Udland

Tre amerikanske præsidenters taler, der ændrede historiens gang

Abraham Lincoln, George W. Bush og James Monroe har alle i deres prædidenttid holdt State of the Union-taler, der har været skelsættende for verdenshistorien.

State of the Union-talerne har gennem historien formet, udfordret og forandret USA. Nu skal Trump give sit første bud på ’rigets tilstand’.

Klokken 3 onsdag morgen dansk tid går den amerikanske præsident Donald Trump på talerstolen foran medlemmerne af Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus, for at holde årets største tale:

State Of The Union.

Talen er en årlig begivenhed, hvor præsidenten giver en status på landets tilstand, deraf navnet, og samtidig kigger fremad og fremlægger sine ønsker og prioriteringer for det kommende år.

State of the Union-talen kan bedst sammenlignes med statsministerens nytårstale, og den varer som regel lidt over en time.

Når præsidenten har talt, kommer oppositionen med et modsvar. I år er det Joe Kennedy III (ja, fra dén Kennedy-klan), der leverer Demokraternes svar.

Kongressens medlemmer byder traditionen tro præsidenten velkommen med store klapsalver.

Når Trump taler, bliver det nummer 227 i rækken af taler. Den første tale til nationen blev holdt af USA's første præsident, George Washington, den 8. januar 1790.

I mere end 100 år (1801-1913) var talen egentlig ikke en tale, men i stedet et dokument, som præsidenten sendte til Kongressen. Det lavede Woodrow Wilson om på i 1913, og siden har de fleste præsidenter talt i Kongressen.

Jimmy Carter var i 1981 den sidste præsident, der afleverede en skreven tale (i øvrigt en rekordlang én af slagsen på over 30.000 ord).

Mange af talerne er blevet gemt i digitale arkiver, og derfor er det muligt at se de bevingede ord – her er det starten på John F. Kenndys tale fra 1962:

John F. Kennedys tale slog en dyster grundtone an i den amerkanske befolkning.

Den årlige tale bliver tv-transmitteret, og flere hundrede millioner mennesker i USA og verden over følger med.

Men talen er ikke kun en stor mediebegivenhed og en mulighed for at udstikke en politisk kurs uden at blive afbrudt – den er også et krav i den amerikanske forfatning:

- Præsidenten skal fra tid til anden give kongressen information om nationens tilstand, og anbefale til deres overvejelse sådanne tiltag, som han skønner nødvendige og påkrævede.

Når Donald Trump i nat taler til nationen, er det ved en begivenhed, der flere gange tidligere har udviklet, udfordret og forandret amerikansk politik – og dermed også verden.

USA-analytiker Mirco Reimer-Elster giver her tre eksempler på State Of The Union-taler, der har cementeret deres plads i historiebøgerne:

1. Abraham Lincoln og slaveriet, 1. december 1862

Der havde været mange andre vigtige taler at vælge imellem, men jeg synes, at Abraham Lincolns andet årlige budskab – hans State of the Union-tale strengt taget - fortjener at blive nævnt her.

Lincolns tale kom i kølvandet på, at syv sydstater havde forladt Unionen og oprettet Amerikas Konfødererede Stater som konsekvens af Lincolns indsættelse i marts 1861.

I sin indsættelsestale havde den nye præsident afvist at gribe ind over for slaveriet i et forsøg på at appellere til Unionens sammenhold.

Også efter udbruddet af Den Amerikanske Borgerkrig en måned senere erklærede Lincoln gentagne gange, at hans primære mål ikke var at afskaffe slaveriet, men at redde Unionen.

Lincolns tale kom i kølvandet på, at syv sydstater havde forladt Unionen og oprettet Amerikas Konfødererede Stater som konsekvens af Lincolns indsættelse i marts 1861.

I den forbindelse blev der blandt andet udarbejdet planer for en langsigtet frigivelse af slaver, der indebar erstatning til slaveejerne.

Da Lincoln leverede sit andet ”årlige budskab” til Kongressen den 1. december 1862, fremlagde præsidenten fortsat planer om økonomisk kompensation til stater, der ville afskaffe slaveriet.

