Putin møder Erdogan - Trump har givet dem blod på tanden
De to ledere har ikke mange venner for tiden og også modsatrettede interesser i Syrien.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, er i dag på sin første udlandsrejse siden genvalget. Destinationen er Tyrkiets hovedstad, Ankara, hvor han mødes med præsident Recep Tayyip Erdogan.
Begge præsidenter nyder stor opbakning i deres respektive lande, og mødet sender et signal om, at de har et fint samarbejde indbyrdes.
- De vil vise, at det er nogle andre stormagter, der nu sætter dagsordenen, siger TV 2s mellemøstkorrespondent, Steffen Jensen.
Han bakkes op af journalist og Tyrkiet-analytiker, Hetav Rojan.
- Det er helt klart et signal til de vestlige magter, der viser, at man kan altså godt uden dem. NATO's næststørste hær, Tyrkiet, og Rusland, som mundhugges med vestlige magter til dagligt – de kan altså godt samarbejde uden om de andre vestlige magter, siger han.
- Det er en outsiderklub, som viser, at de også kan handle stærkt, fortsætter Hetav Rojan.
Enige om at være uenige
Dagsordenen indeholder blandt andet punkter om økonomi, visumaftaler og etableringen af et tyrkisk atomkraftværk.
Landenes samarbejde kommer dog på en prøve, når det handler om det punkt på dagsordenen, der ventes at fylde mest: Syrien.
For de to lande er i høj grad involveret i krigen i det plagede land, men de står langt fra med samme interesser i den komplicerede konflikt.
Rusland støtter Syriens siddende præsident, Bashar Assad, og deltager i bombardementerne af de primært sunnimuslimske oprørsgrupper i landet.
Tyrkiet, på den anden side, støtter netop de sunnimuslimske oprørere og er imod Assad, men har i lige så høj grad fokus på at bekæmpe de kurdiske militser, som nu står stærkt på den syriske side af den tyrkisk-syriske grænse.
De kurdiske styrker bliver støttet af den amerikanske ledede koalition, og dermed står NATO-landet Tyrkiet overfor styrker, der støttes af deres egen forsvarsalliance i det nordlige Syrien.
USA har fokuseret på at bekæmpe terrorbevægelsen Islamisk Stat, men også lavet angreb mod Assads regeringsstyrker. Samtidig vil USA bekæmpe Irans indflydelse i regionen.
For at gøre cocktailen mere sprængfarlig får Ruslands Vladimir Putin og Tyrkiets Recep Erdogan i morgen selskab af netop Irans præsident Hassan Rohani.
Rusland, Iran og Tyrkiet har tidligere holdt deres egne fredsforhandlinger om Syrien – uden FN og USA. De blev indledt i Kasakhstans hovedstad Astana, der har givet navn til forhandlingerne.
Ikke meget fred i sigte
De tre lande har hver især store interesser i Syrien, men de peger på ingen måde samme vej og er i flere tilfælde decideret modstridende.
Ifølge TV 2s mellemøstkorrespondent, Steffen Jensen, bør man tage ordet ”fred” ud af fredsforhandlingerne, når det handler om de tre landes tilgang til Syrien.
- Det er ikke nødvendigvis fred, de her lande ønsker. De er meget pragmatiske og undlader de emner, de aldrig vil enes om. Derfor kan de også sagtens mødes og forhandle. For et ustabilt Syrien, med Assad ved magten, giver alle tre lande mulighed for at opnå, hvad de vil, siger han.
Rusland har blandt andet fokus på at forsvare og beholde sin flådebase ved middelhavet, men også på at sørge for at Iran ikke bliver for magtfuld i Mellemøsten. Iran selv har fokus på at pleje shiamuslimske interesser og at have en ubrudt forsyningslinje til Hizbollah-militsen i Libanon og Tyrkiet på at holde kurderne stangen, forklarer Steffen Jensen.
USA’s præsident Donald Trump sagde på et vælgermøde i sidste uge, at USA vil trække deres militær ud af Syrien og lade andre klare arbejdet. Hvis det viser sig at være rigtigt, vil det skabe endnu mere spillerum til de tre parter; Rusland, Iran og Tyrkiet, der så indbyrdes skal kæmpe om at udnytte det.
- Der er ingen tvivl om, at alle tre parter her får blod på tanden, når præsident Trump siger, som han gør. Så kan de vente på, at amerikanerne er væk, og så er der en brik mindre at forholde sig til, siger Steffen Jensen.
- Især kurderne er blevet ekstra bekymrede, for hvis amerikanerne forlader Syrien, står kurderne nærmest alene mod både tyrkerne og det syriske regime, der heller ikke bryder sig om, at kurderne har vundet kontrol over større områder, siger Steffen Jensen.
Imens lider hovedparten af Syriens civilbefolkning under syv års krig, og der er ikke umiddelbart en fredelig hverdag i sigte.
Mandag fik tusindvis af civile og oprørere lov til at forlade den belejrede forstad til hovedstaden Damaskus, Ghouta, og rejse til den oprørskontrollerede Idlib-provins. Det er også dertil, oprørere og civile flygtede til efter storbyen Aleppo faldt til præsident Assads regeringshær.
Flere analytikere peger på, at det bare er et spørgsmål om tid, før det syriske militær sammen med Rusland skruer op for offensiven i Idlib-provinsen.
Ifølge Hetav Rojan forsøger Vladimir Putin at få den tyrkiske præsident Erdogan til at indgå aftaler med de ekstremistiske oprørere i Idlib.
- Putin vil gerne have Tyrkiet til at kigge på Syrien og Idlib-provinsen, hvor tyrkerne har meget gode kontakter til de jihadiske fraktioner der. Målet er at lave en lille studehandel, hvor man kan få de her oprørere væk fra Idlib-provinsen og få Assad-regimet til at overtage, siger Hetav Rojan.
Hadet ligger og ulmer
Den syriske borgerkrig udsprang blandt andet af, at det store sunnimuslimske flertal i befolkningen følte sig undertrykt og savnede politisk indflydelse.
Efter syv års krig er der ikke noget, der tyder på, at sunnimuslimerne får mere magt eller endda et sted at være i Syrien.
Tyrkiet, og nabolandene Libanon og Jordan, huser nu millionvis af flygtninge fra Syrien, og derfor har Tyrkiets præsident Erdogan interesse i at Idlib ikke falder, så flygtningene kan vende hjem til deres eget land, skriver CNN’s mellemøstanalytiker, Nick Paton Walsh.
- Grundlæggende kan de her trepartsforhandlinger ikke løse de underliggende demografiske og sekteriske problemer, der udløste krigen i første omgang, skriver han.
Også ifølge Steffen Jensen skal der spejdes langt efter en decideret fred i Syrien.
- Det bedste vi kan håbe på, inden for en overskuelig fremtid, er, at der ikke længere vil være krigshandlinger, men det er klart efter den syv år lange blodige bestialske borgerkrig, der har været, der vil hadet mellem en stor del af befolkningen og regimet være udtalt og konstant ligge og ulme under overfladen, siger han.