Udland

Putins 'sporløse' atombomber er ren og skær valgflæsk, siger eksperter

Præsident Putin gjorde meget ud af at fortælle om Ruslands nye investeringer i atomvåben. Eksperter kalder det "valgflæsk".

Rusland har opfundet helt nye atomvåben, som kan ramme alle steder i verden og ikke stoppes af noget som helst missilskjold.

Der er også opfundet særlige droner, som kan fragte masseødelæggende atomsprænghoveder under vand. 

Med videoer, grafikker og illustrationer præsenterede præsident Vladimir Putin torsdag nyheder fra det russiske våbenarsenal. Det skete i en tale, som egentlig var præsidentens tale om nationens tilstand til landets lovgivere.

Det er "valgflæsk"

Det lyder umiddelbart ikke betryggende, men konteksten er vigtig. Det forklarer Henrik Breitenbauch, som er leder ved Center for Militær Studier på Københavns Universitet.

Vi har spurgt ham, om det bør vække bekymring ude i de danske stuer:

- Næh, det synes jeg ikke. Set fra mit bord er det mest valgflæsk.

Valgkampen er nemlig i fuld gang i Rusland, hvor der skal vælges en præsident den 18. marts.

Som sådan er der ingen, der regner med, at Putin taber valget.

Men det er stadig nødvendigt for præsidenten at overbevise befolkningen om, at Rusland er på rette kurs.

Signal til USA: Pas jer selv

Det gør Putin blandt andet ved at vise sig fra sin stærkeste side, fortæller Uffe Dreesen, som er TV 2s korrespondent i Østeuropa.

- Signalet fra Putin er, at 'ingen skal komme og lave numre med os'. Det er et signal til USA og omverdenen om, at 'I skal bare lade os passe os selv', siger han.

Problemet for Putin er jo bare, at han ikke har investeret i et Rusland, der for alvor kan tage hul på de nye industrielle revolutioner med ny teknologi. Der er ikke et stort brandnavn i den her verden, der er 'made in Russia'

Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab, Københavns Universitet

Det er ifølge professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet også vigtigt for Putin at signalere på hjemmefronten, at han er en stærk leder.

- Han vil fortælle de russiske vælgere, som man forventer vil genvælge ham: 'Prøv at høre her: Jeg har gjort jer rigere, jeg har bygget flere boliger, jeg vil løfte flere mennesker ud af fattigdom. Så jeg kan ikke bare levere på den eksterne sikkerhed, jeg kan også levere på, at I bliver rigere, og at I bliver gladere'.

Mikkel Vedby Rasmussen mener ligesom sin kollega Henrik Breitenbauch, at der er tale om, at Putin taler til sine vælgere. Det handler om at skabe et billede af sig selv som en "machomand", der både kan invadere Ukraine, udvikle atomvåben og på samme tid sikre god økonomisk vækst på hjemmebanen.

- I Putins hoved hænger de her ting uløseligt sammen. Det handler om at genoprette en stærk russisk stat, som har stærke og sunde borgere, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Putins problem er fremtidens teknologi

Men udfordringer er der dog også nok af for Rusland. På trods af den brede støtte til den siddende præsident, er der også en række økonomiske udfordringer for landet, som i høj grad er afhængigt af indtægter fra gas og olie. 

Landet er siden 2014 ramt af både lave oliepriser og omfattende sanktioner fra Vesten på grund af annekteringen af halvøen Krim i Ukraine.

Kigger man på landets samlede økonomi, er væksten også stagneret.

Og mens resten af verden i stigende grad går ind på forretningsområder med fokus på bæredygtig industri og vedvarende teknologi, så halter Rusland bagefter, siger Mikkel Vedby Rasmussen:

- Problemet for Putin er jo bare, at han ikke har investeret i et Rusland, der for alvor kan tage hul på de nye industrielle revolutioner med ny teknologi. Der er ikke et stort brandnavn i den her verden, der er 'made in Russia', siger han.

Andre lande er også i høj grad afhængige af indtægter fra naturressourcer som olie og gas, siger Henrik Breitenbauch:

- Men i modsætning til for eksempel Norge investerer Rusland ikke særlig meget i dets befolknings velfærd og uddannelse. Og når Rusland på et tidspunkt har solgt al gassen og olien, så er det svært at se, hvad Rusland skal leve af.

Foreløbigt har det dog ikke haft afgørende indflydelse på befolkningens holdning til præsidenten.

I den seneste måling fra analyseinstituttet Levada fremgår det, at 81 procent af de adspurgte russere bakker op om præsidenten.