- Jeg opdagede f√łrst KGB-agenten, da han prikkede mig p√• skulderen i London

16x9
Her sidder jeg med Oleg Gordievski, mens mine kolleger på TV 2 er ved at arrangere interviewet på et hotelværelse i London. På billedet er han fuldt sminket - det tog næsten 2 timer. Foto: Privatfoto

Oleg Gordievski er √©n af de mest h√łjtst√•ende KGB-agenter, Vesten har rekrutteret - jeg m√łdte ham i London i 1990.

Det er nok det m√¶rkeligste interview, jeg nogensinde har ventet p√•. 

Gennem mine kontakter i Danmark havde jeg f√•et lavet en aftale med √©n af de mest h√łjtst√•ende spioner, den vestlige verden nogensinde havde haft i Sovjetunionens ekstremt effektive efterretningstjeneste KGB.

Oberst i KGB, Oleg Gordievski.

Historien om en anden - måske forgiftet - tidligere russisk spion i London fik mig til at tænke tilbage på den dag i foråret 1990, hvor jeg sad og ventede på Gordievski.

Jeg m√• tilst√•, jeg var en smule nerv√łs, mens jeg ventede i lobbyen p√• et tophotel i det indre af London. Om lidt skulle jeg m√łde en mand, hvis liv og levned overgik selv den vildeste spionroman.¬†

En mand, der havde en d√łdsdom h√¶ngende over sig, hvis han nogensinde vendte tilbage til Rusland.

Nu sad jeg s√• her. Med en komplet samling af Gustav Wieds v√¶rker i en plasticpose¬†p√¶nt pakket ind. Mine kilder havde fortalt mig, at han elskede forfatteren og samfundsrevseren Gustav Wied. For selvf√łlgelig havde Gordievski l√¶rt sig dansk til brug for den tid, hvor han var i Danmark.

Jeg holdt √łje med indgangen til hotellet, og spejdede ind imellem rundt i den store lobby. En af Oleg Gordievskis styrker var, at han var s√• almindelig og ikke bem√¶rkelsesv√¶rdig.

Så jeg så ham ikke.

Pludselig var der nogen, som prikkede mig på skulderen.

- Niels, goddag, l√łd en stemme p√• p√¶nt dansk. Jeg vendte mig om i stolen, og der stod hans s√•.

Han er f√łdt Oleg Antonovitj Gordievski den 10. oktober 1938 i Moskva og er alts√• i dag 79 √•r gammel.

Russerne er nogle af de bedste til at skabe falske identiteter.

Frank Jensen, tidligere Operativ Chef hos PET og ekspert i spionage

Hans far arbejdede for Stalin, hvor han var officer i diktatorens frygtede efterretningstjeneste NKVD. S√łnnen gik i faderens fodspor, blev uddannet af NKVD og udenrigsministeriet. I 1961 blev han udstationeret i √ėstberlin, mens de stadig byggede Berlin-muren.

Han vendte tilbage til Moskva, blev ansat af KGB og udstationeret til den sovjetiske ambassade i K√łbenhavn. Men i Danmark blev han mere og mere frustreret over sit arbejde i KGB, is√¶r efter Sovjetunionen invaderede Tjekkoslovakiet i 1968.

PET's store succes

Gordievski havde en stor kontaktflade i K√łbenhavn, og PET fik opfattelsen af, at han var blevet "bl√łd i kn√¶ene". De vurderede kort sagt, at det m√•ske var muligt at kontakte ham for at se, om han var blevet s√• frustreret, at han ville skifte side.

PET var dengang en forholdsvis lille organisation, og man valgte derfor at involvere britiske MI6 i operationen.  

