- Det er absurd, at valget her bliver kaldt ulovligt, siger borgere på halvøen Krim

”Krim vælger en præsident”, står der på valgplakaten ved stemmestedet i det centrale Simferopol, der er Krims hovedby.

Unge som ældre stiller sig op foran valgplakaten for at få taget enten et foto eller en selfie med deres pas i hånden og et lille bånd med det russiske flags farver.

De unge kvinder poserer, som var de modeller, med trutmund og håret gjort bevidst viltert. 

Og deres budskab til Vesten er klart: 

- Det er absurd, at valget her bliver kaldt ulovligt. Lyt ikke til dem, når det handler om Krim. Det er absolut et fair og demokratisk valg, siger forretningsmanden Nikolai Gorodeev.

Han støttes af pensionisten, Natalia Pervih, som ”selvfølgelig stemmer på Putin”, da vi spørger hende.

- Putin er verdens bedste præsident. Vi ønsker det bedste i vores liv. Glæde og rigdom, og det kan han give os. Så hvordan kan nogen mene, at det er ulovligt, at vi Krim-borgere stemmer i dag. Vi er jo allerede russere, og det bliver aldrig anderledes.

Vil ikke have, at Vesten blander sig

Dette er den gennemgående tone, vi har hørt på Krim i den uge, vi har været her op til valget.

Mange borgere forstår ikke, at EU og USA blander sig i deres skæbne.

Ifølge vesten var Putins annektering af Krim for fire år siden ulovlig, og derfor anerkender man heller ikke valghandlingen på Krim.

Men følelsen fra flertallet, vi taler med, er, at tilværelsen under russisk herredømme er bedre end tilværelsen var under fattige Ukraine.

Et år efter annekteringen fremgik det også af først en Gallup-måling og siden en måling fra det største tyske meningsmålingsinstitut GfK, at over 80 procent af de adspurgte beboere på halvøen var tilfredse med Ruslands annektering. 

De lokale, vi taler med, mener, at Ukraine negligerede dem og ikke investerede i Krim eller var specielt interesseret i den halvø, der under alle omstændigheder har haft russiske aner og tilknytningsforhold i århundreder.

Sevastopol, den store havneby, har for eksempel været hjemsted for den russiske Sortehavsflåde i over 200 år.

- Følelsen af nu at tilhøre en stormagt – at være en del af et stort, stærkt land, betyder meget. En stormagt som ikke bare indretter sig efter Vestens forgodtbefindende, fortæller en ekspert med forstand på Krims økonomi – som dog på grund af den betændte politiske situation ikke ønsker sit navn frem.

Rusland investerer mange rubler i Krim 

Som korrespondent for TV 2 har jeg selv besøgt Krim tre gange. Under selve annekteringen i 2014, på etårsdagen i 2015, og nu her i dag på fireårsdagen for Krims indlemmelse i Rusland. En dato, som Ruslands præsident, Vladimir Putin, bevidst har valgt som dagen for præsidentvalget.

- Det er blevet en dag med dobbeltfejring, som en festklædt kvinde siger til os på gaden i Simferopol. 

Russerne har været effektive i deres transformering af Krim, som er blevet showcasen for Putin både indadtil og internationalt. På rekordtid blev Krim gjort russisk lige fra møntenhed, nummerplader, sprogundervisning i skolerne – ja, et helt samfund blev på få uger lavet om. Da vi fra TV 2 ankom til Krim i slutningen af januar 2014 var lufthavnen i Simferopol for eksempel en lille, international lufthavn i Ukraine.

Blot ti dage senere var det en russisk indenrigslufthavn, hvor alle fly dengang gik via Moskva.

Nu her fire år senere er forandringerne næsten endnu tydeligere. Milliarder er ved at blive investeret i infrastruktur, og Putin er ved at gøre Krim landfast med Rusland med en bro over Kerch-strædet. Samtidig er der investeret i militært isenkram, militærbaser, hospitaler og skolevæsen.

Myndighederne viser nybygget skole frem

I havnebyen Sevastopol fik vi forleden lov til at besøge en af de nybyggede skoler. Den var specielt udvalgt til os af myndighederne som et mønstereksempel på, hvor smukt det kan blive, når russerne åbner for pungen med rubler.

Skolens administrationschef kaldte den ”det smukkeste byggeri på Krim i 20 år.”  

Vi fulgte en historietime, der var dedikeret specielt til omvæltningen for fire år siden. Og børnene kunne deres lektie, må man sige. 

Se indslaget her:

- Der var fyrværkeri og kanonslag i gaderne, for det var i de dage, at Krim igen blev en del af Rusland, fortalte en 12 årig dreng.

- Er vi glade for det?, ville læreren Galina Shnurko vide.

- Ja, lød det næsten i kor fra eleverne.

Børn skal være patrioter

En pige var ikke i tvivl om, hvem fjenden var dengang. Eller hvem, der reddede dem:

- Nazisterne fra Ukraine ville komme til vores by og ønskede at tvinge os til kun at tale ukrainsk. Men vi konfronterede dem. Mange af vores fædre, vores brødre stod ubevæbnede med deres bare hænder og ventede på, at nazisterne skulle komme med toget. Men russerne nåede frem i tide.

Ifølge skolelederen Tatiana Dontsova er skolen ikke ude på at indoktrinere børnene i bestemte venne- og fjendebilleder. Men hun gør klart, at det er godt, at børnene er patriotiske:

- Vores børn er meget patriotiske og elsker deres by. Og det er vigtigt, at den glød de har i sig bevares, så de vokser op som ordenlige samfundsborgere i vores land – det storslåede Rusland.

Vil gerne have bedre forhold til Kijev

Flere af eleverne opfordrede til, at forholdet til Ukraine igen bliver godt, fordi flere af dem har familiemedlemmer der.

Skolelæreren fortalte os, at hendes egen yngste søn bor i Kijev i Ukraine, men derfor var hun alligevel godt og grundigt træt af det, hun mener, er Vestens fjendebillede af Rusland:

- Jeg ville ønske at de ikke konstruerede et billede af os som en fjende. Som et rent helvede. Vi er ikke værre end andre, og vi har en ret til at være, som vi er, sagde Galina Shnurko.

Tilbage på valgstedet i Simferopol, hvor vi trods russerbegejstringen også møder folk, der i det stille er imod den nye magthaver. En pensionist hvisker til os, at hun kun er kommet fordi, hun er blevet ringet op og er blevet bedt om at tage hen og stemme på Putin. Hvem der har ringet hende op, ønsker hun ikke at afsløre, inden hun skynder sig væk.

Men flertallet her på Krim er i den grad i festhumør, og gør klar til aftenens store patriotiske koncert på Lenin-pladsen.