Udland

Nu kommer regningen for Brexit, men Danmark vil ikke betale mere

Brexit slår et enormt hul i EU-budgettet, og nu begynder kampen om, hvem der skal betale mere. Danmark siger nej til at poste flere penge i EU.

I dag på et særligt topmøde i Bruxelles tager EU-landene hul på en kamp, som historisk hører til de mest betændte og mest langvarige: At blive enige om EU's flerårige budget.

Hvem skal betale mindre? Hvem skal betale mere? Og måske vigtigst af alt lige nu: Hvordan skal de 27 lande fordele regningen, når Storbritannien forlader Unionen?

Kommissionsformand Jean-Claude Juncker og EU's budgetkommissær, Günther Oettinger, på en konference den 8. januar 2018 om EU's næste flerårige budget.

- De fleste lande er indstillet på, at der skal betales mere til budgettet. Men til gengæld er de få lande, der er imod, mere determinerede end nogensinde, lyder det fra en højtstående EU-kilde over for TV 2 op til dagens topmøde mellem de 27 EU-lande, som er tilbage, når Brexit er en realitet.

Strammerlandene

Til de determinerede hører Danmark, som sammen med Holland, Sverige og Østrig hører til strammerlandene, der siger: "Ikke flere euro på budgettet."

Finansminister Kristian Jensen og Polens finansminister Teresa Czerwinska på et møde for EU's finansministre i Bruxelles den 20. februar 2018.

- Når EU bliver mindre, skal vores budget også blive mindre. Det princip, vi har haft, om, at man skal holde fast i en udgiftsramme på 1 procent af BNI (bruttonationalindkomst, red.) må også være vilkårene fremover, har finansminister Kristian Jensen tidligere udtalt.

Ifølge TV 2s oplysninger har den holdning ikke ændret sig, og det vil stort set være den samme melding, statsminister Lars Løkke Rasmussen kommer med til topmødet.

EU's budget bliver støvsuget for omkring 13-14 milliarder euro årligt på grund af Brexit, oplyser EU-Kommissionen. Derudover kommer man til at mangle penge til flere nye tiltag – for eksempel grænsebeskyttelse, migration, flygtninge i tredjeverdenslande, terrorbekæmpelse, sikkerhed og penge til mere EU-forsvar.

- Vi vil ikke lukke hullet via gæld. EU skal være rentabel, og derfor vil vi bede hver enkelt medlemsland om at betale lidt mere til budgettet, lød det fra EU's budget-kommissær, tyskeren Günther Oettinger for halvanden måned siden.

- EU koster én kop kaffe om dagen

Hans mere flamboyante chef, Kommissionsformand Jean-Claude Juncker, udtrykte det noget mere direkte:

Kommissionsformand Jean-Claude Juncker på et pressemøde i Bruxelles den 14. februar 2018.

- EU koster EU-skatteyderne én kop kaffe om dagen. Og jeg synes, Europa er mere værd end én kop kaffe om dagen.

Kommissionen har sendt en prøveballon til vejrs, hvor man har lagt op til at hæve EU's budget fra 1 procent af BNI til mellem 1,1-1,2 procent.

Kommissionen fremlægger først sit egentlige forslag i begyndelsen af maj. Men det, der allerede har været fremme, er, at man ønsker at udfylde halvdelen af Brexit-hullet ved besparelser og halvdelen med nye penge. Altså omkring seks-syv milliarder euro i besparelser og en saltvandsindsprøjtning med nye euro på det samme beløb.

Når det drejer sig om de nye opgaver, blandt andet terrorbekæmpelse, så mener Kommissionen, at langt de fleste af udgifterne hertil vil kræve nye penge (80 procent), mens 20 procent vil kunne klares ved besparelser.

Slag på tasken: 10 milliarder euro om året

Det er umuligt at forudsige, hvad de mange nye opgaver vil koste præcist, men kommissær Oettinger er kommet med et slag på tasken på 10 milliarder euro om året.

EU's budgetkommissær, Günther Oettinger, på et pressemøde i Bruxelles den 20. februar 2018.

Hvad skal der så spares på?

- Stort set alt, siger man fra Kommissionens side. Fredet er dog uddannelsesprogrammet Erasmus Plus samt forskning og innovation i det såkaldte Horizon 2020-program.

Men hvilket område, der skal holde mest for, når der skal skæres, er endnu ikke kommet frem. Og her kan der sandelig også blive kamp til stregen mellem de forskellige lande.

Frankrig har traditionelt fået en stor andel i landbrugsstøtte, mens en del af de østeuropæiske lande, deriblandt Polen og Rumænien, modtager en del fra EU's såkaldte strukturfonde, der har til formål at hæve de fattigere og mindre veludviklede EU-lande til et højere niveau.

Det britiske flag vajer foran Kommissionens hovedbygning i Bruxelles.

Hvor svær en magtkamp bliver kampen om budgettet for Danmark?

- Det er da klart, at Danmarks chancer for at sætte en bremseklods i budgettet er blevet mindre, når Storbritannien ikke længere er der til at slå fast, at de ikke vil betale et pund mere. Og da også lande som Tyskland og Frankrig - omend noget mere forsigtigt - har rykket sig over på den side af nettet, der er klar til at bruge flere penge, så er vores styrke blevet noget udhulet, siger en embedsmand i Bruxelles til TV 2.

Gravalvorlige

Men de fire 'sparer-lande' har ikke tænkt sig at opgive uden kamp. Som den hollandske finansminister just har sagt til Financial Times, så er hollænderne "gravalvorlige". Og dette handler, siger han, 'ikke blot om at være strategiske i en startfase'.

Det er de resterende tre lande i klubben enige i.

Første sværdslag begynder i dag. Forhåbentlig - siger de embedsfolk, der traditionelt gerne vil have tingene til at foregå i god ro og orden - uden at nogen allerede nu graver sig ned i skyttegrave.

Men når det handler om penge, så kan følelserne sagtens komme i kog. Det er der tradition for, og de kan koge længe.

Det seneste flerårige budget var man 29 måneder om at få på plads. Ambitionen er at gøre det noget hurtigere denne gang. Budgettet skal vedtages ved enstemmighed.

Hvilke lande er de største nettobidragsydere til EU-budgettet?

  1. Tyskland

    Nettobidragsydelse årligt: 96 mia. kr.

  2. Frankrig

    Nettobidragsydelse årligt: 61 mia. kr.

  3. Storbritannien

    Nettobidragsydelse årligt: 42 mia. kr.

  4. Italien

    Nettobidragsydelse årligt: 17 mia. kr.

  5. Holland

    Nettobidragsydelse årligt: 15 mia. kr.

Danmark ligger nummer 9 på listen over nettobidragsydere med 6 mia. kr.

 

Kilde: Kommissionen (2016-tal)

Hvilke lande er de største nettobidragsmodtagere?

  1. Polen

    Nettobidragsmodtagere årligt: 53 mia. kr.

  2. Rumænien

    Nettobidragsmodtagere årligt: 45 mia. kr.

  3. Grækenland

    Nettobidragsmodtagere årligt: 32 mia. kr.

  4. Ungarn

    Nettobidragsmodtagere årligt: 27 mia. kr.

  5. Tjekkiet

    Nettobidragsmodtagere årligt: 25 mia. kr.

Kilde: Kommissionen (2016-tal)