Den russiske viceadmiral Vladimir Sidonov til pressem√łde med danske journalister. Oleg Gordievski er ogs√• med
Den russiske viceadmiral Vladimir Sidonov til pressem√łde med danske journalister. Oleg Gordievski er ogs√• med Foto: J√łrgen Jessen / Scanpix Denmark
Den russiske viceadmiral Vladimir Sidonov til pressem√łde med danske journalister. Oleg Gordievski er ogs√• med (med det prikkede slips).
Den russiske viceadmiral Vladimir Sidonov til pressem√łde med danske journalister. Oleg Gordievski er ogs√• med (med det prikkede slips). Foto: J√łrgen Jessen / Scanpix Denmark
Oleg Gordievski (tv) presseattache ved den russiske ambassade sammen med Vladimir Minin attache ved den russiske ambassade p√• l√łbetur.
Oleg Gordievski (tv) presseattache ved den russiske ambassade sammen med Vladimir Minin attache ved den russiske ambassade p√• l√łbetur. Foto: Mogens Ladegaard / Scanpix Denmark

Den korte udgave er, at PET sammen med MI6 i 1974 rekrutterede Oleg Gordievski til at arbejde som dobbeltagent.

Det var i sig selv en succes. Den blev ikke mindre af, at Gordievski i 1982 blev forflyttet til den sovjetiske ambassade i London og senere fik titlen "Rezident" - hovedansvarlig for Sovjetunionens spionnetværk i Storbritannien og indsamlingen af efterretninger i landet.

Dengang som nu brugte den russiske efterretningstjeneste sig af de meget åbne, vestlige samfund. Og de var tålmodige. 

Spiontjenesterne arbejder stadig i det skjulte 

Det var dengang, hvor spioner kunne overleve, arbejde og holde sig skjult med f√•, forfalskede dokumenter og en trov√¶rdig d√¶khistorie. Den tid er l√¶nge forbi. Internet, Facebook, Instagram og big data kan p√• sekunder afsl√łre en falsk identitet - med mindre en efterretningstjeneste har forberedt sig l√¶nge - og det har russerne.¬†

Spionarbejdet sluttede nemlig ikke sammen med Den Kolde Krig. If√łlge New York Times rejste et hold russiske agenter for fire √•r siden ind i USA og arbejdede i √•revis under falske identiteter.

De arbejdede med internettet og de sociale medier og optrådte endda selv under deres falske identiteter. De var såkaldt "illegale", samme type agenter som Gordievski blandt andet skulle hjælpe under sit ophold i Danmark.

Helt overordnet kan man tale om fem typer spioner. Man kan sikkert dele det ind på andre eller flere måder, men dette giver et overblik:

Fem slags spioner

Dem med diplomat-dække

En helt klassisk disciplin. En person får en officiel titel og et arbejde på en ambassade og er dermed beskyttet som diplomat. I virkeligheden er vedkommende agent. Hvis personen bliver opdaget, så er han eller hun beskyttet af diplomatisk immunitet. Der er næppe noget land i verden, som ikke benytter sig af dette. Ulempen er, at det land ambassaden ligger i, helt automatisk vil gøre alt for at holde styr på, hvad diplomaten laver, og om de opfører sig mistænkeligt.
 
- En efterretningsofficer under diplomatisk dække vil gøre alt for at ligne de almindelige diplomater på ambassaden. Det er netop formålet med det diplomatiske dække, siger Frank Jensen, tidligere operativ chef i PET.

De officielle

De officielle efterretningsagenter arbejder typisk i venligtsindede lande. De bliver deklarerede overfor værtslandet og samarbejder jævnligt med de lokale tjenester. Således ved såvel PET som FE, hvem der arbejder for MI6 fra Storbritannien eller CIA og andre allierede tjenester i Danmark.
 
Men det er også ofte set før, at venligtsindede efterretningstjenester placerer uofficielle agenter i et allieret land. Ofte betyder det også, at forholdet mellem to allierede landet kan blive temmelig anstrengt.
 
- Det kom for nyligt frem, at den svenske efterretningstjeneste Säpo opdagede, at CIA-agenter arbejdede under dække, mens de efterforskede mod nogle terrormistænkte. De CIA-folk røg ud af landet, fortæller Frank Jensen.
 
- Ikke venligtsindede lande deklarerer også visse efterretningsfolk hos den lokale sikkerhedstjeneste. Der er oftest tale om medarbejdere ved konsulaterne, der på den måde bliver kontaktpersoner til sikkerhedstjenesten. Der kan i særlige situationer udveksles informationer gennem dem.

