Udland

Dr. Schneiders spioner har indtaget Østberlin

De fleste danskere kender Brandenburger Tor og Checkpoint Charlie. Kun de færreste kender et nyt markant bygningsværk, som er skudt op midt i Berlin.

Det lignede på mange måder en mere moderne og knap så skræmmende udgave af den, der delte Berlin: En 400 meter lang og to meter høj lysebrun mur. Med lamper og overvågningskameraer prydede den i årevis Chausseestrasse i det centrale Berlin.

Inde bag murværket mellem Habersaathstrasse og Ida von Arnim Strasse blev der piloteret, gravet og regeret i næsten otte år, inden Forbundsrepublikkens dyreste bygningsværk nogensinde stod klar.

Hele 14.000 ens lignende vinduer, 20.000 tons stål, 135.000 tons beton og masser af hemmelighedskræmmeri skulle der til for at opføre det tyske udlandsspionages BND’s (Bundesnachrichtendienst) nye hovedkvarter i det gamle Østberlin.

Selv om bygningsværket ikke er til at overse, gemmer der sig masser af hemmeligheder bag hegnet. Dr. Schneiders spioner har indtaget Berlin!

Mesterspionen fra München

I virkeligheden hed han Gehlen, Reinhard Gehlen, manden, der i sin tid grundlagde BND og var efterretningstjenestens navnkundige chef de første mange år. Han fremstillede gerne sig selv som tillukket, mystisk og hemmelighedsfuld.

På de få billeder, der findes af ham i embeds medfør, optrådte han som regel iført solbriller, blød hat, overskæg og altså under dæknavnet Dr. Schneider. Den tidligere naziofficer lignede indbegrebet af en tysk militærmand fra en agentroman. Under Anden Verdenskrig stod Reinhard Gehlen i spidsen for ”Abteilung Fremde Heere Ost”, den tyske hærs spionageapparat på Østfronten.

I krigens sidste måneder begyndte den ambitiøse officer at planlægge sit liv efter det uundgåelige nederlag. Han overgav sig til amerikanerne og fik dem overbevist om, at her var en mand med uundværlig viden og kontakter. Han blev sat i spidsen for den amerikansk-finansierede spiontjeneste ”Organisation Gehlen”, som i 1946 rykkede ind i München-forstaden, Pullach, hvor nazisterne havde opført en større bebyggelse for deres øverste spidser, ”Reichssiedlung Rudolf Hess”.

Der skulle ikke gå længe, inden den kolde krig var en realitet, og hovedfjenden var det kommunistiske Sovjetunionen, så Gehlens spionapparat var guld værd. Hans organisation talte snart flere tusinde medarbejdere, og de overgik i 1956 til den nydannede Bundesnachrichtendienst, som Reinhard Gehlen blev chef for, stadig med base i det diskrete Pullach.

Netop overvågningen af det, der skete bag jerntæppet, især i ”det andet Tyskland”, DDR, havde indtil Berlinmurens fald i 1989 høj prioritet hos BND. Derfor ville det sikkert have moret Dr. Schneider at få lov at opleve, at den spionagetjeneste, han lagde grunden til, er rykket ind i Chausseestrasse og dermed ind i centrum af det, der før var det kommunistiske Østberlin.

Watergate i Berlin

Nu er spionerne så kommet til byen og det med manér. Når man i dag bevæger sig hen langs Chausseestrasse, så er det først og fremmest størrelsen, der springer i øjnene. Når indflytningen er overstået (den foregår i flere etaper), så er det meningen, at 4000 medarbejdere skal arbejde inde bag de skud- og afhøringssikre vinduer.

17 kvadratmeter er der afsat til et dobbeltkontor, lidt over dobbelt så meget til den øverste chef. Der er selvfølgelig egen parkeringskælder, og skulle strømmen gå, så er bygningskomplekset også forsynet med sit eget varme- og elværk.

I det hele taget er der tænkt meget på sikkerheden. Alligevel var det ved at gå galt, allerede inden de første medarbejdere var flyttet ind. For tilbage i foråret 2015 blev politiet tilkaldt, efter at man havde konstateret en omfattende vandskade. Fem vandhaner var nemlig blevet fjernet fra rengøringsrummene i de øvre etager, og resultatet var, at 10 kubikmeter vand løb ud i kanaler og hulrum og ødelagde for millioner af kroner. Politiet kunne ikke udelukke sabotage, hed det dengang i pressen, mens berlinerne morede sig over, hvordan et sådant ”Watergate” overhovedet kunne få lov at passere. 

Det var i øvrigt ikke første gang, byggeriet af spionhovedkvarteret havde været udsat for uheld. I 2011 stjal ukendte gerningsmænd de ellers så hemmelige byggeplaner, og året efter viste det sig, at fire kilometer udluftningsrør var blevet monteret forkert og måtte afmonteres. Hver gang med det resultat, at byggeriet blev endnu dyrere og endnu mere forsinket.

