Fem ting du skal vide om mødet mellem Donald Trump og Kim Jong-un
Trump har accepteret en invitation om at mødes med Nordkoreas leder Kim Jong-un. Få overblikket over den opsigtsvækkende sag her.
De har svinet hinanden til og truslerne er fløjet igennem luften. Nu skal de stå ansigt til ansigt.
USA's præsident, Donald Trump, vil mødes med lederen af det nordkoreanske regime, Kim Jong-un, og det vil senest ske ved udgangen af maj, oplyser Chung Eui-yong, Sydkoreas nationale sikkerhedsrådgiver.
Meldingen kom på et pressemøde under den sydkoreanske delegations besøg i Det Hvide Hus natten til fredag.
De medbragte invitationen fra Kim Jong-un efter et møde med den nordkoreanske leder, og det faktum, at Trump har takket ja, er lovende. Det vurderer Liselotte Odgaard, der er forsker ved Forsvarsakademiet:
- De gør det ikke, hvis der ikke er nogen udsigt til en aftale.
Her er fem ting, du skal vide om mødet:
1. Hvad ved vi om det forestående møde?
Kim Jong-un har ifølge sydkoreanerne forpligtet sig til at indstille prøveaffyringer af missiler og atomvåben og diskutere en nedrustning.
For Trump er formålet med mødet at lukke ned for Nordkoreas atomprogram – og indtil mødet har han ikke tænkt sig at bløde op for sanktionerne mod landet. Det skriver han på Twitter:
- Kim Jong-un talte med sydkoreanske repræsentanter om en afrustning af atomprogrammet - ikke bare en nedfrysning. Der vil ikke blive foretaget nogen missiltests af Nordkorea i løbet af perioden. Der bliver gjort store fremskridt, men sanktionerne vil blive opretholdt, indtil en aftale er indgået. Mødet er ved at blive planlagt!
Det er endnu uklart, præcis hvor mødet om det nordkoreanske atomprogram vil finde sted. Men ifølge TV 2’s USA-korrespondent Jesper Steinmetz vil det komme til at foregå på den koreanske halvø.
2. Hvor stort er det her?
Et møde mellem Trump og Kim Jong-un vil være det første nogensinde mellem en siddende amerikansk præsident og en nordkoreansk leder.
Èn gang før har Nordkorea inviteret en amerikansk præsident til et møde.
Det skete i 2000, hvor en højtstående nordkoreansk militærperson blev sendt til Det Hvide Hus med et brev fra Kim Jong-uns far, diktatoren Kim Jong-il. I brevet lå en invitation til den daværende amerikanske præsident Bill Clinton.
Mens Clinton overvejede sit svar, sendte han sin udenrigsminister Madeleine Albright afsted for at rekognoscere. Til dags dato er hun den højst rangerende vestlige politiker, som nogensinde har besøgt diktaturstaten.
I sidste ende blev Bill Clintons besøg dog opgivet.
Og da en ny amerikansk regering kom til, blev kløften mellem den vestlige verden og Nordkorea endnu en gang dybere.
Det vil derfor være historisk, hvis mødet mellem Donald Trump og Kim Jong-un bliver en realitet. Det fortæller TV 2's USA-korrespondent Jesper Steinmetz.
3. Hvem vinder mest på aftalen om et møde?
Både Trump og Kim Jong-un har noget at vinde ved et møde.
- Der er ingen tvivl om, at det her er et vitalt spørgsmål for Donald Trump, siger Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor ved Center for amerikanske studier på Syddansk Universitet.
Da Donald Trump overtog præsidentembedet gjorde den afgående præsident Obama det klart, at Nordkorea var det største og vigtigske udenrigspolitiske problem at tage sig af. Derfor vil det være en klar sejr – også indenrigspolitisk – hvis Trump kan få en aftale i hus, fortæller Niels Bjerre-Poulsen:
- Hvis han kan levere noget, som hans forgænger ikke har kunnet levere, så kan det også godt være, at det giver noget frem mod midtvejsvalget i USA.
