Saudisk kronprins advarer Iran: Bygger I en atombombe, gør vi også

16x9
Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, har intentioner om at bygge en atombombe, hvis den internationale atomaftale med Iran falder. Foto: Tolga Akmen / Ritzau Scanpix

Saudi-Arabien flirter med tanken om at bygge atombomber, hvis den internationale atomaftale med Iran brydes.

USA's præsident Donald Trump har været klar i mælet.

Den internationale atomaftale, som hans forgænger Barack Obama indgik med Iran i 2015, er den værste aftale, der nogensinde er indgået. 

Det er blandt andet det ekspressive præsidentielle sprogbrug, der har givet næring til spekulationer om, hvorvidt atomaftalen droppes.

Et scenarie som USA's nære allierede, og Irans ærkefjende, Saudi-Arabien, meget nødigt ser ske. 

Og nu truer den rige olie- og ørkenstats magtfulde kronprins, Mohammed bin Salman, verden med, at man vil begynde at berige uran med henblik på at skabe en atombombe, hvis atomaftalen med Iran droppes:

- Saudi-Arabien ønsker ikke at anskaffe sig nogen form for atombombe, men det er hævet over enhver tvivl, at vi vil følge Iran, hvis landet udvikler en atombombe, siger han til den amerikanske tv-station CBS.

Atomteknologi skal kun bruges til fredelige formål

Den saudiske kronprins besøger USA's hovedstad Washington mandag og her forventes det, at kronprinsen vil lave en aftale med amerikanerne. Saudierne ønsker at omlægge dele af deres energiforbrug fra olie til kernekraft, og derfor vil landet bygge to atomkraftværker. 

USA skal give Saudi-Arabien mulighed for at udvinde uran. Til gengæld vil landet forpligte sig til at bruge amerikansk atomteknologi, skriver The Guardian

I Iran tager man Saudi-Arabiens planer om at gå over til kernekraft med et træk på skulderen. Her har en talsmand fra udenrigsministeriet kaldt den saudiske kronprins' ord for værdiløse. 

- De kommer fra en person, der kun er fyldt med bitterhed og løgne. 

Det går atomaftalen ud på

Atomaftalen er i sin grundessens en aftale mellem Iran og de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, samt Tyskland og EU.

Aftalen går ud på, at Iran forpligter sig til af begrænse landets atomprogram til civil brug.

Ifølge aftalen forpligter Iran sig til at afvikle centrale dele af sit kontroversielle atomprogram, mod at omverdenen til gengæld ophæver de omfattende sanktioner mod Iran, som har lagt landets økonomi i ruiner. 

Mere præcist betyder aftalen, at Iran har reduceret sine lagre af ’lav-beriget uran’ med 98 procent, så der ikke længere er tilstrækkelige mængder uran tilbage til at lave atomvåben. Landet skal også, ifølge aftalen, skaffe sig af med alt ’mellem-beriget uran’.

Iran har også lukket 12.000 centrifuger til at berige uran ned og besvaret alle spørgsmål fra internationale eksperter omkring atomprogrammets mulige militære formål.

Og slutteligt har Iran fjernet og ødelagt kernen fra et af de mest centrale atomkraftværker, der kunne have fremstillet tilstrækkeligt med plutonium til at producere to atombomber om året.

Til gengæld for den atomare nedrustning har Iran fået adgang til de omkring 100 milliarder dollar, som var indefrosset i banker i udlandet.

Irans banker er blevet lukket ind i det internationale finanssystems fællesskab, og samtidig har landet fået adgang til at øge sin eksport af olie med cirka 500.000 tønder olie om dagen.