Udland

USA’s statsapparat lukker ned - hvad sker der nu?

Kongressens medlemmer er sikret løn, men hundredtusindvis af offentligt ansatte bliver tvunget hjem uden løn.

Smithsonian’s National Zoo i Washington D.C har et pandaanlæg med tre beboere. Tian Tian, Mei Xiang og Bei Bei. Lørdag morgen i Danmark er kun den ene umiddelbar synlig på det webcam, hvor man kan følge pandaerne direkte hele døgnet.

Den ligger sammenrullet som en stor, blød sort-hvid pandabold og sover på en hylde i den zoologiske have. Det ene øjeblik ligger den på siden. Det næste på maven. Stadig lige sammenkrøllet.

Det er nat i USA, og dyret aner helt sikkert intet om, hvad der er foregået i det amerikanske senat op til midnat lokal tid.

Her skulle Senatet have indgået aftale om en finanslov. Men det lykkedes ikke. Derfor er USA endt i såkaldt government shutdown. Statsapparatet er lukket ned.

Det betyder formentlig, at den direkte sending fra pandaanlægget i Smithsonian’s National Zoo ender i sort skærm. Men konsekvenserne kan blive langt større end det. Mange tusinde offentligt ansatte må undvære løn, potentielt i ugevis, og samfundet risikerer at miste milliarder.

Hvad betyder ’government shutdown’?

Senatet i USA havde indtil midnat i Washington D.C. – klokken seks lørdag morgen dansk tid – til at forlænge finansloven midlertidigt frem til den 16. februar. 

Det republikanske parti har flertal i Senatet med 51 pladser mod demokraternes 49. Men det kræver 60 stemmer at vedtaget budgettet, og republikanerne kunne ikke overbevise nok demokrater til at stemme for.

Når der ikke er en finanslov i USA, går den føderale amerikanske regering i stå. For uden et føderalt budget er der ingen penge til drift, og dele af den offentlige sektor stopper med at virke.

- Det betyder i praksis, at der ikke er nogen penge i kassen til at betale lønninger, og derfor må folk ikke gå på arbejde. Hvor længe det så varer, det er nogle gange en nervekrig mellem de to partier, siger Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

Alt går dog ikke i stå, fordi statsapparatet lukker ned. Visse områder er undtaget. Man skelner mellem absolut nødvendige funktioner- som fængsler og sygehuse - og funktioner, der ikke er absolut nødvendige.

Hvad lukker og hvad lukker ikke?

Alle offentligt ansatte, der arbejder i ministerier og styrelser, som vurderes at være ikke absolut nødvendige, ophører med at arbejde, så længe der ikke er en finanslov på plads.

De ansatte bliver sendt på orlov uden løn. Ved tidligere føderale nedlukninger har disse medarbejdere dog fået udbetalt deres løn, efter en finanslov var vedtaget i kongressen.

Det fremgår af CNN og Washington Post.

Personalet i militæret inklusive udsendte soldater fortsætter i tjenesten, selvom regeringen er lukket ned, da militæret betragtes som absolut nødvendigt. Der er dog risiko for, at de må undvære deres løn. Mange civilt ansatte i militæret bliver også sendt hjem, mens visse øvelsesaktiviteter for soldaterne risikerer aflysning.

En række servicer bliver ikke lukket ned, da finansieringen er sikret. Ikke alle medarbejdere kan dog være sikre på at få løn. Det gælder eksempelvis udbetaling af understøttelse, trafikreguleringen og socialstyrelsen.

Lufthavnene lukker heller ikke. Postvæsenet forsætter også med at dele posten ud, da U.S Postal Service er en uafhængig organisation.

Selvom det er muligt for ferierende at flyve mellem de amerikanske stater, vil der dog være færre ting at opleve. Nationalparker lukker, ligesom nationalt ejede zoologiske haver og museer. Dyrene bliver dog stadig fodret.

Den føderale nedlukning rammer også bureauet for alkohol, tobak, skydevåben og sprængstoffer. Det betyder blandt andet, at det ikke er muligt at få en våbentilladelse. I nogle tilfælde vil paskontorer også holde lukket.

Kongressen fortsætter til gengæld arbejdet, og medlemmerne får også deres løn, da den er sikret ved lov.

Der er også sørget for finansieringen af de føderale fængsler, som derfor ikke behøver at lukke.

Hvad betyder det så?

Eksperter og kendere af amerikansk politik er enige om, at den føderale nedlukning først og fremmest er alvorlig rent politisk. At den skubber til en i forvejen stor politikerlede i befolkningen.

- Det er politisk pinligt for begge partier og præsidenten, at de ikke kan blive enige om et budget. Og det bekræfter blot den politikerlede, der hersker i den amerikanske befolkning. Fordi nu bliver amerikanerne bekræftet i, at de to partier er så amatøragtige, at de ikke kan finde ud af at indgå en økonomisk aftale, siger TV 2’s korrespondent i USA, Jesper Steinmetz.

Men i første omgang er konsekvenserne små, og der er en mulighed for, at Senatet kan lave en form for midlertidig aftale, inden hovedparten af de offentligt ansatte møder på arbejde igen mandag.

- Rent praktisk har det ikke den store betydning, fordi det nu er weekend. Og der er ikke særlig mange ansatte i ministerierne og styrelserne, som møder på arbejde i løbet af weekenden. Dermed er der faktisk et håb om, at demokraterne og republikanerne og præsident Trump kan blive enige om en eller anden aftale inden for de næste 24 eller 48 timer, siger Jesper Steinmetz.

Selvom et budget ikke er på plads mandag, vil nedlukningen dog ikke få nogen særlig betydning i længden, vurderer USA-analytiker Mirco Reimer-Elster.

- Det afhænger selvfølgelig i høj grad af, hvor længe det føderale statsapparat bliver tvunget til at stå stille. Sidste gang, vi stod i denne situation i 2013, gik der 16 dage. Det er sandsynligt, at der går kortere tid denne gang, skriver han i sin blog på TV 2.

Han hæfter sig samtidig ved, at langt fra alle almindelige amerikanere mærker konsekvenserne af nedlukningen.

- Da jeg boede i Ohio i efteråret 2013 under den sidste ’government shutdown’, tog det min amerikanske roommate over en uge at finde ud af, at store dele af den føderale regering var blevet lukket ned i Washington D.C., skriver han.

Hvad koster det?

I 2013 varede nedlukningen fra den 1. til den 17. oktober. Dengang måtte cirka 800.000 offentligt ansatte gå på orlov i over to uger uden løn.

Det er ifølge Mirco Reimer-Elster sandsynligt, at der går kortere tid denne gang. Alligevel kan det blive meget dyrt for statskassen.

- Det plejer at være forholdsvis kortfattet, men det betyder et stort tab for samfundsøkonomien. Det her kan godt koste noget, der ligner seks milliarder dollars, hvis det eksempelvis kører en uge, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Denne nedlukning er den fjerde i løbet af det seneste kvarte århundrede. To nedlukninger i 1995 og 1996 varede i alt 27 dage og blev senere vurderet til at have kostet den amerikanske stat tilsammen 1,4 milliarder dollars, skriver CBB News. Det svarer i dag til mere end to milliarder dollars - 12,15 milliarder danske kroner.

Der er dog tale om mindre beløb i forhold til landets samlede værdi.