Udland

Putin får seks år mere - her er, hvad det kommer til at betyde

Vladimir Putin har været præsident i Rusland siden 2000. Alexander Zemlianichenko / Ritzau Scanpix

Fire Ruslandskendere giver deres bud på landets fremtid under Vladimir Putin.

Præsident Vladimir Putin vil fortsat lede Rusland de næste seks år.

Når den periode er overstået, vil Putin således ende med at have siddet på magten i landet i 24 år.

Vi har bedt nogle af Danmarks Ruslandskyndige kigge bagud og fremad i tiden for at komme tættere på, hvad seks år mere med Putin på posten vil betyde for verden.

TV 2 har talt med ambassadør Thomas Winkler, seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen, korrespondent Uffe Dreesen og tidligere sovjetkorrespondent Samuel Rachlin.

De har fået de samme tre spørgsmål, som både handler om Ruslands fortid og fremtid:

  • Hvordan er Rusland blevet påvirket af Vladimir Putins ledelse?
  • Hvor er Rusland på vej hen de kommende år?
  • Er Rusland en trussel mod Vesten?

Hvor er Rusland på vej hen med Putin ved roret?

Fire Rusland-kyndige giver deres bud på Ruslands fremtid under Vladimir Putins ledelse.

Uffe Dreesen

Uffe Dreesen er korrespondent for TV 2.

Uffe Dreesen

Uffe Dreesen er nuværende korrespondent for TV 2, hvor han blandt andet dækker Rusland og Østeuropa.

Hvordan er Rusland blevet påvirket af Vladimir Putins ledelse?

Under Vladimir Putin er Rusland blevet rigere, men også mindre frit. Hans projekt har været - helt i Trumps ånd - at gøre Rusland stort igen. Sovjetunionens kollaps var ifølge Putin en af det 20. århundredes store katastrofer, nu skulle traumet overvindes.

Økonomisk var det allerede begyndt at gå den rigtige vej, inden Putin kom til magten, men under ham har landet oplevet en årrække med konstant økonomisk fremgang, og det er ikke bare kommet oligarkerne til gode, men også de fleste almindelige russere.

Selv den økonomiske krise i 2007 og 2008 kom man nogenlunde helskindet igennem. Men prisen for den politiske stabilitet har været et samfund, hvor statsapparatet langsomt, men sikkert, har indskrænket frirummet. Det er noget, som mange russere har affundet sig med.

Men da oliepriserne pludselig faldt drastisk, måtte Putin genopfinde sig selv, og det blev med en antivestlig, nationalkonservativ og nationalistisk kurs, der ikke veg tilbage for militære eventyr som annekteringen af Krim, indblandingen i Østukraine og bombekrigen i Syrien.

Vestens gensvar i form af blandt andet sanktioner blev af regimet brugt som bevis for, at landet er omgivet af fjender og derfor har brug for en stærk ledelse.

Hvor er Rusland på vej hen de kommende år?

Rusland er en tankstation, som en amerikansk politiker har sagt. Det er et sted, hvor man køber gas og olie. Den kendsgerning har 18 års Putin-styre ikke ændret ved. Der bliver talt meget om behovet for reformer, og Putin selv var inde på det i sin tale om nationens tilstand for nylig, men olierigdommenes forbandelse hviler stadig over landet.

Energipriserne har rettet sig, og derfor bliver presset for at gøre noget radikalt ved økonomien fordampet. Lige nu går det økonomisk den rigtige vej, men med en minimal vækst, som ikke er nok til at indfri ambitionerne om at modernisere landet, endsige indhente industrilandene.

Dertil kommer, at fødselsraten falder, og befolkningstallet skrumper. Så lige nu ser udsigterne ikke for gode ud, og spørgsmålet er, hvordan styret vil håndtere fremtidens udfordringer.

Vil vi se et endnu mere aggressivt, undertrykkende og selvhævdende Rusland - eller et mere hipster-agtigt Rusland, som Putin fremmalede i sin tale forleden, et Rusland, hvor der bliver mere plads til frihed og den enkeltes muligheder for at udfolde sig?

Det bliver nok snarere det første end det sidste, hvis man skal dømme ud fra Vladimir Putins hidtidige track-record.

Desværre tyder meget på, at Vesten har mere at frygte fra et svagt end fra et stærkt Rusland.

Er Rusland en trussel mod Vesten?

Det korte svar er, at Rusland er en trussel, udelukkende fordi vi tillader det.

Isoleret set er Rusland Vesten underlegen, når det gælder militær magt og økonomisk råstyrke. Et tyndt beboet land med skrækkelig infrastruktur og en økonomi på størrelse med Sydkoreas, som det er blevet sagt.

Når vi er nødt til at tage udfordringen fra Rusland meget alvorligt, er det selvfølgelig på grund af den omstændighed, at Rusland råder over et mægtigt og frygtindgydende atomarsenal.

