BLOG: Berlusconi er tilbage, og det vil være dumt at undervurdere ham

På tirsdag er han igen hovedpersonen i retsbygningen i Milano: Den 81-årige Silvio Berlusconi.

Smilet, der ikke vil forsvinde i italiensk politik, selvom smilet er hæftet stramt op af kosmetiske kirurger nu om dage.

I tidligere runder i retsbygningen i Milano var han hovedperson i sagen on Ruby Hjerteknuser – et kunstnernavn for en 17-årig marokkansk prostitueret, den gamle mand havde kendt.

I Italien er det forbudt at have seksuel omgang med prostituerede på under 18 år. Silvio Berlusconi fik en dom på syv års fængsel i 2013, men sagen blev senere droppet ved en appeldomstol.

En anden gang kørte der en skattesag imod ham inde i bygningen. Den betød, at han blev forbudt at indtage en politisk post før efter 2019.

Nu er hans sag en retssag mellem Berlusconis medieimperium Mediaset og den franske konkurrent Vivendi.

Det er en sag med milliarder på spil, der handler om skabelsen af et europæisk Netflix. Sagen finder sted i ugen op til det italienske valg den 4. marts, hvor Berlusconi spås et comeback.

Han kan ikke blive premierminister igen som et resultat af den gamle skattedom, men hans parti kan blive kongemager i forhandlingerne efter valget, og partiet ventes at få stor fremgang.

Silvio er tilbage på scenen med trut i basunerne, den største genkomst siden Jesu opstandelse, ifølge kætterske kommentarer.

Hans personlige formue er på godt 56 milliarder kroner, han ejer cirka 41 procent af Mediaset, Italiens største private medieorganisation, 53 procent af Mondadori, Italiens største forlag, ifølge The Financial Times.

Sidste år solgte han fodboldklubben AC Milan for 7,4 milliarder kroner. Hans familiemedlemmer sidder på nøgleposter i imperierne. Så han er ok på pengefronten.

Og nu er han tilbage i overskrifterne i valgkampen, den ukuelige hofnar, de fleste havde afskrevet til historiens affaldskurv. Han er igen sit lands hovedperson.

Silvio Berlusconi dukkede op på den politiske scene i begyndelsen af 1990-erne. Det var efter det store folkelige opgør, de ”rene hænders oprør” i Italien imod de gamle partier på både højre- og venstrefløjen, den ikke-fungerende stat og korruptionen. Snavsede hænder skulle vaskes rene. Forhåbningerne var store til en bedre fremtid med moderne, gennemsigtige og hæderlige politiske omgangsformer.

Berlusconi blev en politisk stjerne, han var ny i politik dengang, men ikke i pengeverdenen. Men han fremstod i 1990-erne som en nyskabelse i politik, netop fordi han ikke var professionel politiker, ligesom siden Donald Trump i USA.

Mange italienere sagde, at hvis han var så dygtig til at tjene penge til sig selv, så kunne han måske også være god til at tjene penge til Italien. Og dermed til dem.

Med tiden skuffede han, skønt han tit vandt valgsejre. Et længerevarende økonomisk opsving udeblev. Der blev ikke renset ud. Korruptionen forblev. Og han selv blev i stigende grad en pinlig klovn. Hans forhold til kvinder virkede grotesk, hvis ikke ligefrem kriminelt, i manges øjne.

Hans showbizz-stil blev mekanisk. Til sidst kunne italienerne ikke holde ham ud mere.

Ja, og han skrantede med dårligt helbred, han havde økonomiske problemer i striden med Vivendi – det er den, der skal i retten nu - konstant bøvl med konen, og ingen interesserede sig for ham politisk mere.

Italienerne har lidt under serier af skuffelser siden den nationale renselse i begyndelsen af 1990-erne: De ”rene hænder”, der aldrig blev rene. Der blev gjort op med det gamle politiske system dengang, men et nyt kom ikke til at fungere.

Der var lidt glimt af håb, da den unge socialist Matteo Renzi kom til i 2014 som den yngste premierminister nogensinde i Italien med samme unge optimisme som siden i Frankrig den unge Emanuel Macron. Men Renzi satsede galt og røg, nogle beskylder ham for storhedsvanvid.

Klovnen Grillos Femstjernebevægelse mobiliserede til ny protest imod det etablerede. Men de femstjernede revolutionære var ofte uduelige i praksis og ofte ligeså bløde i knæene over for korruption som de traditionelle politikere, italienere altid bliver snydt af.

Ja – og hvem kommer så op af hatten – pludseligt og uventet og i strålende topform? Ja, Berlusconi, den gamle kending, 81 år og parat, igen, igen, igen.

Det groteske er, at netop han i mange italieneres øjne repræsenterer sund fornuft og kontinuitet nu – fordi alle de andre spillere på den politiske scene er endnu mere groteske end selv Berlusconi.

En af hans venner siger til Financial Times:

- For et år siden var hans helbred dårligt. Bolleré (Vivendi) havde presset ham op imod muren, han havde problemer med sine forretninger og familien, det politiske system havde afskrevet ham som død. Men: NU er han tilbage i fin form.

Man skal aldrig undervurdere en hofnar. I Shakespeares dramaer, da er det narren, ”the clown”, der kommer ind på scenen til sidst og udlægger teksten inden tæppefald.

Således også i Italien. Han hedder Silvio Berlusconi.

”Send in the clowns”, som der står i sangen i musicalen 'A little Night Music' før tæppefald.