen i atmosfæren.