Det fik i sin tid miljøpartiet De Grønnes efterretningsekspert, Hans-Christian Ströbele, til at udbryde, at indflytningsdagen hos BND ”ikke var nogen god dag for de tyske skatteborgere”. Ifølge Ströbele er bygningen ”ikke bare kæmpestor og hæslig, men også uhyggelig dyr”.

På TV 2s spørgsmål om, hvorvidt vandskadehistorien giver efterretningstjenesten grund til at tro, at sikkerheden i bygningen er blevet kompromitteret, svarer BND’s talskvinde, ”at skaden skete før bygningen blev overgivet til BND”.

Altså må man håbe på, at spiontjenesten har sørget for at tjekke alle 260.000 kvadratmeter for skjulte mikrofoner.

Åbent hus i Chausseestrasse

At BND med adressen i Chausseestrasse har valgt at slå sig ned så centralt i den tyske hovedstad, er et brud med mange års traditionel tilknappethed.

Journalister, der har haft adgang til BND’s hidtidige hovedkontor i Pullach, beretter om stedet som den perfekte spionfilmkulisse med hemmelighedsfulde bygninger, tomme dørskilte, gøende vagthunde, bunkeranlæg og bil- og fodgængertunneller.

Alt det må indbyggerne i Berlin undvære. Med sine strenge geometriske former, så udstråler Chausseestrasse-komplekset samme anonyme og utilnærmelige charme som hovedkvarteret for et globalt pengeinstitut.

Trods de omfattende sikkerhedsforanstaltninger, så er flytningen til Berlin udtryk for, at tjenesten gerne vil vise ”mere åbenhed og gennemsigtighed”, som den forrige BND-chef Gerhard Schindler har forklaret. De tider er forbi, da tjenesten gemte sine anlæg under dæknavne som ”Lonosfæreinstituttet” eller ”Kontoret for skadesafvikling”.

I dag har spiontjenesten sin egen hjemmeside, hvoraf det fremgår, at man ikke bare forlader sig på ”human intelligence”, altså gode gammeldags spioner med og uden kunstigt skæg, ”sigint”, elektronisk aflytning, og ”Imint”, granskning af satellitbilleder og andre fotooptagelser. Som enhver moderne efterretningstjeneste betjener BND sig af ”OSINT” (Open Source Intelligence) fremgår det af hjemmesiden. Altså alle de oplysninger, man i vore dag kan hive ud af internettet og alle andre helt åbne kilder.

Som noget nyt vil BND også indrette et besøgscenter i på hjørnet af Chaussee- og Habersaathsstrasse. Det åbner til foråret 2019, og her vil man, fortæller talskvinden Isabelle Kalbitzer, kunne se en ”multimedie-udstilling om BND’s opgaver og beføjelser, om BND’s historie men også om BND som moderne arbejdsgiver”.

Her ligger humlen begravet. Også en hemmelig tjeneste som BND har brug for at træde ud af anonymiteten, først og fremmest for at kunne hverve nye medarbejdere til at rykke ind på skolebænken i netop Habersaathstrasse, hvor den tyske ”Skole for efterretningsarbejde”, spionskolen, praktisk nok ligger placeret.

De er ikke alene

Indtil videre er 700 kvinder og mænd flyttet ind i Chausseestrasse. Resten af de 4000 medarbejdere, der skal flytte til Berlin, følger efter i løbet af i år. Og trods anonymiteten kommer de helt sikkert ikke til at kede sig. For Berlin er blevet lidt af en spionrede for også udenlandske agenter og tjenester.

- Berlins situation kan sammenlignes med Wien under den kolde krig, lød det nærmest med stolthed i stemmen fra Berlin indenrigsminister, Torsten Akmann, for nylig.

Det er ikke bare BND-byggeriet, som bidrager til at forandre gadebilledet i denne ellers lidt triste del af Berlin. Flere ejendomme i Chausseestrasse er blevet renoveret eller revet ned til fordel for luksuslejligheder, og de handelsdrivende i gaden ser frem til at få de mange nye tilflyttere som kunder.

- Man er ikke i tvivl, når tre habitklædte mænd med sydtysk accent bestiller en Hefeweizen, beretter en værtshusindehaver i et interview med avisen Tagesspiegel.

Dr. Schneiders spioner har indtaget Chausseestrasse. Men en enkelt iværksætter har dog været nødt til at give op. ”Top Secret Café am BND” findes nemlig ikke længere, beretter avisens udsendte.

Indehaveren var simpelthen for tidligt ude. Milliardbyggeriets årelange forsinkelser gjorde det af med ham.