Der var med andre ord tale om en præsident, der prøvede at opbygge et pragmatisk og først og fremmest praktisk og økonomisk argument fremfor et moralsk mod slaveriet.

Men der var også én afgørende forskel: Lincoln argumenterede for, at der var en klar forbindelse mellem afskaffelsen af slaveriet og Unionens sammenhold. Som Lincoln formulerede det i talen: "Uden slaveri kunne dette oprør aldrig have eksisteret; uden slaveri vil det ikke kunne fortsætte”.

Lincolns tale var en manifestering af det holdningsskifte, der havde fundet sted hos præsidenten i løbet af 1862, og som efter det blodige Slag ved Antietam havde udmøntet sig i Emancipationsproklamationen.

Her havde Lincoln proklameret, at slaveriet ophæves med virkning fra 1. januar 1863 i de "oprørske områder", det vil sige i områder, der var kontrolleret af Sydstaterne, og at tidligere slaver ville blive rekrutteret til Nordstaternes hær.

Lincoln bekræftede dermed i sin anden statusrapport til nationen sin intention om at gøre en ende på slaveriet.

To år senere blev den 13. ændringsparagraf til USA's forfatning om slaveriets ophævelse fremsat og vedtaget – 237 dage efter, at Abraham Lincoln som den første amerikanske præsident var blevet dræbt i embedet.

Holdningen til slaverispørgsmålet kostede Lincoln livet, men udødeliggjorde ham som USA's største præsident nogensinde.

2. George W. Bush og spadestikket til ”Bushdoktrinen”, 29. januar 2002

Fire en halv måned efter terrorangrebene den 11. september 2001 leverede George W. Bush sin første State of the Union-tale til nationen den 29. januar 2002.

En stærk tale, som Bush startede med de nu ikoniske ord: "Som vi samles i aften, er vores nation i krig, vores økonomi er i recession, og den civiliserede verden står over for hidtil usete farer. Alligevel har Unionens tilstand aldrig været stærkere."

Det var også i denne tale, at præsidenten udråbte Nordkorea, Iran og Irak som ”ondskabens akse”. Talen illustrerer, hvordan amerikanske præsidenters dagsorden kan blive kapret af uforudsete begivenheder.

Under 2000-valgkampen havde Bush advokeret for en mere snæver definition på USA's nationale interesser og havde i løbet af sit første år i embedet trukket USA ud af en række internationale aftaler og konventioner.

Fire en halv måned efter terrorangrebene den 11. september 2001 leverede George W. Bush sin første State of the Union tale til nationen den 29. januar 2002.

Terrorangrebene kaprede Bushs præsidentskab og gav det ét nyt overordnet formål: ”Krigen mod terror”. Bushs første tale til nationen eksemplificerer dette markante skift.

Talen var ydermere det første spadestik til det, der i kølvandet på Bush-administrationens lancering af USA's nationale sikkerhedsstrategi i september 2002 blev kendt som Bushdoktrinen.

En reaktion på terrorangrebene, hvori Bush-administrationen lancerede en ny forsvarsdoktrin, der fastslog USA's ret til at anvende præventive angreb for at sikre nationens sikkerhed og en bestræbelse på at sprede demokrati, frihed og sikkerhed i særligt Mellemøsten.

Skabelonen, som Bush introducerede i sin første State of the Union-tale, var med andre ord et opgør med den traditionelle tankegang i amerikansk udenrigspolitik, der havde lagt vægt på afskrækkelse (deterence) og inddæmning (containment). Det var disse nye rammer, der udgjorde rammen bag den præventive invasion af Saddam Husseins Irak knap et år senere.

3. James Monroe og ”Monroedoktrinen”, 2. december 1823

I sin syvende tale til nationen den 2. december 1823 fremlagde USA's femte præsident James Monroe en udenrigspolitiks doktrin, der sidenhen er blevet kendt som Monroedoktrinen.