Samtidig er Trump også gået på kompromis ved at takke ja til mødet. Det siger Liselotte Odgaard:
- USA har slugt den kamel, at de har sagt ja til at forhandle med et atombevæbnet Nordkorea.
Nordkorea kan meget vel være nået til et punkt, hvor de er klar til at forhandle, fordi de nu har noget at forhandle med.
- Samtidig ophøjer man dem fra en status som slyngelstat til at være en atommagt, som på lige fod med Rusland og andre lande indgår i nedrustningsforhandlinger med USA. Så der er også en legitimering af Nordkorea og måske også et ønske fra Nordkorea om at forhandle på egen hånd og ikke gå igennem Kina. Nu kan de som selvstændig magt forhandle med verdens førende supermagt, siger Niels Bjerre-Poulsen.
4. Hvis fortjeneste er det?
Ifølge vicepræsident Mike Pence er mødet ”et bevis på, at præsident Trumps taktik med at isolere Kim Jong-un’s regime har virket”. Det skriver han i en erklæring på Det Hvide Hus’ hjemmeside.
Måden hvorpå nyheden blev præsenteret på vidner dog om et amerikansk diplomatisk bagland, der er blevet overhalet af deres egen præsident. Det siger USA-eksperten Niels Bjerre-Poulsen.
Han undrer sig over, at det var den sydkoreanske delegation, der fik lov til at præsentere nyheden om mødet mellem Trump og Kim Jong-un. Det skete ved et pressemøde i Det Hvide Hus få timer efter, det amerikanske udenrigsministerium havde meddelt, at der netop ikke var udsigt til forhandlinger i den nærmeste fremtid.
- Det tyder på, at det ikke er det diplomatiske apparat i USA, der har været involveret i at træffe den beslutning, men at Trump måske har set invitationen og tænkt ”det kunne da være interessant at sige ja til”, fortæller Niels Bjerre-Poulsen, der samtidig understreger, at det derfor kan forekomme tvivlsomt, om mødet bliver til noget.
Den udlægning er Liselotte Odgaard dog ikke enig i.
Hun mener, at der ligger et stort forarbejde bag beslutningen. Her peger hun især på hovedaktører som Kina, Rusland, Nordkorea og Sydkorea. Den seneste opblødning af forholdet mellem nord og syd på den koreanske halvø i forbindelse med vinter-OL i Pyeongchang spiller også en stor rolle.
- Der har foregået forhandlinger bag lukkede døre. Kina har holdt snor i Nordkorea, og Sydkorea har lagt forarbejdet til mødet ved at sende en delegation til Nordkorea.
Ifølge Liselotte Odgaard er det derfor USA, der har tabt spillet:
- Kina og Rusland har hele tiden sagt, at USA skal indstille de militære øvelser (ved den koreanske halvø, red.), og så stopper Nordkorea sine missiltests, og så kan USA gå i dialog med dem – men at det bliver med et atombevæbnet Nordkorea. Og det er det, der er sket nu.
5. Kan de få en aftale i hus?
Hvis mødet skal lykkes, vil det kræve, at begge parter ser bort fra 70 års kontinuerligt fjendskab.
Derudover er historien imod dem. Det er tredje gang, at USA og Nordkorea forsøger at indgå aftaler om nedtrapning.
- De sidste to gange er Nordkorea fortsat (med atomprogrammet, red.) i det skjulte, fordi de ikke har haft tillid til USA, og USA har heller ikke overholdt sin del af aftalen, siger Liselotte Odgaard.
Hun mener derfor, at de to lande bliver nødt til at lave en aftale, der ligner den, USA har indgået med Iran.
- Det realistiske er, at man får noget, så man i offentligheden kan sige, at nu er der ingen atomvåben. Men Nordkorea vil helt sikkert have muligheden for at kunne genopfinde dem, hvis de ikke føler sig trygge ved USA, siger Liselotte Odgaard.