De infiltrerende

Typisk ansatte i tjenesten, som sættes til at infiltrere et område, en gruppe, et netværk, en virksomhed osv.
 
Ofte anvendes de til at infiltrere grov kriminalitet som narkobander, rockere og andre former for organiseret kriminalitet. Agenten har konstant støtte og backup. Lidt af en dansk specialitet i PET, men også FBI bruger undercover-agenter.Men sjældent de udenrigsrettede tjenester.

De rekrutterede

Typisk er en rekrutteret agent en person, som i forvejen tilhører et interessant netværk eller har et vigtigt arbejde eller er en person, som den fjendtlige tjeneste vurderer, er på vej op i mållandets system. 
 
Der er utallige eksempler på personer, som er rekrutterede spioner. Nogle af de mest kendte er for eksempel Kim Philby, som KGB rekrutterede og som sammen med sine venner kom helt til tops i den britiske efterretningstjeneste under den Kolde Krig.

De illegale

De bliver kaldt illegale, fordi de især er en KGB-specialitet og fordi de, i modsætning til spioner tilknyttet en ambassade, arbejder fuldstændigt under dække. Et dække, som ofte har været udviklet over mange år. De illegale er personer, som på kort eller meget langt sigt indsættes i et fjendtligt land.
 
- Russerne har altid været meget dygtige til at skabe disse illegale - altså agenter, som ikke arbejdede ud fra en russisk ambassade, men som levede i blandt os. Faktisk er russerne nok verdens bedste til det, siger Frank Jensen, der i sin tid i efterretningstjenesten også havde spionage som et af sine specialer.

Men internettet har is√¶r gjort det sv√¶rt for den sidste gruppe. Det fort√¶ller Mark Kelton, der er tidligere vicedirekt√łr i CIA med ansvaret for kontraspionage, CIA's tophemmelige tjeneste.

- Russerne er nogle af de bedste til at skabe falske identiteter, siger Frank Jensen, tidligere Operativ Chef hos PET og ekspert i spionage.
- Russerne er nogle af de bedste til at skabe falske identiteter, siger Frank Jensen, tidligere Operativ Chef hos PET og ekspert i spionage. Foto: TV 2 / TV 2

- I gamle dage, n√•r sovjetiske illegale kom ind i USA eller til et vestligt land, s√• havde de ofte en d√¶khistorie, som var bygget op omkring en virkelig person, der var d√łd, fort√¶ller Kelton til Cipherbrief.com.

Ingen udenfor Forsvarets Efterretningstjeneste ved, om ogs√• Danmark g√łr brug af illegale agenter. Og vi f√•r det n√¶ppe nogensinde at vide.

Facebook har gjort det sværere at være illegal agent

I den analoge √¶ra¬†var registreringer, arkiver og andre oplysninger om enkelte personer nemlig sv√¶re og tidskr√¶vende at spore. Hvis man havde baseret en identitet p√• et barn, der var d√łd i et amt i Storbritannien eller en stat i USA, kunne den identitet forholdsvis let overtages af en illegal.

Chapman og hendes medskyldige er toppen af poppen, håndplukkede fra det russiske spionakademi.

Frank Figliuzzi,¬†FBI's vicedirekt√łr for kontraspionage

Med datidens teknologi kunne man fremstille for eksempel et k√łrekort, som egentlig ikke var falsk, det var bare ikke den √¶gte person, som fik det. Vedkommende havde dermed en identitet, som var ualmindelig sv√¶r at afsl√łre, og det kr√¶vede jo s√• ogs√•, at man rent faktisk havde mistanke til personen.