Doktrinen, der primært var blevet udarbejdet af Monroes udenrigsminister og senere præsident John Quincy Adams, gik i alt sin enkelthed ud på, at Nord- og Sydamerika skulle være fri for ydre, på daværende tidspunkt primært europæisk, indblanding.

Herunder kan du se optakten til den seneste State of the Union-tale - Barack Obamas sidste som præsident: 

Monroe lovede, at USA ville holde sig neutral i europæisk politik og respektere etablerede kolonier, men ikke ville acceptere fremtidig kolonisering eller indblanding i Nord- og Sydamerika.

Der var med andre ord tale om et forsøg på at beskytte de mange nyetablerede og dermed sårbare regimer i Nord- og Sydamerika i starten af 1800-tallet, samtidig med at Monroe slog fast, at Nord- og Sydamerika lå i USA's interessesfære.

En tankegang, der skulle vise sig at holde ved i mere end halvandet århundrede efter Monroe ytrede ordene første gang. Det kan man vist kalde langtidsholdbart.

Trumps første tale

Det er med ovenstående historiske ballast, at Donald Trump klokken tre dansk tid indtager talerstolen. 

Trump bliver nummer 227 til at holde denne tale for Kongressens to kamre. Video: Karoline Lunddal Dam

Så hvad kommer han til at lægge vægt på i sin første State of the Union-tale?

Det spekulerer næsten samtlige amerikanske medier på lige nu.

Lyn-analyse

I substansen vil talen sandsynligvis minde meget om den tale, Trump holdt i Davos i sidste uge, som blev godt modtaget.

Vi kan forvente en skåltale, der fremhæver, at økonomien fortsat er godt kørende, Trumps America First udenrigspolitik virker, og at landets handelsaftaler skal forbedres, USA’s grænser skal sikres, Amerikas infrastruktur forbedres, og nationens immigrationssystem reformeres.

Men også en tale, der kommer i kølvandet på den kortvarige nedlukning af det føderale statsapparat og fortsatte diskussioner om budgetloven og immigrationsprogrammet DACA.

Talen har på forhånd fået temaet "Opbygningen af et sikkert, stærkt og stolt Amerika", og ifølge nyhedsbureauet Reuters, der referer til en briefing fra en ansat i Det Hvide Hus, vil den fokusere på fem af Trumps kerneområder: job, infrastruktur, immigration, handel og sikkerhed.

Lad os kigge på hvert enkelt punkt, som de er udlagt af Reuters:

Job

Trump vil – forventes det – tale om sin store politiske sejr, skattereformen, og om et aktiemarked i fremgang. Der er rekordlav arbejdsløshed for blandt andre afroamerikanere og kvinder i USA, og det vil Trump bruge til at ’gøre det klart, at alle befolkningsgrupper drager fordel af hans præsidentskab’.  

Infrastruktur

Et af Donald Trumps valgløfter var at genopbygge landets nedslidte infrastruktur. Han har bevilliget 1,7 trillioner dollars til projektet, men har endnu ikke afsløret mange detaljer om fremgangsmåden.

Præsidenten vil ikke gå i detaljer med planen, der har støtte fra begge partier, men den vil være et tema i talen.

Immigration

Ifølge Reuters vil Trump tale for at lade de såkaldte ’Dreamers’ – altså en gruppe immigranter, der kom ulovligt til USA som børn – blive i landet. Men han vil til gengæld insistere på, at lovgiverne stemmer for at betale for den grænsemur ved USA’s sydlige grænse, som var et af Donald Trumps største valgløfter.

Dreamers er unge immigranter, der er kommet til USA ulovligt som børn.

Det forslag – eller byttehandel, om man vil – er blevet kritiseret fra flere kanter, og flere demokratiske politikere har inviteret ’Dreamers’ til at overvære talen som deres gæster i Kongressen.

Handel

Amerikansk handelspolitik har været en hjørnesten i Donald Trumps politik, og han har flere gange harceleret over, at andre lande sælger mere til USA, end USA eksporterer til dem.

