Udland

Rusland-lektor om nye sanktioner: - Tingene er spidset til

Giftangrebet på Sergej Skripal og hans datter får nu Vesten til at sætte hårdt mod hårdt.

Konsekvenserne af de seneste sanktioner mod Rusland kan være mange og ikke nødvendigvis konstruktive for Vesten.

Men de vestlige lande føler sig presset til at sætte hårdt mod hårdt.

Det er ikke hverdagskost, at man udviser hinandens diplomater, så det er helt klart et tegn på, at tingene er spidset til

Mette Skak, lektor ved Aarhus Universitet

Sådan lyder den umiddelbare analyse fra Mette Skak, der er lektor i Rusland og russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik ved Aarhus Universitet.

Hun ser udvisningerne af et stort antal russiske diplomater fra mange europæiske lande og USA, som det seneste skridt i en sanktionsrække der begyndte allerede i 2014, da Rusland besatte Krim-halvøen.

- Tingene er spidset til

Den naturlige forlængelse af de eksisterende tiltag havde været en skærpelse af de eksisterende økonomiske sanktioner, men det har der tilsyneladende været modstand mod i nogle EU-lande, mener Mette Skak.

- Så vil man hellere lægge låg på den diskussion og gribe til udvisning af russiske diplomater, fordi det er noget, man kan være enige om, og signalværdien er stadigvæk ganske stor, vurderer hun overfor TV 2.

Det betyder dog ikke, at udvisningerne er et mildere skridt end en økonomisk straffeforanstaltning ville have været.

- Det er ikke hverdagskost, at man udviser hinandens diplomater, så det er helt klart et tegn på, at tingene er spidset til i forholdet mellem Rusland og den vestlige omverden, siger hun.

Rundt regnet en tredjedel af den russiske økonomiske nedgang kan i en eller anden forstand tilskrives det her sanktionsregime.

Mette Skak, lektor

Sanktionerne, der blev indført under Krim-krisen, er ikke blevet sløjfet på noget tidspunkt, og der er mere opbakning til dem nu, end der tidligere har været.

- Stemningen er ikke til at opbløde sanktionerne, siger Rusland-lektoren.

Sanktioner har haft stor effekt

Sanktionerne har da også en effekt, der blandt andet kan aflæses på den pressede, russiske økonomi. For selvom dens svækkelse primært skyldes de faldende oliepriser, har Vestens tiltag over for Rusland også spillet en stor rolle, vurderer Mette Skak:

- Rundt regnet en tredjedel af den russiske økonomiske nedgang kan i en eller anden forstand tilskrives det her sanktionsregime.

At Vesten denne gang har valgt at ty til diplomatudvisninger betyder imidlertid ikke, at den russiske økonomi ikke bliver ramt yderligere.

Udvisningerne er nemlig et signal til internationale investorer om, at det er lidt risikabelt, at investere sine midler i projekter, der foregår i Rusland.

Kan være et tveægget sværd

Sanktionerne kan imidlertid være et tveægget sværd. De kan nemlig bruges politisk til at vende russerne mod Vesten, siger Mette Skak.

- Fra russisk side bruges det af Putin til at fremmane et billede af, at Vesten rotter sig sammen mod Rusland.

- På den måde kan man i praksis bruge det til at skabe en patriotisk opbakning til Putin.

En opbakning, som Putin bruger til at optræde konfronterende over for Vesten, som da han i sin seneste tale til Ruslands føderale forsamling talte om atomsprænghoveder, der kan blive fragtet af krydsermissiler, og som ifølge Putin ikke kan spores af andre lande.

Vesten vil trække en streg i sandet

De vestlige sanktioner, der har været opretholdt siden annekteringen af Krim i 2014, har altså ikke haft held til at deeskalere konflikten med Rusland.

Og som situationen er nu, er deeskalering heller ikke et mål, de fleste vestlige lande har lyst til at stræbe efter lige nu, vurderer Mette Skak.

- Der er ikke nogen, der taler om – ligesom Barack Obama gjorde tilbage i sommeren 2009, at nu skal vi have gang i et reset – det er stemningen simpelthen ikke til. Stemningen er mere til, at man må trække en streg i sandet.

Rusland er afhængigt af Vesten

Det betyder dog ikke umiddelbart, at situationen vil fortsætte med at blive forværret. Til det er Putins Rusland alt for afhængigt af Vesten:

- Det nye i situationen er, at fra nu af skal Putin arbejde på sit eftermæle. Og han har lovet guld og grønne skove med hensyn til forbedringer af den russiske levestandard, forbedringer af det russiske sundhedsvæsen og forbedringer af det russiske uddannelsesystem, siger Mette Skak og forklarer, at det betyder, at han er nødt til at gøre noget for at tiltrække udenlandske investeringer.

- Når støvet har lagt sig i den her sag, vil den russiske side – på en meget forsigtig og underspillet måde - muligvis se, om man kan genoprette balancen i forholdet mellem Rusland og Vesten.

Ifølge Ruslandsforskeren er Putins handlerum rent indenrigspolitisk i virkeligheden relativt begrænset, men som hun siger:

- Putin er Putin, og han har ligesom anlagt en stil, hvor han fører sig meget konfronterende frem.

Danmark vil ikke standse rørledning

På den anden side er Vesten og dermed Danmark også afhængig af Rusland.

Det kom blandt andet frem på mandagens pressemøde, hvor udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) præsenterede ministeriets beslutning om at udvise to russiske diplomater fra Danmark.

Her blev han spurgt, om Danmark vil modsætte sig opførelsen af den naturgasledning, som Rusland vil føre igennem Østersøen, kaldet Nord Stream 2.

Udenrigsministeren bekræftede, at der lå en ansøgning fra russerne og fortsatte:

- Men det er for tidligt at tage den sag ind, lød det fra Anders Samuelsen.

- Det er en slags komplot

I Rusland er befolkningen splittet i spørgsmålet om, hvorvidt magthaverne reagerer optimalt.

Især den ældre generation, der stadig bruger tv’et som deres primære kilde til nyheder, er helt afhængige af, hvad Kreml oplyser.

- De vil sidde med et indtryk af, at det er Vesten, der har opfundet en røverhistorie om, at det er Rusland, der står bag det her giftmord, siger Mette Skak.

Det synspunkt deler Elena Schevchenko, der stammer fra Rusland, men arbejder som sygeplejerske i Danmark:

- Jeg synes, der skulle være en ordentlig undersøgelse fremlagt med beviser overfor russerne og international side, så hele verden kan se, hvem der har forgiftet (Skripal, red.). Man kan ikke bare beskylde et land. Jeg oplever det som et EU-kup mod Rusland, siger hun til TV 2.

- Jeg synes, det er en slags komplot mod Rusland og en slags kold krig, og jeg synes, de skal høre hinanden mere. De skal enes. Vi kan altid enes, når vi snakker. Jeg synes, det er urimelige beskyldninger uden beviser.

Unge ser fremad

På den anden side står den primært yngre del af den russiske befolkning ifølge Mette Skak. De er langt mindre afhængige af den information, der udgår fra Kreml.

- De er mere optagede af, hvordan omverdenen ser på den her sag, men derudover er de måske lidt ligeglade med den, understreger Mette Skak.

- De fleste russere går mere op i deres hverdag, og måske specielt de unge, de tænker mere fremad.