Vores klode har aldrig været tættere på dommedag.
Det er konklusionen hos organisationen Bulletin of the Atomic Scientists, der i 71 år har bestyret dommedagsuret.
På en pressekonference afholdt i Washington torsdag afslørede organisationen, at uret i år er rykket et halvt minut frem, så klokken på dommedagsuret nu er to minutter i midnat.
Kun én gang tidligere i historien har forskerne vurderet, at verden var så tæt på dommedag. Det var i 1953, da USA og Sovjetunionen udførte prøvesprængninger af termonukleare våben.
Når organisationen alligevel mener, at dommedag aldrig har været tættere på, er det fordi, at der nu - udover truslen fra atomvåben - også er den lurende trussel fra klodens klimaudfordringer.
- At kalde verdensituationen omkring atomvåben alvorlig er at undervurdere faren - og dens aktualitet. Nord Koreas atomvåbenprogram så ud til at vise bemærkelsesværdig fremgang i 2017 og øger faren for sig selv, andre lande i regionen og USA, skriver Lawrence M. Krauss og Robert Rosner, to fysikere fra Bulletin of the Atomic Scientists, i et indlæg publiceret af Washington Post torsdag.
Bulletin of the Atomic Scientists blev etableret i 1945 af en gruppe forskere, ingeniører og andre eksperter, der var med til at udvikle atombomben under det amerikanske Manhattan-projekt.
Længst fra dommedag i 1991
De 'startede' det berygtede dommedagsur i 1947 for på en letforståelig måde at vise, hvor tæt menneskeheden, ifølge dem selv, var på en udslettelse.
Siden da har de rykket på viseren 19 gange.
I 1969 underskrev verdens nationer, bortset fra Israel, Indien og Pakistan, den store ikke-spredningsaftale, der bremsede spredningen af nukleare våben. Her blev dommedagsuret sat til 10 minutter i midnat.
I 1991 rykkede Bulletin of the Atomic Scientists viseren til 17 minutter i midnat, da USA og Sovjetunionen underskrev aftalen om reduktion af strategiske våben.
Op gennem halvfemserne vakte spredningen af atomvåben global bekymring. Indien og Pakistan foretog deres første atomprøvesprængninger i 1998, og Iran blev i 2002 afsløret i et 18 år langt, hemmeligt atomprogram. Samtidig udråbte Nordkorea sig selv til atommagt. Alt imens rykkede viseren på dommedagsuret tættere på midnat.
Trump spiller afgørende rolle
Efter to år med "hele" tre minutter til midnat konstaterede videnskabsfolkene sidste år, at der nu kun var to og et halvt minut igen.
Organisationen opfordrede sidste år folk til at kræve handling fra deres ledere for at inddæmme afbrænding af fossile brændstoffer og for at standse udvikling af mere moderne atomvåben, der bringer vor planet i fare.
Bulletin of the Atomic Scientists lagde sidste år ikke skjul på, at Donald Trumps indsættelse som amerikansk præsident var tæt forbundet med, at vi nu var kommet nærmere et dommedagsscenarie:
- Han har fremsat ubetænksomme henvisninger til at udvide det amerikanske atomvåbenarsenal. Han har udvist bekymrende tilbøjelighed til at se bort fra eller direkte afvise, ekspertråd i forbindelse med international sikkerhed, inklusive konklusioner fra efterretningseksperter. Og hans nominerede til at lede Energiministeriet og Miljøagenturet bestrider grundlæggende klimavidenskab.
1947
7 minutter til midnat.
For første gang sættes Dommedagsuret. Det symboliserer den fare, atomvåben udgør for planeten og menneskeheden.
1949
3 minutter til midnat.
Sovjetunionen tester første gang et atomvåben. Dermed starter våbenkapløbet, der skal vare mange år.
1953
2 minutter til midnat.
USA tester brintbomben første gang i 1952 på øgruppen Enewetak i Stillehavet, og siden er brintbomber flere gange blevet testet.
Brintbomben er ligesom atombomben et kernevåben - blot langt kraftigere.
Den kraftigste brintbombe, der nogensinde er testet, er Tsar Bomba, som Sovjetunionen smed på ved øen Novaya Zemlya i Barentshavet i 1961.
En sprængning, der med en effekt på 50 til 58 megaton TNT, i dag stadig anses som den kraftigste menneskeskabte eksplosion nogensinde.
1960
7 minutter til midnat.
