Nato-chef: - Rusland skal ikke tage fejl, vi er altid klar til at slĂĄ igen

Nato bør diskutere, hvordan man skal håndtere et stadig mere uforudsigeligt Rusland, siger generalsekretæren.

Når forsvarsalliancen Nato til juli samles til topmøde i Bruxelles, så forventer generalsekretær Jens Stoltenberg, at Rusland er på dagsordenen.

Det siger han i et interview i søndagsudgaven af den tyske avis Die Welt.

Natos norske generalsekretær mener sĂĄledes, at der i stigende grad er brug for at være pĂĄ vagt over Rusland. 

- Jeg tror, at forbundskansler Angela Merkel og hendes kolleger kommer til at stĂĄ over for nye beslutninger pĂĄ Natos topmøde til juli. Vi mĂĄ være pĂĄ vagt og være beslutsomme, siger Jens Stoltenberg.

Rusland afviser at stĂĄ bag

Han anklagede tidligere på ugen Rusland for at forsøge at destabilisere Vesten med udvikling af atomvåben, cyberangreb og hemmelige operationer.

Heriblandt et nervegiftangreb mod en russisk eksspion og hans datter i den britiske by Salisbury. Storbritannien mener, at Rusland stĂĄr bag angrebet, og den teori støttes af blandt andre Nato. 

- Vi kan altid gøre mere, og det må vi tænke over nu. Salisbury følger - efter alt at dømme - et mønster, som vi har set i nogle år: Rusland bliver mere og mere uforudsigeligt og aggressivt, lyder det fra Nato-generalsekretæren.

- Vi er klar til at svare igen

Rusland afviser at være involveret i angrebet i Storbritannien. Russerne mener til gengæld, at netop Nato-alliancen udgør en risiko for fred i Europa.

- Rusland skal ikke tage fejl, siger Stoltenberg og fortsætter:

- Vi er altid klar til at svare igen, nĂĄr en allieret bliver angrebet militært. Vi skal være en troværdig afskrækkelse. Men vi vil ikke have krig. Vores mĂĄl er at nedtrappe situationen. 

Stoltenberg kommer i Die Welt med flere eksempler pĂĄ uro, som Rusland har bidraget til i Europa.

Heriblandt annekteringen af Krim-halvøen i 2014, den russiske støtte til separatister i Ukraine, militær tilstedeværelse i Moldova og Georgien samt indblanding i vestlige valg og krigen i Syrien.