Udland

Putin fører valgkamp med beton, asfalt og kraner på Krim

Beboerne på halvøen Krim skal for første gang stemme ved det russiske præsidentvalg den 18. marts.

Kranerne kører dagligt ved kysten i Kertj.

Her bruges de under arbejdet med at bygge en bro – den største i Rusland.

Tak til Putin. Han gør så meget godt for os

Nadezhda Efremenko, pensionist

Men for præsident Vlademir Putin er det ikke bare en bro. Den 19 kilometer lange strækning over Sortehavet fra det østligste punkt på Krim til fastlandet i Rusland skal demonstrere for verden, at han agter at holde fast i den annekterede halvø.

- Det er et politisk prestigeprojekt for Putin at få bygget. På den måde cementerer han, at der er en navlestreng mellem Rusland og Krim, siger TV 2s korrespondent Lotte Mejlhede.

Søndag den 18. marts skal indbyggerne på Krim for første gang stemme ved det russiske præsidentvalg, efter Rusland erobrede halvøen fra Ukraine i 2014.

Og her spiller broen en stor rolle.

For kigger man rundt på gaderne i Krim, skal man spejde langt for at få øje på Vladimir Putins valgplakater. I stedet fører han valgkamp med beton, asfalt og kraner, siger Lotte Mejlhede.

- Valgplakaterne er ikke nødvendige, for han vinder indbyggerne ved at lave veje, militærbaser, hospitaler, skoler – og broen til Rusland, fortæller hun.

En sekssporet 290 kilometer lang motorvej er ved at blive bygget på Krim.

I alt påstår Den Russiske Føderation, at de vil bruge en trillion russiske rubler alene på Krims infrastruktur frem mod år 2020. Det svarer til 109 milliarder danske kroner.

Spørger man til præsidentens støtte blandt halvøens beboere, er det tydeligvis en velvalgt strategi.

- Tak til Putin. Han gør så meget godt for os, lyder det blandt andet fra pensionisten Nadezhda Efremenko, som TV 2 møder ved en udkigspost til broen.

Hun er blandt flertallet på Krim, som sætter sit kryds ved Putin.

Broen vil få en jernbane, som forventes at være klar i 2019.

Men allerede i år skal en firesporet motorvej være farbar. Den forventer at skulle fragte 40.000 biler over strædet hver dag.

- Folk har længe drømt om, at landet kom tilbage til Rusland. Nu er det sket, og jeg tror, genforeningen er for evigt, fortæller Irina Pavlichenko til TV 2 - endnu en af Putins støttere - på Krim.

Ved udkigsposten i Kertj er der udsigt til Sortehavet, hvor broen, der skal forbinde Rusland og Krim, forventes at være klar i 2018.

- De glæder sig til broen, for de sidste fire år har været hårde, da grænsen til Ukraine er lukket. Så man håber, det blandt andet betyder, at der vil komme gang i turismen og handlen, fortæller Lotte Mejlhede, som følger den russiske valgkamp på Krim.

Modstandere vil ikke stemme

Selvom flertallet af Krims 2,3 millioner indbyggere ser Rusland som lig med mere velstand, så er der også grupper, der frygter den russiske indflydelse.

Heriblandt de tyrkisktalende, muslimske tatarere, som er efterkommere fra Mongoliet.

Der lever op mod 230.000 tatarer på Krim, men for kun få år siden var der mange flere. Siden Ruslands annektering af halvøen har op mod 40.000 tatarer forladt Krim og er rejst til Ukraine, fortæller Lotte Mejlhede.

- De føler sig pressede af Rusland og siger, det værste for dem er, at ytringsfriheden er taget fra dem.

Tatarerne har tidligere været på kant med russerne. I 1944 deporterede den tidligere sovjetdiktator Josef Stalin tatarerne til Usbekistan, fordi han mente, de havde samarbejdet med nazisterne. Her levede de i fattigdom, og mange døde af sygdom og sult.

I fire år har ingen hjulpet os. Ingen. Vi er ladt alene med vores tragedie

Lilya Budzhurova, tatar

De begyndte først at vende tilbage til deres fædreland efter Sovjetunionens fald i 1991, hvor de erklærede deres loyalitet over for Ukraine.

- Mine forældre måtte overleve Stalin, så må vi også kunne overleve Putin, lyder det fra Lilya Budzhurova, som er tatar og lever på Krim, til TV 2.

Førhen arbejdede hun som nyhedsredaktør på tatarenes tv-station. De kaldte den russiske annektering af halvøen for ulovlig, og det fik russerne til at lukke stationen.

- Hvis jeg tillod mig at være sådan en journalist, som jeg var for fire år siden, så var jeg her ikke længere, siger Lilya Budzhurova.

Den muslimske befolkningsgruppe tatarerne, føler sig pressede og uvelkomne på Krim efter Ruslands annektering i 2014. Mange vil ikke stemme ved præsidentvalget den 18. marts.

Tatarerne hævder, at der holdes adskillige politiske fanger fra Krim, men det afviser Rusland.

Ifølge Lotte Mejlhede afholder de fleste af den muslimske befolkningsgruppe sig helt fra at stemme ved præsidentvalget.

- Jeg anerkender ikke Ruslands jurisdiktion over Krim, og derfor mener jeg ikke, at det er berettiget at afholde valg her på Krim, lyder det blandt andet fra næstformanden for tatarsamfundet på Krim, Narinam Dzhelalov, til TV 2.

Vesten bekæmper Rusland med sanktioner

For Rusland-modstanderne på Krim ser fremtiden mørk ud, mener Lilya Budzhurova.

- Jeg stoler ikke mere på nogen. I fire år har ingen hjulpet os. Ingen. Vi er ladt alene med vores tragedie.

Men sådan forholder det sig ikke, hvis man ser mod Vesten. Efter annekteringen i 2014 indførte EU sanktioner mod Rusland og Krim, som blandt andet betyder, at man ikke kan handle direkte med Krim, at krydstogtskibe ikke kan sejle til landet, og at der er lukket ned for telekommunikationen til den vestlige verden.

- Man forsøger at klemme Putin politisk. Man håber, at sanktionerne til sidst gør så ondt, at han kommer på andre tanker, siger Lotte Mejlhede, som desuden pointerer, at NATO netop har oprustet med tre militære bataljoner i de baltiske lande til afskrækkelse for Rusland.

Det russiske præsidentvalg finder sted søndag den 18. marts, og målinger tyder på, at Vladimir Putin vil blive genvalgt som præsident.

Det er fjerde gang, at den 65-årige tidligere efterretningschef stiller op til præsidentembedet.