Sovjetunionen og USA synes opsatte på at undgå direkte konfrontationer - blandt andet i konflikten mellem Ægypten og Israel.
1963
12 minutter til midnat.
Efter næsten et årti med atomprøvesprængninger, underskriver Sovjetunionen og USA en aftale om at neddrosle antallet af atomprøvesprængninger i atmosfæriske atomprøvesprængninger.
1968
7 minutter til midnat.
USA's engament i Vietnam intensiveres, Indien og Pakistan bekriger hinanden og situationen mellem palæstinenserne og israelerne er anspændt.
Derudover udvikler Frankrig og Kina atomvåben.
1969
10 minutter til midnat.
Næsten hele verdens lande skriver under på en aftale om at begrænse spredningen af atomvåben. ( Nuclear Non ProliferationTreaty).
Israel, Indien og Pakistan nægter dog at skrive under på aftalen.
1972
12 minutter til midnat.
USA og Sovjetunionen forpligter sig til at nedruste antallet af kernevåben - i kraft af de såkaldte SALT-aftaler (Strategic Arms Limitation Talks).
SALT 1 blev underskrevet 26. maj 1972, mens SALT 2 blev underskrevet 18. juni 1979.
1974
9 minutter til midnat.
Frem for at neddrosle, opruster USA og Sovjetunionen deres lagre af atomvåben.
1980
7 minutter til midnat.
Både Sovjetunionen og USA ser atomvåben som en absolut nødvendighed for nationernes sikkerhed.
Bulletin of the Atomic Scientists beskriver de to stormagter som 'atom-alkoholikere'.
1981
4 minutter til midnat.
Der er kold luft mellem Sovjetunionen og USA. Blandt andet efter Sovjetunionens invasion af Afghanistan. Præsident Jimmy Carter trækker de amerikanske atleter fra OL i Moskva.
1984
3 minutter til midnat.
USA og Sovjetunionen når det koldeste forhold i årtier.
1988
6 minutter til midnat.
USA og Rusland - Reagan og Gorbatjov - bliver enige om at forbyde en række atomvåben.
1990
10 minutter til midnat.
Flere og flere lande gør sig fri af Sovjetunionens kontrol. Året forinden er muren i Berlin som bekendt faldet - som et symbol på afslutningen af Den Kolde Krig.
1991
17 minutter til midnat.
Den Kolde Krig er slut - og både USA og Rusland begynder at neddrosle antallet af atomvåben.
1995
14 minutter til midnat.
Håbet om en mere fredfyldt tid - med færre atomvåben - efter Den Kolde Krig synes at falme. Samtidig er der frygt for, at terrorister kan udnytte dårligt sikrede atomanlæg i det tidligere Sovjetunionen.
1998
9 minutter til midnat.
Både Indien og Pakistan foretager atomprøvesprængninger med få ugers mellemrum. USA og Rusland råder sammenlagt over 7.000 atomsprænghoveder.
2002
7 minutter til midnat.
Den største trussel - vurderer Bulletin of Atomic Scientists - er USA's planer om nye og mere avancerede atomvåben.
2007
5 minutter til midnat.
Situationen mellem USA og Rusland er spændt. Nordkorea laver atomprøvesprængninger - og flere frygter, hvad Iran har af planer om anskaffelse af atomvåben.
2010
6 minutter til midnat.
Forholdet mellem USA og Rusland bløder op i forhold til at at reducere antallet af atomvåben. Samtidig ytrer Obama ønske om en verden fri for atomvåben. Yderligere positivt er det, at man får fohandlet en klimaaftale på plads i København i 2009.
2012
5 minutter til midnat.
Manglende politisk vilje til at neddrosle mængden af atomvåben globalt - og global opvarmning - lægger særligt til grund for justeringen af urets viser dette år.
2015
3 minutter til midnat.
Her var årsagerne blandt andet klimaforandringer, moderniseringer af Ruslands og USA's atomvåben - og størrelsen af verdens samlede mængde af atomvåben.
2017
2,5 minutter til midnat.
Falske nyheder, klimaforandringer og Donald Trump som præsident var blandt begrundelserne for at stille viseren 30 sekunder frem i forhold til 2015.
2018
2 minutter til midnat.
De fortsatte klimaforandringer og Donald Trump og Nordkoreas ulmende atomkrig fik fysikerne til at stille viseren 30 sekunder frem i forhold til 2018.