Men selv om Rusland på papiret er den militært svage part, er man mentalt beslutsom, og så kan man, som en britisk historiker har sagt, få næsten alt, hvad man vil. Vi så det med Krim, vi har set det i Syrien. Mens Vesten viger tilbage for at bruge militær magt, har Putins Rusland ingen skrupler.

En direkte konfrontation med Vesten viger han tilbage for, i stedet fører han en slags skyggekrig, hvor formålet er et underminere den internationale verdensorden, det kan være med korruption, kriminalitet, fake news og giftsprøjter.

Taktisk er Vladimir Putin stærk, strategisk risikerer han dog at havne i samme situation som salige sovjetleder Leonid Brejsnev, i spidsen for et hensygnende imperium, hvor den øverste ledelse ikke har nogen opskrift på eller noget ønske om, at landet skal reformere sig.

Vi skal ikke frygte Rusland, men Rusland skal altid behandles med omtanke, som Dmitri Trenin, lederen af den amerikanske tænketank Carnegie’s afdeling i Moskva, har sagt.

Og som sagt: Rusland er en trussel, udelukkende fordi vi tillader det.

Foto: tv2journalist

Thomas Winkler

Thomas Winkler

Thomas Winkler har været Danmarks ambassadør i Rusland siden den 1. august 2013. 

Hvordan er Rusland blevet påvirket af Vladimir Putins ledelse?

Dagens Rusland er på mange måder et meget anderledes land, end da Putin første gang blev valgt til præsidentposten i 2000.

Russerne er meget stolte af deres land, og det betyder derfor meget for mange russere, at Putin i deres optik har sikret fornyet international respekt omkring Rusland, og på denne måde har givet landet sin stolthed tilbage.

En anden markant ændring, som er blevet endnu tydeligere de seneste år, er centralisering af stort set alting omkring præsidenten i en sådan grad, at præsidenten i dag er “institutionen” i Rusland.

Hvor er Rusland på vej hen de kommende år?

Formentlig grundlæggende to scenarier: mere af det, som vi har set i de seneste år - også udenrigspolitisk - og uden grundlæggende økonomiske reformer med en fortsat langsom nedslidning af økonomien.

Eller et positivt tilvalg af økonomiske reformer, som, hvis reel vækst skal sikres, også forudsætter markant flere udenlandske investeringer - og dermed et forbedret forhold til særligt EU.

For indeværende er der stærke kræfter, der modarbejder sidstnævnte scenarie.

Er Rusland en trussel mod Vesten?

Internationalt kan Rusland kun forhindres i at operere til egen fordel og på egne præmisser, hvis de vestlige demokratier, herunder EU og NATO, står stærkt samlet.

Splittelse er derfor til Ruslands fordel og dermed en alvorlig trussel.

Særligt når det kombineres med, at Ruslands egne præmisser i sig selv risikerer at undergrave den vestlige samfundsmodel.

Ruslands aktive modarbejdelse af demokratiske værdier, herunder menneskerettighederne, er dybt bekymrende, også fordi mange andre lande har stor sympati for eksempelvis den russiske tilgang, hvorefter menneskerettigheder må vige for “traditionelle kulturelle værdier”.

Foto: Scanpix

Flemming Splidsboel Hansen

Flemming Splidsboel Hansen

Flemming Splidsboel Hansen

Flemming Splidsboel Hansen er seniorforsker med fokus på Rusland ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han benyttes også jævnligt som ekspert på især Rusland og Ukraine i en række danske medier.

Hvordan er Rusland blevet påvirket af Vladimir Putins ledelse?

Rusland har forandret sig meget under Putin. 18 år er jo lang tid, og nu bliver der efter al sandsynlighed så lagt yderligere seks år til.

Under Putin er det blevet et meget mere velfungerende og velstående Rusland og også et Rusland, som er meget mere selvsikkert. Landet har også fået flere muligheder for at påvirke internationalt - og gør brug af de muligheder.

Og så er det også et Rusland, der har store udfordringer. Det hørte vi også Putin sige i sin tale den 1. marts. Her sagde han, at 20 millioner russere stadig lever under fattigdomsgrænsen i landet. Men han sagde også, at tallet var omkring det dobbelte, 42 millioner, da han overtog landet i 2000.

Rusland er i dag det land i verden, som har den største ulighed.

Hvor er Rusland på vej hen de kommende år?

Jeg tror, at Rusland vil bevæge sig langsomt. Vi vil ikke se de store forandringer - hverken på den ene eller anden side.

Indenrigspolitisk vil man forsøge at videreføre de samme ideer, da jeg ser en Putin, som er ved at løbe tør for ideer.  

