Våbenlobbyen NRA står bag Trump efter nyt skoleskyderi - men hvem er de?
Våbendebatten i USA har i årtier været domineret af den stærke lobbyorganisation NRA. Men hvem er de? Og hvor meget magt har de i virkeligheden?
- Til alle politikere, der tager imod bidrag fra NRA: Skam jer!
Sådan lød det fra Emma Gonzales få dage efter skoleskyderiet i Parkland, der kostede 17 mennesker livet. Hun er vred. Vred over at en 19-årig mand lovligt kunne anskaffe sig en AR-15 riffel og dræbe hendes klassekammerater – og hun er ikke alene.
Tusindvis af amerikanere har i løbet af ugen været på gaden i protest over skoleskyderiet og politikernes manglende vilje til at handle.
Scenen er ikke ny. Langt fra.
Debatten om våbenloven blusser op hver gang, der er et nyt masseskyderi i USA. Men indtil videre har ingen af protesterne ført til væsentlige ændringer af den amerikanske våbenlovgivning – i høj grad takket være våbenlobbyisterne i National Rifle Association (NRA), der værner om den almindelige amerikaners ret til at bære våben.
Organisationen har omkring fem millioner medlemmer og stor politisk indflydelse. Men hvordan er NRA blevet så magtfuld?
- Udover medlemskontingenter fra fem millioner mennesker, så får de enorme biddrag fra våbenproducenter for deres lobbyvirksomhed. Og hvis du som politiker ikke har en god såkaldt ’rating' hos NRA, så giver de måske penge til en modkandidat, næste gang du stiller op til valg. Det sætter en skræk i livet på de fleste republikanske medlemmer af Kongressen.
Det fortæller USA-analytiker Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor i amerikansk historie ved Syddansk Universitet.
I 2016 tjente NRA i alt 433,9 millioner dollars. 30 af dem gik til Donald Trumps præsidentkampagne.
NRA var en hobbyforening
Den amerikanske nationale riffelforening blev grundlagt i 1871 med målet om at ”fremme og tilskynde til riffelskydning på et videnskabeligt grundlag”.
Det var en slags hobbyforening for jægere og konkurrenceskydning, som gik op i deres forfatningssikrede ret til at bære våben, men i et noget mere moderat niveau, end det vi ser i dag. Dengang var det heller ikke kontroversielt for præsidenter at være medlemmer. For eksempel var den demokratiske præsident John F. Kennedy selv medlem af NRA, indtil han i 1963 blev dræbt af to skud fra en riffel.
I 1977 gik NRA fra at være en hobbyforening den ene dag til et politisk værktøj den næste dag.
- Organisationen blev kuppet af nogle konservative aktivister, som så muligheden for at overtage kontrollen af en magtfuld organisation til at føre konservativ politik. Og det har de siden gjort med stor effektivitet ved at give biddrag til politiske kampagner, siger Niels Bjerre-Poulsen.
I dag er de imod enhver form for indskrænkning af adgang til håndvåben. Som den tidligere NRA-præsident, skuespilleren Charlton Heston, har sagt det - kan våben kun tages fra deres ejere på en måde:
- Fra mine kolde, døde hænder!
De har en massiv online platform. På deres hjemmeside kan man blandt andet få adgang til NRATV, organisationens egen online tv-kanal, donere penge og blive medlem.
- Vores rettigheder er under angreb mere end nogensinde før. Bliv medlem i dag, skriver de i brødteksten.
Våben til at bekæmpe masseskyderi
Med over 325 millioner indbyggere er USA det eneste sted i verden, hvor der er flere skydevåben, end der er folk. Og hvis du spørger NRA, så er det slet ikke nogen dårlig ting. Faktisk mener de, at der skal flere til, hvis man skal komme masseskyderierne til livs.
- Vores modstanderes tese om, at sikkerhed igennem våben gør os mere usikre, er fuldstændig latterlig. Hvis den påstand skulle være sand, så lad os fjerne våbnene alle steder fra. Lad os fjerne dem fra Det Hvide Hus, fra Kongressen og fra hele Hollywood, siger direktøren for NRA Wayne LaPierre.
Og netop dén pointe er fundamental for organisationen, fortæller Niels Bjerre-Poulsen.
- Hvis først de begynder at gå med på idéen om, at de her tragedier sker, fordi der er for mange skydevåben i omløb, så har de ligesom givet køb på deres grundlæggende logik: Nemlig at det, der skal til, er flere skydevåben.
Torsdag understregede Wayne LaPierre og NRA, at de støtter præsident Trumps forslag om at udstyre amerikanske lærere med våben.
USA’s mest magtfulde lobbyorganisation
NRA har hvert år udgifter for mere end 250 millioner dollars. Det svarer til 1,5 milliarder kroner. Mange af de penge går til politikere, der fører NRA-venlig politik.
Undersøgelser fra 2012 viste, at 98 procent af Kongressens republikanere – og 11 procent af demokraterne – på et eller andet tidspunkt i deres karriere har modtaget økonomisk støtte fra NRA. Det siger Jørn Brøndal, professor og leder af Center for amerikanske studier på Syddansk Universitet, til P1 Morgen.
Efter skoleskyderiet på Sandy Hook i 2012 var der ramaskrig.
20 børn og seks voksne blev dræbt af en 20-årig gerningsmand med en riffel af typen AR-15. Dengang sagde NRA’s direktør, at en bevæbnet vagt ville kunne have afværget tragedien.
Ved skoleskyderiet i Parkland forleden var det også en AR-15, der blev brugt. Her var der til gengæld en vagt til stede. Det kom desværre ikke de unge til gavn. Den bevæbnede betjent blev nemlig uden for skolen, mens Nikolas Cruz skød 17 elever og lærere indenfor.