- Internettet og de enorme m√¶ngder data, som vi i dag har til r√•dighed, g√łr det ekstremt vanskeligt at skabe og fastholde en falsk identitet, siger Nigel Inkster tidligere chef for Secret Intelligence Service.
- Internettet og de enorme m√¶ngder data, som vi i dag har til r√•dighed, g√łr det ekstremt vanskeligt at skabe og fastholde en falsk identitet, siger Nigel Inkster tidligere chef for Secret Intelligence Service. Foto: Pressefoto / IISS

Nigel Inkster, tidligere operativ chef for Seceret Intelligence Service, nu i tænketanken IISS siger til Financial Times:

- I en tid med automatisk ansigtsgenkendelse, big data-analyse, allestedsnærværende online identiteter og smartphones, der konstant udspyr enorme mængder af data, er enhver agents dække blevet meget vanskeligere, hvis ikke umuligt at opretholde.

Vi efterlader i dag for mange digitale fodspor, og falske konti p√• sociale medier kan ikke klare n√łjere unders√łgelser.

- Udfordringen for en illegal i dag er, at der er n√łdt til at v√¶re en trov√¶rdig baggrund. Alle mennesker er p√• internettet og for eksempel Facebook, Instagram og Snapchat og snesevis af andre fora n√¶rmest hele tiden. Hvis de ikke er p√• der, sp√łrger man sig selv - hvorfor ikke? siger Frank Jensen.

Det l√łb mig koldt ned af ryggen. Jeg vidste, at dette kunne v√¶re en d√łdsdom, at jeg var opdaget.

Oleg Gordievski

- Derfor skal man være ualmindelig forudseende og dygtig for at skabe en profil, der tåler et nærmere eftersyn. Man skal have været i gang med det i årevis, mener Frank Jensen.

Obersten sprang en bombe under interviewet

Tilbage i London i 1990 skulle vi i gang med interviewet. Der var dog lige en enkelt forsinkelse. Gordievski havde medbragt sin egen make-up artist. 

S√• det tog yderligere to timer f√łr vi kunne begynde.

F√łr mit interview med Gordievski i en suite p√• et hotel i London, var han i sminken i to timer. Han blev udstyret med falsk sk√¶g, h√•r, briller og andre √¶ndringer af sit ansigt. Dengang havde han en d√łdsdom h√¶ngende over sig.
F√łr mit interview med Gordievski i en suite p√• et hotel i London, var han i sminken i to timer. Han blev udstyret med falsk sk√¶g, h√•r, briller og andre √¶ndringer af sit ansigt. Dengang havde han en d√łdsdom h√¶ngende over sig. Foto: Privatfoto / TV 2

Gordievski arbejdede i den analoge tid. F√łr internettet, Facebook og alle de digitale muligheder vi har i dag. S√• da vi talte sammen, var det om hans arbejde med sk√¶g og bl√• briller for sovjetiske KGB.

- Da jeg kom til K√łbenhavn, var min f√łrste opgave¬†at fors√łge at skaffe identiteter og dokumenter som pas og k√łrekort, der kunne bruges til at skaffe illegale sovjetspioner falske identiteter, fortalte Gordievski mig i London.

- Dengang havde KGB ingen illegale, der arbejdede i Danmark, s√• opgaven havde h√łj prioritet.

- Men mange illegale fra andre lande i Europa anvendte Danmark til gennemrejse, når de som oftest tog til Finland for derfra at tage videre ind i Sovjet - eller den anden vej. Dem skulle jeg også hjælpe.

Og så kom bomben. 

Under interviewet fortalte Gordievski, at KGB havde kontakt til en dansk pr√¶st, som gennem flere √•r forsynede dem med mulige falske identiteter. De kunne bruge det til at smugle illegale agenter ind i vesten. Ikke bare Danmark. Ved at bruge de falske f√łdselsattester¬†kunne KGB dengang forholdsvis let skaffe sig lovlig adgang til danske pas - pas, der dengang var guld v√¶rd.

Det vi har med at g√łre, er den mest sofistikerede gruppe, som russerne kunne placere hos os.

¬†Frank Figliuzzi,¬†FBI's vicedirekt√łr for kontraspionage

Der var ikke noget internet. S√• hvis man stod opf√łrt i kirkebogen - eksisterede man.

KGB skaffede alts√• falske identiteter, ved at f√• den danske pr√¶st til at √•bne sine kirkeb√łger og tillade, at der blev taget kopier af f√łdselsattester.

