Udland

Milliardærer og kendisser strømmer til topmøde i Kina

Når de knap 3.000 delegerede til mødet i Kinas parlament i morgen samles i Beijing, er det i høj grad en klub af milliardærer og kendisser.

De færreste danskere har hørt om Pony Ma. Endnu. Men han er Kinas rigeste og manden bag den kinesiske internetgigant Tencent, der står bag landets mest populære sociale medieplatform WeChat, der har knap én milliard brugere.

Det er ikke så underligt. Han er nemlig meget pressesky og bliver ifølge Time Magazine sammenlignet med en skorpion, fordi han foretrækker at gemme sig i baggrunden langt væk fra offentlighedens søgelys, mens han udtænker sit næste strategiske træk.

Kinas "gummi-parlament"

Der er knap 3.000 delegerede til Den Nationale Folkekongres, som udgør parlamentet og ca. 2.000 delegerede (blandt andre erhvervsledere, kunstnere, munke) til Den Rådgivende Forsamling.

Teknisk set repræsenterer parlamentet befolkningen gennem de delegerede, som kommer fra alle Kinas 31 provinser, men i praksis er de udpeget af kommunistpartiet og består udelukkende at folk, som bakker regeringen op. Derfor er der heller ingen tvivl om, at parlamentet stemmer for vedtagelsen af regeringens lovforslag.

Men når han i morgen tidlig træder ind i Folkets Store Hal i hjertet af Beijing som en af de i alt 3.000 delegerede til det årlige møde i Kinas parlament - Den Nationale Folkekongres - undgår han ikke at få opmærksomhed. Hans personlige formue er siden sidste år blevet fordoblet til 287 milliarder kroner, og man kan undre sig over, hvad han laver i kinesisk politik.

For få årtier siden var det utænkeligt, at ledere fra det private erhvervsliv kunne blive en del af den lovgivende forsamling, men kommunistpartiet har for længst indset, at det er bedre at alliere sig med de mest indflydelsesrige mennesker end at have dem imod sig. For rigmænd som Pony Ma giver folkekongressen adgang til et værdifuldt netværk og nyttig viden om, hvilken vej lovgivningen bevæger sig.

Mao ville vende sig i graven

Formand Mao ville sikkert vende sig i graven, hvis han vidste, at Kinas parlament har udviklet sig til en klub for milliardærer og kendisser, men realiteten er, at kommunistpartiet i dag mere er kommunistisk af navn end af gavn.

Ifølge den Shanghai-baserede virksomhed Hurun, som holder øje med Kinas rigeste og udgiver forskellige rapporter om deres interesser og aktiviteter, så tegner de 100 rigeste delegerede til Folkekongressen og den rådgivende forsamling sig i år for en samlet formue på knap fire billioner kroner. Og de er blevet endnu rigere det seneste år. Ifølge nyhedsbureauet Reuters udregning, så er deres samlede rigdom vokset med en tredjedel på blot et år. 

Boblebad og elskerinder

Kinas præsident Xi Jinping har ellers, siden han kom til magten i 2012, gjort det til sin vigtigste mærkesag at bekæmpe korruption og ekstravagant livsstil blandt kinesiske embedsmænd og politikere. Det var nødvendigt, fordi en række skandaler med elskerinder i boblebad og dyre luksusbiler var begyndt at give grobund for utilfredshed og oprør, hvilket var en seriøs trussel mod stabiliteten i det store land.

Xi Jinpings antikorruptionskampagne har ramt både ”fluer og tigre”, hvilket betyder, at selv højtstående politikere og embedsmænd, som tidligere var urørlige, er blevet arresteret og straffet. Det har gjort Xi Jinping populær blandt størstedelen af kineserne og har samtidig været en effektiv metode til at få fjernet de værste politiske modstandere.

Præsident for evigt

Men i modsætningen til, hvad mange eksperter i Vesten havde troet eller håbet, så betyder det ikke, at Xi Jinping vil gøre op mod den autoritære styreform og forvandle Kina til et demokrati. Tværtimod. Han har samtidig strammet grebet om civilsamfundet, hvilket har gjort livet vanskeligt for journalister, menneskerettighedsaktivister og demokratiforkæmpere. Desuden har han netop fremlagt et forslag om at ændre den kinesiske forfatning, så han kan fortsætte som præsident, når hans anden femårige periode udløber i 2022.

Det kinesiske parlament, som ofte bliver kaldt et gummiparlament, skal stemme om den kontroversielle forfatningsændring i næste uge. Siden kulturrevolutionen har der været bred enighed om, at en enevældig hersker som Mao er for risikabelt, og derfor har man satset på en kollektiv ledelsesstil i toppen af kommunistpartiet. Men det har Xi Jinping gjort op med, og han bliver af verdens førende eksperter inden for kinesisk politik vurderet til at være den mest magtfulde leder siden Mao.

Censuren lukker munden på kritikere

Det betyder ikke, at alle er enige med ham. Mange kinesere har trods censur og kontrol udtrykt deres bekymring over, at Xi Jinping tager et skridt tilbage i Kinas udvikling, når han giver sig selv muligheden for at blive diktator på linje med Ruslands Vladimir Putin og Tyrkiets Recep Erdogan.

For eksempel har Li Datong, en kendt journalist og tidligere redaktør for et statskontrolleret medie, sendt et åbent brev til parlamentet, hvor han beder dem om at stemme imod forfatningsændringen, som han mener, vil føre til kaos. Men selvom der er livlig diskussion og uenighed i parlamentets kulisse, kan man være sikker på, at alle kommunistpartiets lovforslag bliver vedtaget. For parlamentet er reelt uden politisk indflydelse.