Udland

Mødre fra 'Europas terrorhovedstad' forsøger at redde deres børn

Belgisk-marokkanske Hafsa Benamar kæmper for at forhindre radikaliseringen af Molenbeeks unge. TV 2

Frygten for de unges radikalisering er en del af hverdagen i Bruxelles-bydelen Molenbeek. Men en lille gruppe mødre går til kamp mod ’ondskaben’.

- Han tog til Syrien. Papirerne blev hos forældrene, så han tog ikke engang sit pas med. Han tog afsted i maj 2012, og han døde i august 2013, fortæller Hafsa Benamar til TV 2.

Hun taler om sin kusines 15-årige søn, der drog til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat. Og selv om ordene er næsten klinisk faktuelle, ser man tydeligt sorgen i de mørke øjne bag brilleglassene.

Hafsa Benamar, skuespiller i stykket

- Det var fra den ene dag til den anden. Og det var først efter tre måneder, at han ringede til sine forældre og fortalte dem, at han var i Syrien, siger den 42-årige kvinde.

Et år senere blev drengen dræbt i kamp. Familien så ham aldrig igen.

Kvindernes egne historier

Siden da er frygten for de unges radikalisering blevet en del af hverdagen, men Hafsa Benamar har taget kampen op.

Hun er gået sammen med andre bekymrede mødre fra Bruxelles-bydelen Molenbeek om at lave et teaterstykke, der handler om, hvorfor deres unge bliver radikaliseret.

Louiza Amzighar og Hafsa Benamar spiller ægtepar i stykket

Stykket har en professionel instruktør fra Holland, men det er kvindernes egne historier, der er den røde tråd.

Og da TV 2 en mørk vinteraften møder Hafsa og hendes medskuespillerinder, har de stort set alle historier at fortælle, der gør ondt langt ind i sjælen: Nevøer, naboer, bekendte fra kvarteret. Listen over dem, der er kommet på afveje, er lang.

- Han ændrede opførsel mod alle

Også Hafsas egen søster kan fortælle om angsten for at miste et barn til religiøs fanatisme. Det var lige ved at gå galt for hendes yngste søn:

Hafsa Benamars søster fortæller, hvordan det var lige ved at gå galt for hendes søn.

- Jeg begyndte at lægge mærke til, at han ændrede opførsel mod alle. Han blev mere alvorlig, han smilede ikke længere, og på et tidspunkt begyndte vi at spørge os selv, hvad der mon var i gang med at ske med ham, fortæller kvinden, som er mor til to store drenge.

Den yngste søn kom i dårligt selskab i Molenbeek, men hun fik heldigvis fat i ham, før det gik galt.

- Det er folk, der er meget ældre, der udnytter de unges naivitet til at omvende dem til deres egne formål. Det, der bekymrede mig mest var, at han skulle tage til et land, hvor der er en krig, som ikke har noget med ham at gøre. Og at han skulle gøre noget ondt, fortæller hun.

- De unge tror jo virkelig, at man har brug for dem derhenne (i Syrien, red.). De tror virkelig, at de kan løse problemerne.

Molenbeek: ’Europas terrorhovedstad’

Fælles for kvinderne i teatergruppen er, at de alle bor i Molenbeek, den socialt belastede Bruxelles-bydel, der har fået ry for at være en rede for radikal islam.

Med et stort marokkansk mindretal og en ungdomsarbejdsløshed på over 30 procent har islamistiske hadprædikanter i årevis kunnet øve indflydelse på de unge, der faldt udenfor systemet.

Place Communale, Molenbeeks centrale plads, var hjemsted for blandt andet Abdeslam-familien.

Mange mener også, at situationen i dag skyldes årtiers manglende politisk vilje til at adressere den spirende islamisme i bydelen.

Molenbeek blev for alvor verdenskendt som ’Europas terrorhovedstad’ i 2015, da den viste sig at være hjemsted for intet mindre end fire af de terrorister, der slog 130 mennesker ihjel i Paris fredag den 13. november.

Mandag skal Salah Abdeslam, den formentlig eneste overlevende fra attentatet i Paris, for retten i Bruxelles. Her blev han fanget, efter fire måneder på flugt, få hundrede meter fra sit barndomshjem.

Også Mohamed Abrini, den ene af de fem terrorister, der den 22. marts 2016 slog 32 mennesker ihjel i Bruxelles’ lufthavn og på en metrostation, kommer fra Molenbeek.

Bydelen har desuden fostret 47 syrienkrigere. Til sammenligning er mindst 150 mennesker siden 2012 udrejst fra Danmark til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat. Sådan lyder de seneste tal fra PET’s Center for Terroranalyse.

Det vil sige, at der for hver tredje danske syrienkriger er en syrienkriger fra Molenbeek. Bydelen har knap 100.000 indbyggere.

- Det skulle eksplodere, før man gjorde noget

Nu forsøger kvinderne i Molenbeek selv at tage hånd om problemerne, og teaterstykket er både en form for selvterapi og et pædagogisk kursus.

Mellem scenerne beder den hollandske instruktør publikum tage stilling til, hvordan de selv ville have håndteret konflikten i den givne scene. Og nogle gange bliver medlemmer af publikum bedt om at spille med for at vise, hvordan man bør have gjort.

Louiza Amzighar spiller bekymret mor i stykket

Formålet er, at forældrene skal blive bedre til at håndtere de unges problemer, inden det er for sent:

- Mit inderste ønske er, at folk ser dette stykke og derefter tænker sig om og er mere forsigtige med deres børn, siger 52-årige Louiza Amzighar, som også er skuespiller i stykket. Hun kom til Molenbeek fra Marokko som toårig.

Det handler nemlig om at redde det, hun kalder Molenbeeks ’tabte generation’: Indvandrernes efterkommere.

Louiza Amzighar fortæller om 'Molenbeeks tabte generation'

- Vi har ikke fulgt dem og givet dem muligheden for at få deres plads i det land, de er født i, og være ligestillet med landets indbyggere. … Nu er man ved at indse, at man skal gøre noget ved problemet. Men det har skullet eksplodere, før man gjorde noget, siger hun.

Hun kendte både Salah Abdeslams og Mohamed Abrinis forældre personligt. Men i dag er begge familier flyttet fra Molenbeek og ingen ved, hvor de er.

For hende er teaterstykket en måde at kæmpe for de fremtidige generationer på.

- Hvis ikke vi bekæmper denne plage, så vil den vokse og vokse og nå vores børnebørn og vores naboer. Og det er værre end krig, det er en usynlig plage. Det gør mig bange, siger Louiza.

- Hun tror, hendes søn stadig er levende et sted

For Hafsa Benamar gælder kampen lige nu mest af alt hendes kusine.

Hafsa Benamars kusine mistede sin søn, da han drog til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat.

Selvom det er over fire år siden, sønnen forsvandt i Syrien, er hun stadig ikke kommet sig over chokket.

- Man fortalte hende, at han var død, men dybt indeni følte hun, at han stadig var levende. Og stadig nu fortæller hun mig, at hun er sikker på, at hendes søn er levende et eller andet sted, siger Hafsa om sin kusines store sorg.