Han er Ungarns mest beundrede mand - men også den mest forhadte mand
Viktor Orban søger genvalg for tredje gang, når ungarerne går til valg søndag. Men den kontroversielle premierminister deler vandene.
Hovedpersonen dominerer totalt valget søndag – Ungarns 55-årige statsminister, Viktor Orban.
Det har han gjort siden 1989, da han som oprørsk 26-årig personificerede national stolthed og stort personligt mod ved offentligt at erklære sig som tilhænger af frie valg og Sovjethærens tilbagetrækning på et tv-transmitteret massemøde i Budapest med 250.000 deltagere.
Dengang var Ungarn en del af det sovjetiske imperium, et besat land. I dag er Ungarn et frit land, medlem af NATO og EU. Ingen kan pille glansen fra dengang af Orban.
Orban er både Ungarns mest beundrede og Ungarns mest forhadte mand.
Halvdelen af befolkningen i Ungarn vil have, han skal blive som statsminister. Den anden halvdel vil af med ham.
Siden det sovjetiske imperiums fald og Ungarns overgang til demokrati har Orban været inde og ude som statsminister i flere runder. Seneste runde har varet otte år. Den har været helt afgørende både for Orbans eget land og for Europa.
I den periode har hans politiske forvandling siden ungdommen gjort ham til den mest markante repræsentant for den voksende nationalpopulisme i EU. Ved det seneste valg i Italien vandt indvandrer- og EU-kritiske partier stort.
Der er ingen regering i Rom. Ved valget i Tyskland i september blev AfD det største oppositionsparti i Forbundsdagen, og det tog over et halvt år at få en regering i Berlin stablet på benene.
Ved valget i Frankrig i maj sidste år vandt Emmanuel Macrons En Marche-bevægelse, de traditionelle partier forsvandt stort set. Men den, der fik flest stemmer efter Macron, det var Marine le Pen fra Front National.
Fælles for hendes og de andre ligesindede partiers fremgang er deres erklærede nationalisme og modvilje imod flygtninge, globalisering, europæisering og åbne grænser. I nabolandet Østrig vandt de borgerlige regeringsmagten sammen med det indvandrerkritiske Frihedsparti.
Så Orban er langtfra alene.
Udtalt modstander af indvandring
Men det var Viktor Orban, der som den første statsminister i EU sagde kategorisk nej til flygtninge i den varme flygtningesommer i 2015 ved at bygge et hegn langs sit lands grænse imod Serbien for at holde strømmen ude.
Det var Viktor Orban, der nægtede at være med i EU's fordeling af flygtninge. Det var Viktor Orban, der sagde, at Europa er ved at blive afkristnet og på vej til at blive et ”blandet, islamiseret Europa”, og som stillede spørgsmålet: ”Vil Europa blive ved med at være et kontinent for europæere?”.
Hans direkte sprogbrug virkede rystende på mange europæere dengang.
Men for nyligt sagde den tyske regerings CSU-indenrigsminister, Horst Seehofer, som er den øverste ansvarlige for Forbundsrepublikkens flygtninge- og indvandrerpolitik, at islam ingen plads har i Tyskland.
I Italien var den anti-islamiske retorik at høre alle vegne i valgkampen. Så Orban er ikke chokerende eller enestående mere. Orban var blot den første, der som statsminister i et medlemsland i EU, udtrykte sig så kategorisk.
Det er han blevet ved med at gøre i valgkampen.
Splitter befolkningen
De kritikere af Orban, man snakker med i Budapest, tror ikke, at hans melodramatiske retorik skader ham til valget. Mange ungarere deler hans syn på fremmede.
Ungarn har været truet af mongolerne, besat af tyrkerne, af østrigerne, af Sovjetunionen. De er 9-10 millioner ungarere i landet, men store ungarske mindretal i nabolandene.
Orban spiller på ungarernes historiske frygt for at forsvinde som folk i et broget, internationalt folkehav i en verden uden grænser.
Henstillinger fra EU i Bruxelles udnytter Orban blot negativt: "I gamle dage sagde Moskva, hvad Ungarn skulle gøre. Det er det samme, Bruxelles gør i dag. Men med mig, Orban ved roret, da bestemmer Budapest".
Den slags kan mange vælgere godt lide at høre. De vil have en stærk statsminister, der værner dem imod omverdenen.
Der, hvor Orban står svagt til valget, er i forhold til beskyldningerne om korruption. Hans kritikere hævder, at han omgiver sig med en junta af venner og familiemedlemmer.
De bliver rige og magtfulde oligarker på grund af ham. Og gerne for de EU-midler, Ungarn som forholdsvist fattigt, tidligere Jerntæppeland automatisk får tildelt.
Den manglende kritik af korruptionen i de statsligt styrede og ejede medier bliver også brugt imod Orban af kritikerne. Der er oppositionspresse i Ungarn og naturligvis de sociale medier, som har frit slag.
Men i store dele af landet ser ungarerne kun statsligt tv og læser lokale aviser, der er kontrollerede af regeringen eller af Orbans parti Fidesz.
Op imod rigmand
Orbans hovedmodstander i de sidste år har været den utroligt rige ungarske finansmand George Soros.
Den liberale filantrop Soros bor ikke i Ungarn. Men han har i årevis efter kommunismens fald generøst støttet uddannelsesinstitutioner og frivillige organisationer i sit fødeland Ungarn.
Engang støttede Soros også Viktor Orban. Men i de seneste år – i trit med Orbans omvendelse til kritiker af indvandrere, globalisering og europæisering – er de to blevet dødeligt uvenner. De repræsenterer hver sin ende af det politiske spektrum. Soros er internationalist. Orban er nationalist.
George Soros er desuden jødisk. Orban er for nyligt blevet protestantisk kristen og døbt. Den jødiske befolkning i Ungarn er på godt 100.000, nogle siger over 130.000. Der er en latent antisemitisme i Ungarn, hævder jøderne.
Derfor mener mange Orban-kritikere, at Orban bevidst i sin kritik af Soros pirrer til denne mere eller mindre skjulte anti-semitisme i det kristne vælgerflertal. De fleste liberale jøder i Budapest er kritiske over for Viktor Orban, fordi de synes, at han hetzer for usmageligt imod George Soros.
Men de ortodokse jøder kan godt lide Viktor Orban og stemmer på ham, fordi han holder muslimske indvandrere ude. De mener, at deres liv som jøder i Europa bliver farligt, hvis der kommer flere muslimer til.
Et valg i et europæisk land, Ungarn, men med mange tråde til andre lande i Europa. Og tråde tilbage til Europas dystre og ofte livsfarlige fortid.
Ved 22-tiden søndag aften ventes man at kunne få et kraftigt vink om, hvem der har vundet. Om Viktor Orban fortsætter eller slipper sit faste greb om ungarerne.