Facebook-stifter undskylder i avisannoncer: - Det var et tillidsbrud

Mark Zuckerberg erkender, der var tale om et "tillidsbrud".

Facebook-stiffter Mark Zuckerberg vælger nu at undskylde for "brud pÃ¥ tillid" i skandalen med det engelske selskab Cambridge Analytica. Og stifteren af det sociale medie har valgt at gøre det pÃ¥ en mere traditionel mÃ¥de.

Han har indrykket helsidesannoncer i en række store britiske og amerikanske aviser. Det er blandt andet The Observer, The Sunday Times og Sunday Telegraph i Storbritannien og Washington Post, New Tork Times og Wall Street Journal i USA. Det skriver CNN.

- Du har måske hørt om en quiz-app bygget af en forsker fra et universitet, der i 2014 lækkede Facebook-data fra millioner af mennesker. Det var et tillidsbrud, og jeg er ked af, vi ikke gjorde mere ved det dengang. Nu tager vi skridt til at sørge for, at det ikke sker igen, hedder det blandt andet i annoncen, der er er underskrevet af Mark Zuckerberg.

Dansk ekspert: Facebook har aldrig gjort det før

Annoncerne kommer efter Facebook i sidste uge suspenderede Cambridge Analytica på grund af mistanke om, at firmaet overtrådte Facebooks retningslinjer.

Det gjorde den sociale mediegigant efter afsløringer af, at Cambridge Analytica skulle have brugt personlige informationer fra mere end 50 millioner Facebook-brugere i deres arbejde for Donald Trumps kampagne for at blive præsident i USA i 2016.

For en dansk kommunikationsekspert vidner Mark Zuckerbergs undskyldning i papiraviserne om, hvor alvorlig sagen er for Facebook.

- Det er et godt spørgsmål, hvorfor han gør det. Det har Facebook aldrig gjort før. Men det vidner om, hvor alvorlig sagen er for dem, siger kommunikationsrådgiver Astrid Haug til TV 2.

Hun peger pÃ¥, at Facebook formentlig gerne vil kommunikere til for eksempel magthavere.

- Det er formentlig fordi, han gerne vil i kontakt med de magtfulde personer, der stadig læser aviser. Men det er spørgsmålet, hvor meget det rykker for Facebook, siger Astrid Haug.