Derfor vil han i talen insistere på ’retfærdige og gensidigt fordelagtige’ handelsaftaler.

Trump har for nylig udtalt til Reuters, at han vil tale om handelsbalancen med Kina i sin tale.

Sikkerhed   

Talen kommer ifølge Reuters mest til at dreje sige om indenrigspolitik, men Trump vil betone behovet for flere midler til militæret, og samtidig vil han komme ind på de største trusler i verden – inklusive Nordkoreas atomprøvesprængninger og testaffyringer af interkontinentale, ballistiske missiler.  

Når Trump holder sin State of the Union-tale i nat klokken 03.00 dansk tid bliver det med fokus på USA's positive udvikling økonomisk, og Trumps ønske om en immigrationsaftale. Video: Karoline Lunddal Dam

Herunder har vi samlet fem af de største citater fra State of the Union-talerne gennem tiden:

Fem historiske citater fra State of the Union-taler

  1. Abraham Lincoln, 1. december 1862

    Abraham Lincoln.

    Den flammende prøvelse, som vi gennemgår, vil ære eller vanære os ned til seneste generation. Ved at give slaverne frihed, sikrer vi frihed til de frie – retskafne i både hvad vi giver, og I hvad vi bevarer.

    Vi vil ædelt redde eller nederdrægtigt miste Jordens sidste, bedste håb. Andre metoder kan lykkes; denne måtte ikke fejle. Denne måde er simpel, fredelig og generøs, retfærdig – verden vil til evig tid hylde den, og Gud vil til evig tid velsigne den.

  2. Franklin D. Roosevelt, 6. januar 1941

    Franklin D. Roosewelt var også en amerikansk præsident der tog de nye medier til sig. Han var den første til at tale på nationalt tv.

    I den fremtid, som vi søger at sikre, ser vi frem mod en verden, der er baseret på fire grundlæggende menneskelige friheder. Den første er ytringsfriheden – over hele verden. Den anden er friheden til, at alle kan tilbede Gud på deres egen måde – over hele verden.

    Den tredje er friheden fra mangel – hvilket i praksis betyder økonomiske aftaler, der vil sikre alle nationer et sundt liv i fredstid for alle dens indbyggere overalt i verden. Den fjerde er friheden fra frygt – hvilket i praksis betyder en verdensomspændende nedrustning til et punkt og på så grundig vis, at ingen nation vil være i stand til at udøve fysisk aggression mod en nabo – noget sted i verden.

  3. Richard Nixon, 30. januar 1974

    Nixon

    Jeg vil gerne komme med en personlig kommentar om en sag, der har givet anledning til stor bekymring blandt alle amerikanere i løbet af det seneste år. Jeg taler naturligvis om den såkaldte Watergate-sag.

    Som I ved, har jeg frivilligt givet den særlige anklager en hel del materiale. Jeg mener, at jeg har givet ham alt det materiale, som han har brug for, for at afslutte sin efterforskning og for at rejse tiltale mod de skyldige samt rense de uskyldige. Det er på tide, at den efterforskning og andre efterforskninger af sagen bliver afsluttet.

    Et år med Watergate er nok.

  4. Bill Clinton, 23. januar 1996

    Clinton

    Vi ved, at et stort statsapparat ikke har alle svarene. Det store statsapparats æra er ovre. Men vi kan ikke gå tilbage til en tid, hvor vores borgere måtte klare sig selv. I stedet skal vi bevæge os fremad som ét USA, én nation, der arbejder sammen for at klare udfordringerne i fællesskab.

  5. George W. Bush, 29. januar 2002

    Bush

    Stater som disse og deres terroristallierede udgør en ondskabens akse, der bevæbner sig for at true verdensfreden. Ved at bestræbe sig efter at skaffe masseødelæggelsesvåben udgør disse regimer en alvorlig og voksende fare.

    De kan udstyre terrorister med disse våben og derved give dem midler, der står mål med deres had. De kan angribe vores allierede eller afpresse USA. I alle de tilfælde ville prisen for ligegyldighed være katastrofal.

Kilde: POLITICO