- Faktisk lykkedes det os at skaffe en illegal identitet til en af min studiekammerater fra KGB's spionskole. I mange år, jeg tror det var 13 år, arbejdede han så under sin falske danske identitet i udlandet, fortalte Gordievski med lidt af et smil på læberne.

Jeg fik aldrig at vide, hvem præsten var. Men jeg tvivler ikke på, at han var der.

Den r√łdh√•rede agent

At illegale stadig bliver anvendt flittigt af russerne kom frem i én af de nyeste og ret opsigtsvækkende sager om netop - illegale.

En smuk kvinde og ni kumpaner som akt√łrer i et illegalt russisk netv√¶rk i USA i 2010 - lyder det vanvittigt?¬†

Det var det ikke.

FBI vurderer, at Anna Chapman allerede i slutningen af 90'erne blev rekrutteret af den russiske udenrigsefterretningstjeneste SVR. Hun l√¶ste dengang √łkonomi p√• Moskvas universitet.

- Netop den langsigtede tænkning er typisk for SVR, siger Frank Jensen.

Hun m√łdte en britisk forretningsmand, Alex Chapman, p√• en rejse til London i 2001 og i 2002 blev de gift. Hun fik britisk statsborgerskab og et britisk pas. SVR's langsigtede plan begyndte at tage form.

Hermed havde hun en solid vestlig identitet. Hun flyttede til London og arbejdede for flere firmaer, blandt andet Barclays Bank. Chapman blev skilt i 2006 og tilbragte derefter noget tid i Rusland, f√łr hun flyttede til USA, hvor hun var en flittig g√¶st i New Yorks forretningsliv og p√• byens celebre natklubber og restauranter. Anna Chapman havde sit eget firma PropertyFinder Ltd. p√• Manhattan.¬†

Målet var, at gruppen skulle blive tilstrækkeligt "amerikaniserede", så de kunne skaffe sig informationer i landet og rekruttere andre agenter for at infiltrere beslutningstagere og andre, der udarbejdede grundlaget for amerikansk politik.

De blev if√łlge anklageskriftet imod dem instrueret i at skaffe oplysninger om atomv√•ben, USA's positioner i v√•benkontrolforhandlinger, rygter fra Det Hvide Hus, √¶ndringer i CIA's ledelse, det seneste pr√¶sidentvalg, Kongressen og de politiske partier.

S√•dan s√• de hemmelige russiske agenter ud. I √•revis fors√łgte de blandt andet at infiltrere og p√•virke forskellige grupperinger i USA, skrive kritiske avisartikler om landet og fors√łge at opsnappe rygter om Det Hvide Hus.
S√•dan s√• de hemmelige russiske agenter ud. I √•revis fors√łgte de blandt andet at infiltrere og p√•virke forskellige grupperinger i USA, skrive kritiske avisartikler om landet og fors√łge at opsnappe rygter om Det Hvide Hus. Foto: Pressefoto / US Marshalls

- Det vi har med at g√łre, er den mest sofistikerede gruppe, som russerne kunne placere hos os, sagde FBI's vicedirekt√łr for kontraspionage Frank Figliuzzi til ABC News i en kommentar til anholdelserne.

- Chapman og hendes medskyldige er toppen af poppen, håndplukkede fra det russiske spionakademi på grund af deres sproglige færdigheder og deres evne til at akklimatisere sig i et andet samfund.

Alle medlemmer af spionringen talte flydende engelsk, flere af dem havde g√•et p√• amerikanske skoler og flere af dem giftede sig med hinanden, fik b√łrn og skabte sig et klassisk middelklasseliv i USA, samtidig med at de konstant ledte efter kontakter i de politiske cirkler.

FBI vurderer, at de toptr√¶nede spioner gjorde brug¬†af steganografi, kunsten at skjule meddelelser i andre meddelelser, kortb√łlgeradioer, anvendte kortr√¶kkende Wi-Fi-signaler til at kommunikere med andre agenter, der var parkeret t√¶t p√•, skrev hemmelige beskeder med usynligt bl√¶k, nedgravede informationer, som senere skulle graves op af andre agenter, overtog identiteter fra afd√łde amerikanere og brugte falske dokumenter¬†til at rejse ind og ud af USA.

