Donald Trump

KOMMENTAR: 13 russere tiltalt af amerikanerne - men hvad lærte vi af anklageskriftet?

Der er tale om et mellemled, ikke afslutningen på den særlige anklagers undersøgelse.

Den særlige anklager Robert Mueller er tydeligvis en mand, der kan lide at sende amerikanerne på weekend med et brag.

Denne gang i form af et anklageskrift, der tiltaler 13 russiske statsborgere for indblanding i den amerikanske præsidentvalgkamp ved hjælp af blandt andet bedrageri på internettet og groft identitetstyveri.

Hvorvidt de 13 tiltalte russere nogensinde bliver arresteret og stillet foran en domstol i USA er tvivlsomt. Det forekommer umiddelbart meget usandsynligt, at den russiske regering skulle indvillige til at udlevere de mistænkte.

Men med dagens tiltaler vil det som minimum blive sværere for de tiltalte at rejse og drive forretning uden for Ruslands grænser.

Tiltalerne bekræfter den russiske indblanding i den amerikanske valgkamp. En indblanding, der til at starte med havde som formål at erodere tilliden til det amerikanske demokrati, og sidenhen udviklede sig til et forsøg på at tilsværte primært Hillary Clinton og støtte Bernie Sanders og Donald Trumps præsidentkampagner.

Men anklageskriftet præciserer ikke, hvorvidt denne operation var orkestreret eller finansieret af den russiske regering. Der er altså ikke beviser for at skrive, at den russiske præsident Vladimir Putin er hjernen bag, om end der er meget, der tyder på den russiske regerings indblanding.

Af disse kendsgerninger skal man dog ikke drage den konklusion, at den russiske propaganda udelukkende var tænkt som en håndsrækning til Trump.

I så fald havde man næppe også støttet Bernie Sanders' præsidentambitioner og efter valget arrangeret både pro- og anti-Trump-møder. Denne dobbeltstrategi bekræfter snarere, at det egentlige formål primært var at underminere det politiske system, skabe yderligere splittelse i den amerikanske befolkning og torpedere Hillary Clintons præsidentdrømme.

Tiltalerne underminerer samtidig præsident Trumps ihærdige påstand, at der ikke er beviser for, at russerne blandede sig i den amerikanske valgkamp, og at Ruslandsundersøgelsen er en politisk ”heksejagt” imod ham.

Tværtimod bekræfter tiltalerne mange amerikanske efterretningsagenturers vurdering, at der var tale om en substantiel og sofistikeret russisk indblanding i præsidentvalgkampen. Det er dagens anklageskrift det mest veldokumenterede bevis på indtil videre.

Anklageskriftet giver ikke yderligere ammunition til de mange anklager om et samarbejde mellem Trump-kampagnen og russerne.

Ifølge vicejustitsminister Rod Rosenstein, der overser den særlige anklagers Ruslandsundersøgelse, ændrede den russiske propagandaoperation ikke præsidentvalgets udfald.

Ligeledes var de involverede amerikanske statsborgere ifølge anklageskriftet ikke vidende om deres kontakt med den russiske troldehær, der gemte sig bag falske amerikanske onlineprofiler og stjålne identiteter.

Det gælder også for de unavngivne ansatte i Trumps præsidentkampagne, der var i kontakt med troldehæren, der nævnes i anklageskriftet.

Man kan altså ikke udlægge af anklageskriftet, at der foregik et samarbejde mellem Trump-kampagnen og Rusland.

Men ligeledes kan man heller ikke drage den modsatte konklusion, at Trump og hans medarbejdere har rent mel i posen.

På Twitter var mange Trump-støtter hurtigt ude og deklarere, at dagens tiltaler frikender Trump og hans kampagne. Det kan ikke pointeres nok, at man ikke kan drage den konklusion af anklageskriftet.

Dagens tiltaler er et mellemled i den særlige anklagers Ruslandsundersøgelse, ikke afslutningen på selvsamme. Det gjorde vicejustitsminister Rod Rosenstein, manden der udpegede Mueller som særlig anklager tilbage i maj 2017, klokkeklart på sin pressekonference.

Så når præsidenten hurtigt er ude på Twitter og pointerer, at den russiske kampagne startede lang tid før, han annoncerede sit præsidentkandidatur; at valgresultatet ikke var influeret; og at der ikke havde været aftalt spil mellem Trump-kampagnen og Rusland, har han kun delvis ret.

Trump har ret i de første to observationer, men hvorvidt han taler sandt med hensyn til et muligt samarbejde med russerne, ved vi fortsat ikke. Vi ved, at der har været et komplot mod Amerika, men vi kender ikke alle involverede parter endnu.

Svaret blæser fortsat i vinden, og vi må væbne os med ro og vente på Robert Muellers næste anklageskrift – uanset hvor nervepirrende det er.