20 år efter sin død vækker engelsk politiker stadig vrede

Enoch Powell holdt i 1968 en berømt og berygtet tale, hvor han advarede mod masseindvandring.

Der er ballade i den midtengelske by Wolverhampton. Nogle i byen vil have en mindeplade sat op for den afdøde politiker Enoch Powell. Han døde i 1998.

Andre har lavet en underskriftsindsamling imod planerne, skriver Birmingham Mail.

Mindeplader i England er runde, lyseblå med hvid skrift og af porcelæn. Normalt er de ukontroversielle og findes allevegne. Der kan stå på en mindeplade på en husmur, at her boede f.eks. Siegmund Freud fra 1938-39 osv. De er en markering til interesserede om, at her i dette hus, der boede engang en kendt person.

Enoch Powell var mangeårigt parlamentsmedlem for Wolverhampton for det konservative parti. Oprindeligt en respekteret, landskendt politiker.

Men så i 1968 holdt Enoch Powell en berømt tale, rivers of blood-talen, om ”floder af blod”, der rystede hele det forenede kongerige og skubbede ham ud af det pæne politiske selskab. Han blev fyret fra det konservative skyggekabinet, røg ud af partiet, der var store for- og imod-demonstrationer imod ham alle vegne.

Citatet om blodige, svulmende floder hentede den klassisk dannede Enoch Powell fra Vergils ”Æneiden”. I talen sagde han, og citerede, at han ”som romeren så floden Tiber skumme med meget blod”. Han havde været professor i græsk og latin i Australien, inden han blev politiker.

Den ildevarslende advarsel lød imod masseindvandring fra Afrika. Indvandring på det plan ville kun føre til blodige sammenstød i England mellem forskellige typer mennesker, mente Enoch Powell.

Nyligt uafhængige østafrikanske stater, især Kenya og Uganda, havde indført nationale pas til alle sine borgere. Så de borgere, der havde britiske Commonwealth-pas, de skulle nu skifte dem ud med afrikanske pas og vise deres loyalitet med de ny afrikanske stater på den måde.

Asiater ville ikke være afrikanere

Der boede millioner af asiater i de lande, især indere. De ville ikke være borgere i de nye afrikanske stater. De frygtede diskriminering fra det afrikanske flertals side, tab af ejendomme, demokratiske rettigheder og retssikkerhed. Mange var veluddannede og velhavende i forhold til afrikanerne. De havde ofte støttet briterne i uafhængighedskrigene. Intet under, de gerne ville ud. Hurtigt.

De ville ikke til Indien og Pakistan. Deres forfædre var udvandret derfra til Afrika, ofte for mange generationer siden. De havde ingen bånd til Asien og havde aldrig været der.

Så de kom til Storbritannien, hundredtusindvis af dem. Hver dag. En folkevandring. Byer som Wolverhampton, Birmingham og Leicester fik fra den ene dag til den anden store asiatiske befolkningsgrupper. Der var jobs i især bil- og tekstilindustrien i de byer dengang. I dag er der asiatisk flertal i Birmingham og Leicester.

Det så Enoch Powell som problematisk. Han mente, at det ville skabe problemer og ødelægge samfundets sammenhængskraft med så store, anderledes mindretal i engelske byer – måske en dag flertal.

Han røg helt ud af det gode selskab dengang i 1968. Mange opfattede hans sprogbrug som bevidst ophidsende og med racistisk undertone.

Det er i dag interessant at tænke på, at den slags advarsler er blevet mainstream nu, i alle europæiske lande. Det kan godt være, at advarslernes sprogbrug ikke er så farvestrålende som hans dengang. Ikke alle vore dages udlændingeordførere kan som Enoch Powell citere græske og latinske poeter. Men det er blevet helt legitimt at advare imod og prøve at bremse store bølger af oversøiske indvandrere, uden det forårsager oprør og fordømmelse.

Så Enoch Powell sidder formodentlig oppe i Himlen, hvis han da røg derop i 1998, og siger: ”I kan se, hvad jeg advarede imod i 1968: Det er problematisk med så mange fremmede, floderne i Europa svulmer … ikke med blod endnu. Men vent og se”.

Modstandere vil ødelægge mindeplade

At der stadig er briter, der synes, at Enoch Powell dengang piskede en farlig stemning op imod gæstfrihed overfor mennesker i nød, det tyder balladen i Wolverhampton på. Kontoret, der står for mindeplader i byen, har modtaget trusler, skriver The Telegraph. Hans modstandere i dag siger, at de vil vandalisere hans blå mindeplade, hvis den kommer op. Han skal ikke hædres! Andre, at de ligefrem vil sørge for at få den taget ned, hvis den kommer op på en husmur.

Kommentarerne fra udvalget for mindeplader i Wolverhampton varierer. En siger, at Enoch Powell i hvert fald satte Wolverhampton på landkortet! En anden siger, at Enoch er en historisk person, og man skal ikke pletrense historien. Så han skal have sin plade.

En tredje foreslår, at mindepladen bliver anbragt fem meter oppe fra gadeplan. Normalt bliver de sat tre meter oppe. Men hvis den kommer fem meter op, så bliver den sværere at komme op og ødelægge. Ja, og så et overvågningskamera.

Historien trækker lange spor. Endnu ikke – i Wolverhampton i hvert fald – spor af blod.