Alligevel blev de afsl√łret og anholdt. Muligvis blev de afsl√łret, fordi FBI opdagede nogle af de hemmelige beskeder, der blev sendt fra Moskva.

Gordievski opdaget

Vi spoler retur til den forklædte agents fortælling i London. Han var nået til 1985, hvor jorden var begyndt at brænde under ham. Han ville under mit interview ikke fortælle noget om selve afhopningen eller om, hvordan han slap væk.

Men faktum er, at KGB begyndte at mistænke ham for muligvis at være dobbeltagent. De havde ikke konkrete beviser, men nok til at kalde ham hjem til Moskva til "samtaler".

Muligvis havde nogen i systemet udtrykt mistanke overfor ham, eller ogs√• havde en af KGB's agenter i CIA luftet tanken om, at en h√łjtst√•ende KGB-officer gav oplysninger til Vesten.

- Det l√łb mig koldt ned af ryggen, husker han om √łjeblikket, da han modtog telegrammet.

- ¬†Jeg vidste, at dette kunne √¶re en d√łdsdom, at jeg var opdaget, har han senere fortalt til Smithsonianmag.com.

Efter at v√¶re landet i Moskva, blev han k√łrt til et KGB-hus uden for det centrale Moskva. Der blev han afh√łrt i fem timer. If√łlge ham selv blev han st√¶rkt medicineret med en eller anden form for narkotika.

Overraskende nok blev han l√łsladt og fik lov at tage til sit hjem i Moskva. Det lykkedes ham at sende et skjult signal til MI6 om sin situation, og de satte straks en plan for evakuering i gang.

Bes√łg hos Reagan

Der sad jeg så i London overfor en mand med sådan en fascinerende historie.

Da jeg interviewede Gordievski i 1990, optr√•dte han fuldt maskeret med falsk sk√¶g, paryk, briller og omfattende make-up. Han var bange for at KGB kom efter ham i London - i Sovjetunionen var der afsagt en d√łdsdom over ham.
Da jeg interviewede Gordievski i 1990, optr√•dte han fuldt maskeret med falsk sk√¶g, paryk, briller og omfattende make-up. Han var bange for at KGB kom efter ham i London - i Sovjetunionen var der afsagt en d√łdsdom over ham. Foto: Screenshot tv-programmet 'Den afhoppere spion' / TV 2

For Gordievski endte det forholdsvis godt. Han blev debriefet af utallige vestlige efterretningstjenester, som ville vide alt om hans kendskab til KGB, og om hvordan tjenesten fungerede. Og han briefede topledere som Margaret Thatcher i Storbritannien og USA's præsident Ronald Reagan.

Gordievski briefede flere gange pr√¶sident Ronald Reagan om KGB og Sovjetunionen - her det officielle billede fra et af deres m√łder i juli 1987.
Gordievski briefede flere gange pr√¶sident Ronald Reagan om KGB og Sovjetunionen - her det officielle billede fra et af deres m√łder i juli 1987. Foto: Pressefoto / Ronald Reagan Presidential Library

Jeg selv var så heldig senere på året i 1990 at få en kopi af noget af en jumbobog, som Gordievski havde skrevet sammen med den britiske forfatter og historiker Christopher Andrew, 'KGB - historien indefra'. Endda med dedikation:  

Oleg Gordievski skrev sammen med den anerkendt britiske historiker Christopher Andrew bogen KGB - The Inside Story. Det har næppe bekommet Gordievskis tidligere chefer i KGB. Han var så venlig at dedikere mit eksemplar.
Oleg Gordievski skrev sammen med den anerkendt britiske historiker Christopher Andrew bogen KGB - The Inside Story. Det har næppe bekommet Gordievskis tidligere chefer i KGB. Han var så venlig at dedikere mit eksemplar. Foto: Privatfoto