Udland

BLOG: Halvdelen af alle italienere tror på et demokrati uden partier

BLOG: 4. marts går italienerne til valg. Hvis de altså gider. I mange år var de Europas mest valg-ivrige folkefærd, men nu står sofapartiet til at vinde. Risikoen er, at mellem 30 og 40 procent af vælgerne bliver hjemme, og det er en alvorlig afklapsning af landets politiske klasse. I en måling af italienernes tillid til landets institutioner erklærer vælgerne deres mistro til den politiske klasse. Kun 5 procent har tillid til de politiske partier, 11 procent til parlamentet, 19 procent til staten.

BLOG: 4. marts går italienerne til valg. Hvis de altså gider. I mange år var de Europas mest valg-ivrige folkefærd, men nu står sofapartiet til at vinde. Risikoen er, at mellem 30 og 40 procent af vælgerne bliver hjemme, og det er en alvorlig afklapsning af landets politiske klasse.

I en måling af italienernes tillid til landets institutioner erklærer vælgerne deres mistro til den politiske klasse. Kun 5 procent har tillid til de politiske partier, 11 procent til parlamentet, 19 procent til staten. Halvdelen – 49 procent – erklærer sig enige i, at demokratiet kan fungere UDEN politiske partier, og hele 65 procent mener, der er brug for en ”stærk mand” til at lede landet.

Slam! Så kan politikerne tygge lidt på den. Det gælder således både Matteo Renzi, den splittede venstrefløjs bud på en premierminister, komikeren Beppe Grillo, der leder oprørsbevægelsen Fem Stjerner og den gamle Silvio Berlusconi, der i en alder af 81 bejler til vælgerne som leder af en højrefløjskoalition.

Situationen er nu også lettere absurd, hvis man tager vælgernes briller på. To af de tre herrer kan ikke blive premierminister efter valget. Grillo har en 33 år gammel dom for uagtsomt manddrab og kan ikke engang komme i parlamentet. Berlusconi har en fem år gammel dom for skattesvig og kan heller ikke vælges. De to må så sende en substitut, hvis deres fløj vinder.

Mistilliden er svær at overse i det romerske gadebillede, hvor et næsten sommerligt vejr ellers forsøger at kompensere for den hærgende modløshed.

- Jeg er holdt helt op med at stemme. Jeg stemmer på mig selv. Forandringen må komme indefra, siger Andrea, der er chauffør, men drømmer om en stor fremtid som parfumesælger på nettet.

Avissælgeren Rosanna på Campo dei Fiori tager det mere roligt.

- Vi kan ikke både have godt vejr, god mad OG gode politikere, smiler hun.

Journalisten Valter Rizzo er mest bekymret over den bølge af fake news, der skyller ind over et land, hvor en fælles forståelse af fakta i forvejen var fraværende.

Han fortæller, hvordan landets tidligere integrationsminister med congolesiske rødder, Cecile Kyenge, blev offer for en falsk nyhed. Hun ville afskaffe julemarkeder af hensyn til ikke-kristne italienere, hed det i en nyhed, der flittigt blev delt på sociale medier. Men det var pure opspind.

- Fake news er med til at splitte landet endnu mere ad, end det var i forvejen, siger Rizzo.

Det går ellers lidt bedre for Italien på en række parametre. Beskæftigelsen har været stigende, selv om det først og fremmest er kortvarige jobs uden overenskomst. Den globale økonomiske fremgang har også ramt landet med en vækst på 1,6 i 2017, skønt EURO-zonens snit var 2,4. Men der mangler reformer. Det italienske system er stift og ufleksibelt.

Økonomien savner konkurrence, skoler og offentlige bygninger er slidt ned, korruption og skattesnyd florerer, og statsgælden er alarmerende 132 procent af BNP.

Tillidskrisen bliver en reel faktor ved det kommende valg. Måske politikerne skulle gå over Tiberen og spørge Pave Frans til råds. Paven ligger nemlig helt i toppen af listen. Hele 77 procent af de adspurgte i målingen fra analyseinstituttet Demos siger, at de har tillid til ham. Vi slår korsets tegn og ser, hvad der sker.