Internationalt vil vi nok se mere af det, vi allerede har set. I talen den 1. marts talte han også om truslen mod Rusland fra Vesten, og at man nu har udviklet de her nye våben, som skal forsvare mod den trussel, han mener, der er.

Er Rusland en trussel mod Vesten?

Ja, det er det.

Ikke nødvendigvis i en traditionel, militær forstand, men Rusland forsøger at påvirke de vestlige lande. Det gør de blandt andet også gennem hacking og andre digitale trusler.

Det er svært for os at finde ud af, hvad de kan, og hvor aktive de er. Det er nemlig svært at klæbe de her handlinger fast til de ansvarlige.

Vi ved også, at der sker rigtig meget på det område, der hedder desinformation, hvor man målrettet forsøger at vildlede med falske informationer, men det er svært at vurdere, hvilken effekt det har.

Foto: Scanpix

Samuel Rachlin

Samuel Rachlin

Samuel Rachlin

Samuel Rachlin har ad flere omgange været korrespondent i Sovjetunionen og siden Rusland. Derudover har han blandt andet skrevet bøger om Rusland og Putin - og udtaler sig jævnligt om russiske forhold.

Hvordan er Rusland blevet påvirket af Vladimir Putins ledelse?

Rusland er blevet et meget anderledes land, end det han overtog fra Boris Jeltsin i 2000. Politisk er det meget mere ensrettet, hvilket vil sige, at Putin har trukket det i en mere autoritær retning. Det er ikke blevet så dynamisk og broget, som det var under Jeltsin, hvor mange af os troede, at Rusland bevægede sig mod en demokratisk styreform. Den forhåbning har han meget effektivt manet i jorden.

Han har aflivet enhver forestilling om, at Rusland kan bevæge sig i retning af at være et vestligt, liberalt demokrati. Samtidig har han på grund af stigende energipriser skabt økonomisk og finansiel stabilitet. Men med en kolossal velstandsstigning for en meget lille gruppe oligarker, der har beriget sig ud over enhver fantasi og forestilling.

Det har også kommet en stor del af befolkningen til gode, hvor der er opstået en middelklasse, som også har nydt godt af denne økonomiske fremgang og velstandsstigning. Der er opstået en middelklasse. Og det er noget, man sådan set ikke har kendt tidligere. Hverken i Sovjetunionen eller Rusland.

Samtidig er der også meget stor økonomisk ulighed, for selvom der har været denne almene velfærdsstigning, er der et sted mellem 15 og 20 millioner mennesker, der lever under den officielle fattigdomsgrænse. Så man har gjort fremskridt på trods af økonomiske kriser, stagnation og afhængighed af energipriser. Resultaterne står dog ikke mål med Ruslands økonomiske potentiale.

Hvor er Rusland på vej hen de kommende år?

Putin får en valgperiode til og sidder de næste seks år. Medmindre han laver en ”Xi Jinping” og bliver siddende på livstid. Han har siddet i 18 år – og nu får han en tredjedel oveni og vil ende med at styre Rusland i 24 år.

Hvis man bedømmer det, der er sket de sidste 18 år, vil jeg slutte, at vi får mere af det samme. Vi vil ikke opleve et økonomisk mirakel, men et fortsat autoritært styre på samme måde, som vi har oplevet i de forløbne 18 år. Altså det mønster vi har oplevet siden invasionen af Ukraine og halvøen Krim i 2014.

Man kan frygte, at han også fremover vil gøre brug af destabilisering både indenrigs- og udenrigspolitisk for at aflede opmærksomheden fra alle de andre spændinger og problemer, man har internt i landet.

Det vil også sige, at jeg ikke tror, at vi får en tilnærmelse mellem Moskva og Vesten, men at de stadig vil være på kant. Og jeg kan ikke se, at vi med Putin ved magten kan komme ud af den klemme, man er havnet i nu i forholdet mellem Moskva og de øvrige vestlige lande.

Er Rusland en trussel mod Vesten?

De seneste fire år har Rusland primært været drevet af sin svaghed og den evige russiske usikkerhed, og landet har foretrukket destabilisering, konfrontation og kriser via undergravning af de vestlige demokratier.

Det er dels militære trusler og snak om oprustning, hvor Putin jo strutter med sine atomraketter. Men også alt det vi har set under den amerikanske valgkamp og en række valg i Europa, herunder Brexit og de franske, tyske og hollandske valg med angreb på internettet.

Overalt hvor der har været den slags situationer og været sprækker i de vestlige demokratier, har Rusland sat ind for yderligere at svække og destabilisere. Jeg betragter ikke det, der foregår i cyberkrigen som en trussel, men som en krig. Det er en krig for fuld udblæsning.

Jeg ville meget hellere give et mere optimistisk og lovende scenarie for fremtiden, men jeg kan ikke rigtig se det med den situation, vi står i.

Foto: Scanpix