Udland

Tillerson skal forsikre Afrika om USA's venskab - trods 'lortelande'-kommentar

Både USA, Kina og Rusland vil have indflydelse i Afrika.

Når den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson begynder sit første besøg på det afrikanske kontinent, vil der blive lyttet med interesse til hvert eneste ord, han siger.

Den sidder der nemlig stadig, præsident Trumps udtalelse for nogle uger siden om "afrikanske lortelande". Udtalelsen faldt i forbindelse med Trumps utilfredshed med nogle af de lande, som USA’s immigranter kommer fra.

Mange afrikanere føler sig svigtet af USA og præsident Trumps "America First"-doktrin

Ole Vestergaard, TV 2-korrespondent, Mombasa, Kenya

Tillerson får rig lejlighed til at forsikre, at USA er en god ven, når det kommer til stykket. Han skal besøge fem lande: Chad, Djibouti, Etiopien, Kenya og Nigeria.

America First rammer Afrika

Besøget er ikke kun for deres brune øjnes skyld. Øverst på dagsordenen står bekæmpelse af terrorisme, derefter demokrati, regeringsførelse, handel og investeringer. Alt sammen emner, der er i USA's interesse.

Mange afrikanere føler sig svigtet af USA og præsident Trumps "America First"-doktrin.

Hvis de havde lyttet med, da Rex Tillerson holdt tale på George Mason University i Virginia inden afrejsen til Afrika, ville de måske tro, at det var nye toner.

For den amerikanske udenrigsminister sagde indirekte, at USA er en sand ven af Afrika – i modsætning til Kina, som ifølge Tillerson ikke har reelle hensigter i Afrika.

- Vores lands sikkerhed og økonomiske udvikling er knyttet tættere til Afrika end nogensinde før, sagde Tillerson i sin tale.

Kineserne stiller ingen krav

Han advarede afrikanerne mod kineserne og deres hensigter. Han kaldte kineserne for korrupte handelspartnere, som bringer afrikanerne i et afhængighedsforhold i form af gæld, og han sagde, at kinesernes tilstedeværelse ikke betyder job til afrikanerne i nævneværdig grad, fordi kineserne selv udfører arbejdet.

Kineserne står ikke med en strittende moralsk pegefinger og kræver god regeringsførelse og menneskerettigheder for at ”hjælpe”

Ole Vestergaard, TV 2-korrespondent, Mombasa, Kenya

Kineserne er massivt til stede i mange afrikanske lande, hvor de blandt meget andet anlægger veje og jernbaner, hvilket er hårdt tiltrængt.

Til gengæld får kineserne adgang til afrikanernes råstoffer, og så har kineserne et godt øje til den voksende afrikanske middelklasse, som kan købe billige kinesiske produkter.

Oven i hatten står kineserne ikke med en strittende moralsk pegefinger og kræver god regeringsførelse og overholdelse af menneskerettighederne for at ”hjælpe”. Alt sammen noget, der vækker amerikansk bekymring.

Helt konkret lagde Tillerson også penge på bordet i form af en hjælpepakke på 553 millioner dollars. Og endnu vigtigere: Han lovede at arbejde på at reducere forhindringer, når det gælder handel og investeringer.

USA giver – og tager på én gang

Der er noget modsætningsfyldt i den amerikanske regerings holdning til Afrika.

For Tillersons tale og dens løfter kommer samtidig med, at Trump vil skære ned på amerikanske bevillinger til fredsbevarende styrker i Afrika og på nødhjælp. Der bliver med andre ord givet med den ene hånd og taget med den anden.

Tillersons besøg i Afrika falder sammen med, at den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov også er på kontinentet. Han skal besøge Angola, Etiopien, Mozambique, Namibia og Zimbabwe.

Der er med andre ord stor interesse for Afrika i disse dage, og afrikanerne kan nyde, at højtstående repræsentanter for de gamle supermagter besøger dem. Men det er handling, der tæller, og lige nu er det kun Kina, der handler. Bogstaveligt talt.

Som BBCs Afrika-redaktør Fergal Keane skriver: Med en amerikansk regering, der ofte har kæmpet med konsekvens i sin udenrigspolitik, og som nu styrer efter maksimet i "America First"-politikken, vil det være urealistisk at tro, at udenrigsminister Rex Tillerson kommer til at levere en ændring i forholdet mellem Afrika og USA.